Archives: 26. august 2019

Er det synd at udstille dyr i bure?

And-paa-udstilling-e1566233323847-360x325-1-300x271 Er det synd at udstille dyr i bure?
Foto: Maria Gullestrup

Det er sommer og højsæson for dyrskuer og udstillinger af dyr. Men er det ikke synd at udstille dyr i små bure? Eller sagt på en anden måde. Bliver dyrenes velfærd kompromitteret af at blive udstillet i bure? Det er så et godt spørgsmål, for det kommer an på, om hvad man forstår ved dyrevelfærd, og hvad man lægger vægt på.

Når man snakker om dyrevelfærd, kan man typisk se det på 3 forskellige måder. Nemlig ud fra: 1. dyrenes sundhed, 2 hvor naturlige omgivelser dyrene har og 3. hvordan dyrene oplever det.

Dyrenes sundhed

Hvis vi kigger på dyrenes sundhed, er der en vis risiko forbundet med at samle mange dyr på et lille område ikke mindst i relation til smidte. Derfor er der til tider dyrlæger til stede ved indskrivningen af dyr til udstillinger, typisk på dyrskuerne. De kontrollere, at dyrene er sunde og raske. Det ses også, at udstillinger helt aflyses, hvis der er særlige smitsomme sygdomme i omløb. Det sås eks. for 2 år siden, hvor en del kaninudstillinger blev aflyst p.gr. udbrud af den smitsomme kaninsygdom VHD.

Selv har jeg en gang oplevet at købe en kanin med hjem fra en tysk udstilling, der var forkølet. Det gjorde, at jeg et halvt år efter måtte aflive omkring 30 % af mine kaniner, der var blevet smittet.

Dyrenes immunforsvar kan imidlertid også blive svækket p.gr. stress under udstillinger, så de lettere bliver syge i tiden efter udstillinger eller mister appetitten og spiser mindre.

Samtidig kan der være en selvstændig problemstilling i at tage dyr, der bor udendørs, som kaniner, ind i varmen.

Endelig er der en helbredsrisiko ved, at dyrene kommer op at slås med nabodyret og bidder eller hakker hinanden.

Såvel smitte som skader som følge af bid eller hak kan dog undgås, ved at sætte adskillelser mellem burene.

Når det er sagt, synes jeg faktisk, at det hører til sjældenhederne, at dyrene bliver syge eller kommer til skade under udstillingerne.

Naturlighed

Man kan ikke ligefrem sige, at de fleste dyreudstillinger er præget af naturlighed for dyrene. Burene er ofte meget små, og det er ofte meget begrænset, hvor meget dyrene kan bevæge sig rundt i dem. De fleste bure er ligeledes stort set blottet for noget, dyrene kan beskæftige sig med eller gemme sig i.

Hvordan oplever de det?

Vi kan ikke spørge dyrene, hvordan de oplever at blive udstillet i små bure, men vi kan se på deres adfærd og bruge den viden, vi har, om dyrenes emotioner (følelser) til at komme med et kvalificeret gæt.

Umiddelbart kan man forestille sig, at dyrene bliver udsat for stressende og skrammende oplevelser ved at blive transporteret, flyttet til et nyt område, bliver udsat for larm, mange mennesker og til tider rovdyr, som hunde, ikke mindst på landets dyrskuer. De bliver også udsat for at sidde tæt på artsfæller, som de måske ikke lige frem er perlevenner med.

På den anden side sker der noget. Der er mange nye sanseindtryk. Syn, lugte og lyde, der kan stimulere dyrenes hjerneaktivitet og give dem positive oplevelser, som de ikke nødvendigvis får derhjemme.

Som sagt, kan vi ikke spørge dyrene, men jeg er ofte overrasket over, hvor få dyr, der faktisk ser skræmte ud, udviser stereotyp adfærd eller bliver aggressive.

Og alligevel kan jeg ikke lade være at spørge mig selv om, vi ikke kan gøre det en lille smule bedre. Eller faktisk en hel del bedre.

Alternativet

Hvorfor pokker tager vi ikke og konkurrerer i god dyrevelfærd frem for bare at bedømme dyrenes eksteriører (udseende). Det er da meget sjovere og mere inspirerende for os mennesker og giver dyrene en bedre velfærd.

Hvis vi i stedet for udstillede i meget større bure (miljøer) og konkurede i, hvordan vi bedst muligt indrettede buret så det tilgodeså dyrenes velfærd, så ville vi få udstillinger, der var meget mere interessante at kigge på, inspirere de besøgende til at gå hjem og forbedre velfærden for deres egne dyr og giver dyrene en god oplevelse ved at være på udstilling. Vi oplever selv, at kaninerne har det bedre, når vi har kaninmiljøer med på udstillinger, hvor kaninerne har rør og lecablokke at beskæftige sig med. Samtidig er der mange flere, der kommer hen og ser på kaninerne i miljøerne end, de der bare sidder i de små bure.

Besøg evt. Køge fugleforenings udstilling i Køgehallerne til oktober. Her kan man se fugle i små bure, men der er også mange volierer med grene og naturmiljøer, hvor man kan hente inspiration til indretning af ens fuglebure og volierer.


Guide til køb af kanin

Når du har besluttet dig for at købe en kanin, er det vigtigt at vide noget, om hvordan man holder og sikre den en god velfærd. Du kan læse den basale viden om køb af kanin i dette indlæg, men læs også andre gode råd i bloggen.

Race

Der findes omkring 60 forskellige kaninracer i Nordisk Kaninstandard, så det kan være svært at finde den, man gerne vil have, for hvad skal man vælge efter. I Norden inddeles kaninracerne i 6 forskellige grupper, nemlig: dværgracer, små racer, racer med afvigende hårstruktur, mellemstore racer, store racer og kæmperacer.

Det er særligt dværgkaniner, der efterspørges som kælekaniner. Dværgkaniner er imidlertid ikke en race, men gruppen af de mindste racer, der bl.a. tæller Hermelin, Dværgvædder og Løvehoved. Kaniner, der sælges som dværgkaniner, er typisk blandingsracer.

Det er ikke altid, at de mindste kaniner er et godt valg til de helt små børn. Små kaniner kommer nemlig lettere til skade, når børn krammer eller taber dem. Der er derfor dyrlæger, der anbefaler, at man anskaffer sig større kaninracer til de helt små børn. Racer, de ikke så let bærer rundt på.

Mange mennesker er interesseret i at få en race, hvis temperament er velegnet som kælekanin. Lille Rex og Dværgvæddere anses for velegnede racer. Vores erfaringer og mine test med kaninerne viser imidlertid, at der er større individuelle forskelle på de enkelte kaniner end på racerne, og at man derfor hellere skal se på den enkelte kanin frem for racerne, når man vælger kaniner.

Køn

Kaninens køn er en ting man bør overveje, når man køber kanin. Generelt er hanner mere kontaktsøgende end hunner. Nogle hunkaniner kan desuden blive pirrelige og sure, når de er i brunst. Skal man have kaninen inden døre er det en god ide med en hunkanin eller en kastreret han, da hanner, der ikke er kastreret, kan svine noget.

Flere kaniner sammen

Skal man have en eller flere kaniner sammen, er nok det spørgsmål jeg oftest stilles ved køb af kaniner. Svaret er: det er kompliceret. Man vil kunne læse meget forskelligt på nettet. Det skyldes, at det er en god ide, hvis kaninerne kan egnes, men at man skal skille dem ad, hvis de ikke kan. To kastrerede hanner, en kastreret han og en hun eller to hunner sammen er mulighederne. To hankaniner, der ikke er kastreret, kan ikke gå sammen. En ikke kastreret han og hun, vil resultere i unger. Ofte rigtig mange unger. Hunkaninen kan således blive drægtig og få unger hver måned.

Hvorfra

Man kan få kaniner fra bl.a. avlere, dyrehandlere, naboen og dyreinternater. Der er fordel og ulemper ved alle dele.

Avlere har ofte flere kaniner at vælge mellem, man kan se forældrene og ofte har de en stor viden om kaniner. Der er ingen myndighedskontrol med avlere, de er sjældent uddannet i at passe dyrene og vilkårene for dyrene kan være ret forskellige.

Dyrehandlere har ofte et stort udvalg af kaniner. Kaninerne er ofte blandingskaniner solgt som dværgkaniner, og man har ikke mulighed for at se forældrene. Der er myndighedskontrol med forholdene i butikken og personalet er uddannet i at passe dyr.

Du kan få en kanin billigt hos naboen, der måske har en kanin, der har fået unger. Hvis naboen bare har en kanin eller to, er der sjældent så stor viden om kaninerne, som de andre steder, hvor du kan købe kaniner. Du skal være særlig opmærksom på at tjekke, om kaninen er sund og rask.

Dyreinternater videreformidler kaniner, der er blevet til overs, og det kan være en god gerning, at tage en kanin, der ellers ikke har noget sted at være. Der er ofte styr på velfærden og dyrlægekontrol med dyrene, så du vil få en sund og rask kanin. Vær særlig opmærksom på kaninens temperament, da nogle dyr kan være indleveret p.gr. et dårligt temperament eks aggressive kaniner.

Hvor meget tid skal du bruge på den

Man kan læse nogle steder, at man skal bruge flere timer om dagen på ens kanin. Det er vi ikke enig i. Det er ikke så meget, hvor lang tid, du bruger som kvaliteten af tiden, du bruger på kaninen, der betyder noget. Hvis du bruger lang tid på kaninen, men jagter den rundt for at fange den, hver gang du har kontakt med den. Bliver den sky og bange. Giver du den derimod en mælkebøtte eller et stykke gulerod, når du går forbi dens bolig bliver den tryg og kontaktsøgende.