I går deltog jeg i 3R’ årlige konference om forsøgsdyr. 3R er et samarbejde mellem Miljø- og Fødevareministeriet, dyreværnsorganisationer og danske virksomheder, der arbejder med dyreforsøg.

Danmarks 3R-center arbejder for at fremme de 3R’er i Danmark og dermed sætte fokus på alternativer til dyreforsøg og at skabe bedre forhold for forsøgsdyr.

Hvad er 3R?

Men hvad står de 3Rer for? Svaret er, at de 3 R’er står for Replacement, Reduction og Refinement. Oversat til dansk betyder det erstatning, reduktion og forfinelse. Meningen er, at man skal søge at erstatte forsøgsdyr med andet at lave forsøg på. Man skal begrænse brugen af forsøgsdyr, og man skal begrænse belastningen for dyrene under forsøgene.

Læs mere om Danmarks 3R Center

Replacement/erstatning

Erstatning består, som navnet indikerer, i at man finder alternativer til dyr at gennemføre forsøg på. Det kan dog også bestå i, at man søger at erstatte højere udviklede dyr med dyr eller materialer, der påvirkes mindre at forsøgene.

Man kan for eksempel anvende celler eller isolerede organer til forsøgene, anvende døde hvirveldyr, anvende syntetisk eller elektronisk materiale eller frivillige forsøgspersoner. På konferencen var der et indlæg om anvendelse af tøjbamser, som dyrlægestuderende kunne øve sig på, når de skulle operere i stedet for at anvende levende dyr.

Læs mere om Replacement/erstatning

Reduction/reduktion

Reduktion består i, at man forsøger at mindske antallet af forsøgsdyr, man anvender. Altså kan man anvende 95 dyr til et forsøg i stedet for 100 og stadig få et validt resultat ud af forsøget, så gør man det.

Man kan f.eks. anvende dyr med præcis de egenskaber, man er interesseret i, eller designe mere rationelle forsøg, der kræver færre dyr.

Læs mere om reduktion

Refinement/forfinelse

Forfinelsen består i, at man søger at mindske den belastning dyrene er udsat for under forsøgene. Ønsket er, at den ubehag dyret oplever under forsøget er mindre i forhold til ubehaget ved tidligere tilsvarende forsøg. Man kan forbedre velfærden for dyrene dels ved at forbedre de procedurer, der anvendes i forbindelse med forsøget dels ved at forbedre rammerne omkring dyret.

Man kan også forbedre dyrenes livskvalitet ved at lindre evt. smerte under forsøg eller ved at stoppe forsøgene tidligere, inden evt. smertefulde forsøg bliver for smertefulde. Man kan ligeledes forbedre opstaldningsforholdene for dyrene b.la. ved at give dem ting at beskæftige sig med og tilgodese deres naturlige behov. Det er min opfattelse, at man ofte er kommet ganske langt med opstaldingsforhold i forsøgsdyrsbranchen frem for den opstalding, der tilbydes produktionsdyr og mange kæledyr for den sags skyld.

Læs mere om forfinelse

Hvad bruges forsøgsdyr til?

I Danmark bruger vi 350.000 forsøgsdyr om året. En stor del af disse bruges til hjerneforskning. Omkring 2/3 bruges til forskning i sygdomme hos mennesker, mens resten bliver brugt til undervisning, forskning i dyrs sygdomme samt afprøvning af nye lægemidler.

Hvilke dyr anvendes til forsøg?

Mus og rotter udgør størstedelen af forsøgsdyr i Danmark. De udgør 90% af forsøgsdyrene herhjemme. Katte, hunde og kaniner er på vej ud som forsøgsdyr, mens et stadig stigende antal grise anvendes til forsøg.

Hvordan har forsøgsdyrene det?

Indrømmet, jeg har ikke været vidende til mange dyreforsøg, men når jeg læser og hører om forsøg til konferencer, har jeg svært ved at genkende det billede, der er gængs opfattelse af forsøgsdyr. Nemlig dyr udsat for uendelig smerte i meget små bure.

Der er meget stor forskel på, hvor belastende forsøgene er for dyrene, men der er ganske god kontrol med forholdene. Hvert forsøg skal godkendes af myndighederne, som vurderer, om det er rimeligt at gennemføre forsøget. Samtidig arbejdes der generelt meget med at skabe en god velfærd for forsøgsdyrene, da det er en forudsætning for at gå gode forsøgsresultater.

Vi kan lære af forsøgsdyrsbranchen

Vi kan som ejere af kælekaniner og -gnavere lære en del af forsøgsdyrsbranchen. Det er nemlig begrænset, hvad der findes af forskning af velfærd for kælekaniner og -gnavere. Der findes derimod meget forskning af velfærd for kaniner og gnaver i forsøgsdyrsbranchen. Derfor har jeg også i mit masterspeciale om frygt og nysgerrighed hos kælekaniner trukket en del på forskning fra forsøgsdyrsbranchen.

De bure og det tilbehør, der er udviklet til forsøgsdyr, er ofte også langt bedre for dyrevelfærden end det, der findes i butikkerne til kæledyr. Det er nemlig udviklet med baggrund i en forskningsbaseret viden om dyrenes adfærd og behov. Det kan man ikke lige frem sige er tilfældet med meget af det, der findes i dyrebutikkerne. Det ser fikst ud, men er ofte af dårlig kvalitet og ikke tilpasset dyrenes adfærd og behov.

Sådan ses spor fra forsøgsdyrsbranchen hos os

I vores stald kan man se tydelige spor af inspiration fra forsøgsdyrsbranchen via vores kaninbure fra Scanbur. De er super god kvalitet, er lette at arbejde, lyse og luftige og med en højde, der giver god plads til tilbehør i burene.