5 ting, der vil glæde din hamster

5 ting, der vil glæde din hamster

Hamstere-i-taeppe-360x325-1-300x271 5 ting, der vil glæde din hamster
Foto: Shutterstock

Ofte holder vi vores hamstre i boliger, der måske nok ser pæne ud for os, men som ikke giver meget hamsteren kan give sig til. For at hamstre skal have det godt, skal de imidlertid have mulighed for at gøre noget af det deres vilde artsfæller beskæftiger sig med. Det er ikke mindst mulighed for at grave tunneler, bevæge sig, mase sig ind i små sprækker, at samle forråd og sandbade.

Strøelse, den kan grave tunneler i

Der findes et utal af forskellige strøelsesarter, men noget er bedre til at grave tunneler i end andet. Du skal sørge for at der i hvert tilfælde i dele af buret er strøelse, der er velegnet til at grave tunneler i. Det kan være forskellige slags papirstrøelse, hamp, blade og spåner. Jord og sand kan være godt at grave i, men det synker sammen og er ikke velegnet til at bygge huler og tunneler i.

Jeg er stor tilhænger af at give dyrene et valg. Så indret gerne boligen med forskellig slags strøelse i forskellige dele af boligen.

Løbehjul

Hamstre bevæger sig meget rundt i naturen. Det har de ofte ikke megen mulighed for i de boliger, vi tilbyder i fangenskab. Derfor kan det være en god ide at give dem et hamsterhjul at løbe i. Mange hamstre sætter pris på dem og tilbringer lang tid med at løbe i den. Hjulet skal være sikkert, så hamsteren ikke kan få benene i klemme og komme til skade, og det skal være så stort, at hamsterens ryg ikke bukker bagud, når det løber i hjulet.

Sprækker

Hamster-i-kasse-300x218-1 5 ting, der vil glæde din hamster
Foto: Shutterstock

Hamstre er eksperter i at mase sig ind i små sprækker. Giv dem derfor gerne noget, de kan møfle og masse sig igennem. Tomme emballageæsker, der er lukket så meget sammen, at kun et lille hul er synligt, evt. så den skal gnave for at komme ind i æsken. Træstykker du placerer, så der er små sprækker og huller er også velegnede. Klip et hul i en hård plastbeholder eller flaske og læg den ind til hamsteren. Fold noget stof sammen, den kan kile sig igennem. Find selv på andre ting, den kan mase sig ind i. Det er kun fantasien, der sætter grænsen.

Foder, den kan hamstre

Det er ikke uden grund, at det at rage til sig kaldes at hamstre. Hamsteren er nemlig ekspert i det. Fordi de i naturel lever i egne, hvor der ikke er foder på alle tider af året samler de forråd i deres kindposer. Det de indsamler, gemmer de et sikkert sted, som de kan finde, når der bliver brug for det. Når hamsteren er vågen, vil den derfor ofte bruge tid på at lede efter noget, den kan samle sammen og gemme et sikkert sted. Sørg for at gemme korn, tørrede urter og andet tørt rundt omkring i boligen, som hamsteren kan lede efter og samle sammen. Det holder den aktiv og beskæftiget. Undlad helst friske grøntsager, urter og frugter. Hamsteren samler helst tørt foder ind. Friske grøntsager, urter og frugter kan desuden rådne.

Sandbade

Det har stor betydning for hamstre at kunne støvbade og på den måde at holde pelsen i orden. Det er derfor et must, at hamsteren har adgang til et sandbad. Skift jævnligt sandet og nyd dens glæde, når den ruller sig i nyt sand.

Skriv et svar