Chinchillaer har brug for at tygge i noget. Det er en aktivitet de bruger en stor del af deres liv på og som er vigtigt for deres tænder. Chinchillaens tænder vokser nemlig liget igennem, og for at de ikke skal vokse sig for lange, skal de have noget at tygge i. Undersøgelser har vist at chinchillaer spiser deres mad langsommere end eksempelvis kaniner og marsvin. I praksis betyder det, at de bruger en større del af tiden på at tygge på noget end mange andre dyrearter.
Chinchillaer er nysgerrige dyr og en vigtig måde at undersøge deres omgivelser på er ved at tygge i det, de vil undersøge. Det er derfor vigtigt at sørge for, at chinchillaen har ting i dens bur at tygge i gerne forskellige ting, så der er variation i det den tygger i, og gerne nye ting eller ting, du skifter ud. Tænk også i chinchillaens sanser, så den får ting at tygge på med forskellig smag, duft, form og konsistens.
Pas på tingene
Pas på de ting, der kommer tæt på chinchillaen. Fordi de er så glade for at tygge i ting, skal du holde den ting, du ikke ønsker ødelagt eller som kan skade chinchillaen. Derfor skal du heller ikke købe bure af træ eller plast. De vil ofte blive gnavet i stykker. Du skal også vælge transportkasse/taske med omhu. Stoftasker man kan bruge til hunde og katte er således no-go. Kasser i plast og træ kan ligeledes blive gnavet i stykker og chinchillaen kan gnave sig ud. Det er derfor en god ide at købe en transportkasse i metal eller andet solidt materiale.
Gode tyggeemner
Gode tyggeemner er tørrede kaktusblomster, træ, halmbriketter, mineral, lava- og pimpsten samt sapiaskaller fra blæksprutter.
Det har du næppe, og hvor højt krybben er placeret er ofte et vanespørgsmål eller et spørgsmål om, hvad der er lettest for os, når vi fodre. Men heste, der i naturen er vandt til at have hovedet nede for at græsse, er ikke nødvendigvis begejstret for det sted, vi har placeret krybben.
Denne højde foretrækker hestene
Sidste år gennemførte forskere fra Estadual Paulista universitetet i Brasilien et forsøg, hvor de testede 7 hoppers præferencer for placeringen af krybben. Hestene kunne vælge mellem 4 krybber placeret i højden 0 cm, 25 cm, 50 cm og 75 cm over jorden. Da heste i naturen jo græsser, og derfor får deres føde med hovedet helt mod jorden, skulle man umiddelbart tro, at hestene ville foretrække en krybbe placeret på jorden, men de gjorde de ikke. De foretræk faktisk at krybberne var placeret i en højde på mellem 50 og 75 cm over jorden, hvoraf 50 cm var den mest foretrukne højde. Forskerne mener at årsagen til, at de ikke havde de lavest placerede krybber som favoritter, kunne skyldes, at hestene gennem årene er blevet vant til at spise med hovedet oppe.
Individuelle forskelle
Der var dog individuelle forskelle i, hvilken højde hestene foretræk at spise fra. Ud af de 7 hopper, var der dog kun en, der foretrak at spise af en krybbe placeret på jorden. Da der også kun var 7 heste med i forsøget, ser forskerne også forsøget som et forstudie, der kræver yderlige forskning for at fastlægge hestenes foretrukne spisehøjde.
Spørg hesten
Forsøget har dog vist, at hestene ikke nødvendigvis er begejstrede for vores placering af krybben. Inden for dyrevelfærd har man endvidere stadig mere fokus på, at ”spørge dyrene”. Hvorfor ikke give dem et valg og se hvad de foretrækker. Prøv derfor, at placere flere krybber i forskellige højder og test, hvilke højde din hest foretrækker krybben placeret i.
Ny forskning viser, at 3 ud af 4 hunde lider af adfærdsmæssige problemer som følge af frygt. Hundenes Frygt udgør ikke alene et velfærdsproblem hos hundene. Frygt kan også medføre en uhensigtsmæssig adfærd, der kan give ejeren problemer. Frygtsomme hunde kan således blive aggressive, bide ting i stykker og/eller blive urenlige.
Resultaterne fremgår af svarene fra en spørgeskemaundersøgelse blandt finske hundeejere gennemført af forskere fra Helsingfors Universitet. Undersøgelsen omfattede næsten 14.000 hunde fordelt på 264 racer.
Frygt for lyde
Undersøgelsen viste at frygt for lyde, var den væsentligste årsag til frygt hos hundene. Således svarede 39,2%, at deres hunde var alvorligt bange for mindst en lyd. Tidligere studier på området, har vist at mellem 20% og 50% af hundene led af angst for bestemte lyde. Det er ikke mindst høje og pludselige lyde som skud, fyrværkeri og/eller tordenvejr, der skræmmer hundene. Svarene viste at det særlig er fyrværkeri, der skræmmer hundene. 25% af hundene i undersøgelsen var således bange for fyrværkeri.
Frygt for lyde synes at stige med alderen. Ældre hunde er således mere bange for tordenvejr end yngre hunde. Samtidig viser undersøgelsen også, at racen spiller ind i relation til lyde. Labrador Retrievere er ifølge undersøgelsen den hunderace, der er mindst bange for tordenvejr.
Hjemme hos os er det dog vores chesapeake bay retriever Diamond, der er panisk angst for fyrværkeri og som binder mindst en af os til at være hjemme nytårsaften ved midnatstid. Spøjst nok er det en glimrende jagthund, der ikke fortrækker en mine ved lyden af skud. Vores grosser schweizer sennenhund er derimod bedøvende ligeglad med fyrværkeri.
Seperationsangst
Mange hunde lider også af separationsangst. 17,2% af hundene i undersøgelsen var således bange for at blive adskilte fra deres ejere. Andre sammenlignelige studier er kommet frem til samme resultat, nemlig at 14-20% hunde er bange for at blive skilt fra deres ejer.
Frygt for nye ting
Mange af hundene led også af frygt for nye ting. 30 % af hundene led af frygt for fremmede hunde, mennesker og/eller nye situationer. 17% var bange for andre hunde og 15% var bange for fremmede mennesker, mens 11% var bange for nye og ukendte situationer. Tidligere studier er nået nogenlunde samme resultat, idet 20-25% af hundene i disse studier var bange for fremmede hunde, mennesker og/eller nye situationer. Her spiller racen også ind. Schæferhunde og dværgschnauzer var således mere bange for fremmede end labrador retriever, border collie og staffordshire bull terrier. Aggression over for fremmede var mest udbredt blandt schæferhunde og dværgschnauzer og mindst blandt labrador retriever og staffordshire bull terrier.
Frygt for overflader og højder
Frygt for overflader og højder var mest udbredt blandt labrador retrievere og dværgschnauzere, mens border collie og schæferhunde var mindst bange for disse ting.
Lider din hund af frygt
Det er derfor en god ide at være opmærksom på om din hund er bange for noget, og om dårlig og uhensigtsmæssig adfærd som aggression, urenlighed, ødelæggelse af ting og gøen kan skyldes frygt hos hunden. Få gjort noget ved problemerne, så hunden får en bedre velfærd, og du slipper på en uhensigtsmæssig adfærd.
Det er næppe en overraskelse, at labrador retrievere udviser mindre aggression over for fremmede end dværg schnauzer. Der topper listen over de mest aggressive hunderacer overfor fremmede.
Der er forskel på hunderacernes angst
Problemerne afhænger i høj grad af hvilke race hunden tilhører. Derfor anbefaler forskerne bag undersøgelsen også, at man som hundeejer er opmærksom på, hvilke adfærdsmæssige problemer, der kan være forbundet med den hunderace man har valgt. Så kan man ved at indrette sig hensigtsmæssigt give hunden et bedre liv uden frygt og stress.
Boder collier var ifølge undersøgelsen mindre bange for højder end andre racer. 15,3% af boder colliererne var således bange for højder, mens tallet var 38,7% blandt langhårede collier. Omvendt var boder collierne mere opmærksom på lys og skygge, hvilket var sjældent hos andre hunderacer.
Staffordshire bull terrier var den race, der var mindst bange overfor fremmede, mens dværgschnauzere var en af de racer, der var mest bange for fremmede. Dværgschanuzere var også en af de mest aggressive racer overfor fremmede. Hele 10,6% af dværgschnauzerene var aggressive mod fremmede, mens labrador retrivere var mindst med 0,4%. Dværgschnauzere gør også meget.
Har du nogen sinde tænkt over, hvilken betydning det kan have for dit kæledyrs velfærd at være i nærheden men ikke sammen med artsfæller?
Det sker ofte, at dyr er i nærheden af artsfæller uden at være sammen. Dyr i ZOOs, i landbruget, på internater eller hjemme hos os selv. Vi holder dem adskilt, for at de ikke skal slås, få unger eller smitte hinanden. Heste i hver sin boks, pensionærhunde i hvert sit område og kaniner i hvert sit bur. Men er er det egentligt godt eller skidt for dem?
Nærheden af artsfæller kan have stor betydning for dyrenes adfærd, fysiologi og reproduktive formåen, ja på dyrenes overordnede velfærd. Sociale dyr kan have gavn at være i nærheden af artsfæller, men det kan også frustrere dem, hvis de ikke kan komme i fysisk kontakt med dem. Solitære dyr, der i naturen lever alene, kan omvendt blive stresset af at være for tæt på artsfæller.
Whitham og Miller har gennemgået forskning på området og har identificeret en række forhold, der har betydning for, om dyrene har gavn af at være i nærheden men ikke sammen med artsfæller.
Karakteristika ved dyrearten
Det kommer vel næppe bag på nogen, at forskellige dyrearter har forskellige behov. Desværre er det noget, vi ofte overser i dagligdagen. Vi lader vores egne behov spille ind. Derfor ser man sociale dyr bo alene, og dyrearter, der helst lever alene, placeres i nærheden af artsfæller. Men det har ikke alene betydning om de er sociale eller solitære (altså helst bor alene). Dyreartens behov for territorium og størrelsen på dette spiller også ind.
Årstiden og dyreartens reproduktive rytme har en stor betydning for, hvordan dyrene trives med artsfæller i nærheden. Således bliver mange dyrearter frustreret over ikke at kunne komme i fysisk kontakt med artsfæller af modsatte køn i parringssæsonen, men trives fint med afstanden på andre tider af året. Ligeledes kan dyr af samme køn til tider trives fint uden for parringssæsonen, men kommer op at slås i parrings- og/eller yngelsæsonen.
Forskellige dyrearter oplever verden forskelligt. Vi mennesker er meget visuelle, derfor har det, vi kan se, stor betydning for os. Men også andre arter har glæde, af at kunne se sine artsfæller eks. oplever internatshunde og nogle papegøjerarter mindre stress, hvis de har visuel kontakt til artsfæller. Mange dyr oplever imidlertid verden helt anderledes end mennesker. For dem er lyd og lugt ofte af større betydning. Det er derfor også vigtigt at tage disse ting med i betragtningen, når vi skal vurdere, om vores kæledyr trives med naboen.
Omgivelserne
Dyrenes omgivelser har betydning for, hvordan de bliver påvirket af nabo artsfæller. Har dyrene en stor bolig, bur, boks eller fold, kan det være lettere for solitære dyrearter at acceptere artsfæller i nærheden. Meget plads og ting at beskæftige sig med kan også mindske behovet for artsfæller i nærheden. Gemmesteder og muligheden for at søge ly, kan mindske stress hos dyr, der bor tæt op ad dominerende artsfæller.
Forskning har vist, at internatskatte, der har mulighed for at skjule sig fra andre katte, har en bedre velfærd end katte, der ikke har muligheden. I det hel taget synes muligheden for kontrol med situationen at være vigtig for velfærden. Dyr, der således selv kan bestemme, hvor tæt kontakt de ønsker til artsfæller, synes at have en bedre velfærd end dyr, der ikke har denne mulighed.
Det er vigtigt at dyrenes omgivelser er indrettet så de kan se, høre og lugte hinanden, hvis det fremmer dyrenes velfærd eller forhindre lyd, lugt og syn, hvis det er bedre for dem.
Lyd er vigtig for fugle og deres sang tjener ofte det formål, at fortælle artsfæller, at her bor de, og at andre skal holde sig væk. Det kan derfor stresse mindre dominerende fugle at bo tæt op ad dominerende hanner uden at have muligheden for at komme væk.
Dyr, der bor tæt på artsfæller, kan også skade hinanden, hvis de ikke er tilstrækkeligt adskilte. Bid og spark kan være resultatet. Skader der i yderste konsekvens kan koste dyrene livet. Man kan således se heste, der skader hinanden, hvis de kun er adskilt af et hegn men ikke afstand. Kaniner, fjerkræ og andre dyr, der udstilles i burer kan resultere i bid-, krads og hakkeskader.
De individuelle karakteristika ved dyret
Foto: Søren Sørensen
De enkelte dyr kan være forskellige, og det spiller også ind på, hvordan de bliver påvirket af at have artsfæller i nærheden. Der er kønsforskelle, der gør, at virile hanner ofte tillader hunner i deres nærhed, mens de ønsker andre hanner hen hvor peberet gror.
Dyr i forskellige aldre har forskellige præferencer med hensyn til behovet for nærhed til artsfæller. Unge dyr trives typisk bedre med at være sammen og kan blive frustreret over ikke at kunne være i fysisk kontakt med artsfæller. Nogle ældre dyr kan sætte mere pris på at være alene eller have sværere ved at tolerere andre artsfællers nærhed, mens det for andre har stor betydning, at der er artsfæller i nærheden.
Men også dyrets helt egen personlighed spiller ind. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på om ens kæledyr er social, forsigtig eller dominerende.
Reaktionen på uønsket nærhed af artsfæller kan variere
Dyrenes reaktion på at bo i nærheden af artsfæller, de ikke er glade for, kan variere. Den kan være påvirket af dyrets alder, køn, tidligere erfaringer og personlighed. Selv om dyrene udsættes for den samme negative stress ved nærvær af artsfæller, kan de udvise forskellig adfærd. Det ene dyr kan blive stille, tilbageholdende og apatisk, mens det andet kan blive særdeles aggressiv, vokal og stereotyp herunder pace frem og tilbage eller krybbebide. Dyrenes reproduktive evner kan også blive påvirket og medføre lavere produktivitet. Ligesom brunsten kan blive undertrygt eller udskudt.
Adfærd kan smitte
Man skal også være opmærksom på at adfærd og følelser kan smitte. Stereotypi og aggression kan således smitte, så naboen også bliver stereotyp og aggressiv. Omvendt kan man også bruge sin viden til at placere roligere dyr i nærheden af artsfæller, der kan mindske disses stereotypi og aggression.
Heste
Hvis man tager heste som et eksempel. Er der tale om meget sociale dyr, der ikke trives uden en flok. Der er også et stærkt hierarki i en hesteflok, og særligt hingste kan have svært ved at acceptere hinanden. For heste kan det derfor være gavnligt, at boksene er indrettet så hestene har mulighed for at se, høre og lugte hinanden. Ja, der er faktisk forskning, der viser, at et spejl i boksen har en gavnlig effekt på heste, der væver, fordi de kan opleve, at der er andre heste i nærheden.
Det er imidlertid også vigtigt, at hestene har mulighed for at komme væk fra dominerende artsfæller. Det kan derfor være nødvendigt med mere afstand mellem hestene på folden end et enkelt trådnet, og man skal være opmærksom på hvilke heste, der har boks ved siden af hinanden. Særligt omkring fodringen, kan der opstå problemer, fordi de mere dominerende heste kan presse de mindre dominerende og derved stresse dem.
Kaniner
Foto: Maria Gullestrup
Kaniner er kolonidyr, der lever i nærheden af hinanden men ikke sammen. De har hvert deres hule og territorier. De har derfor ikke i samme grad som heste behov for at være tæt sammen med artsfæller. Omvendt tilbringer kaniner op mod 20% af deres tid i umiddelbar nærhed af hinanden, hvis de holdes sammen med andre kaniner, som de sætter pris på. Ved at holde kaninerne adskilt med et trådnet, kan de være tæt på hinanden, samtidig med at man mindsker risikoen for kampe og skader.
I naturen hjælper de hinanden med at være på vagt over for rovdyr. Det gør de bl.a. ved at stampe og på den måde advarer hinanden. Det kan derfor være, at kaniner føler sig mere trykke og slapper mere af, hvis de kan høre og eller lugte andre kaniner.
Der kan også opstå problemer, hvis de er tæt på andre kaniner men ikke sammen. Hankaniner kan strinte på hinanden og hunner gennem trådnet. Hankaniner kan også blive frustreret over at opholde sig i nærheden af hunkaniner, men ikke at have muligheden for at parre sig med dem. Det er faktisk et af de største problemer jeg oplever blandt mine kaniner. Hankaniner, der hopper frem og tilbage i buret i frustration over de lækre damekaniner i nærheden, som de ikke kan komme i kontakt med. Hvis man har sådanne frustrerede hankaniner, bør man overveje, at lade den kastrere eller holde den længere væk fra hunkaniner.
Kaninernes alder og årstiden har også betydning for, hvor godt kaniner tolerere hinandens selskab. Unger, der endnu ikke er kønsmodne, trives ofte godt sammen men trives til tider bedre med større afstand, når de bliver kønsmodne. Hunkaniner, kan fint gå sammen uden for parringssæsonen, men ved parrings sæsonens start bliver de mere territoriale, og har brug for større afstand til andre kaniner og kan derfor have gavn af at være i nærheden men ikke sammen med hinanden.
Tjekliste. Gør dig disse overvejelser
Gør dig nogle overvejelser over, hvordan du kan forbedre dine dyre velfærd gennem placering i nærheden af artsfæller. Brug evt. nedenstående tjekliste til at overveje, hvad der er godt og hvad der er skidt og søg evt. mere viden om artens behov.
Om dyrene tilhører en social eller solitær art
Deres køn og alder
Hvordan de oplever verden. Er lyd, lugt og/eller syn vigtigst for dem?
Om de har adgang til berigelse, ting de kan beskæftige sig med
Burets/foldens/boligens størrelse
Burets/foldens/boligens indretning herunder om der er skjulesteder, så dyrene kan komme væk fra hinanden
Adgang til ressourcer. Ikke mindst om de stresser hinanden omkring fodring
