8 tegn på at Kaninen er syg

8 tegn på at Kaninen er syg

DSC01665-2-1024x683 8 tegn på at Kaninen er syg

Det kan være en god ide, jævnligt at tjekke ens kanins sundhedstilstand for at sikre sig, at den har det godt og for at forebygge sygdomme. Her er 8 tegn på, at din kanin er syg.

1. Sidder stille

En kanin, der er syg, vil trække sig tilbage, sidde stille og krybe sammen i et hjørne af buret. Der kan være flere årsager til at den føler sig syg. Tag den til dyrlæge og få den tjekket.

2. Afføring, der sidder fast i bagdelen

En rask kanin skal holde sig ren. Afføring, der sidder fast i bagdelen, bør derfor give anledning til bekymring. Størknet afføring i bagdelen kan skyldes, at kaninen har fordøjelsesproblemer evt. som følge af forkert fodring eller for meget vandholdigt grønt. Det kan dog også skyldes, at kaninen er for fed til at kunne nå at gøre sig ren. Kaniner har faktisk to slags afføring, den ene slags er ret tynd i det. Den skal kaninerne spise for at udnytte næringen optimalt, som en ko, der tygger drøv. Kaniner kaldes derfor også falske drøvtyggere. I varmt vejr er der stor risiko for, at der går maddiker i afføringen. Maddiker, der efterfølgende æder sig ind i kaninen. Du skal derfor være særlig opmærksom på afføring, der sidder fast i bagdelen, i de varme sommermåneder.

Fjern forsigtigt den indtørret afføring. Fjern det grønne foder og giv kaninen hø. Få den evt. tjekket hos en dyrlæge.

Vær forsigtig, når du fjerner afføringen, da den kan sidde så godt fast, at du hiver kaninen fra hinanden. Forsøger du at klippe det af, risikerer du at klippe i kaninen. Jeg plejer at sætte kaninen til ”opløsning” en skål vand, der bare dækker det nederste af kroppen. Inden jeg forsigtigt fjerner det.

Kontakt dyrlægen, hvis problemet fortsætter.

3. Nyser

Kaniner skal helst ikke nyse. De kan nyse en enkelt gang, når de drikker vand. Men nyser de oftere, kan det være tegn på forkølelse, eller at de ikke tåler strøelsen. Forkølelse kan være svært at slippe af med for kaniner.

4. Næsen løber

Kaniner må ikke have snot i næsen. Har de det, er de som regel ganske forkølelede, og det er ikke noget kaniner så let slipper af med som mennesker. Tag den derfor til dyrlægen, hvis den er forkølet.

DSC07987-300x200 8 tegn på at Kaninen er syg
Snottet kanin

5. Snaskede poter

Hvis hårene på indersiden af kaninens forpoter er sammenklistret, kan det være tegn på, at kaninen er forkølet, fordi den ”pudser næse” med forpoterne. Ofte vil den have snaskede poter længe før den begynder at nyse eller at næsen løber. Er kaninens næse først begyndt at løbe, vil den sandsynligvis have meget snaskede poter, fordi den har forsøgt at fjerne det.

DSC07988-300x200 8 tegn på at Kaninen er syg
Snaskede poter

6. Skæve tænder

Tjek regelmæssigt kaninens tænder. De øverste skal gå ud over de nederste. Kaninernes tænder vokser livet igennem. Det er derfor vigtigt, at kaninen får en fiberrig kost herunder hø og evt. grene. Skæve tænder kan også være arveligt betinget. Hvis kaninen har skæve tænder, bør du kontakte dyrlægen.

7. Kaninen spiser ikke

Kaniner, der ikke spiser, er ofte syge. Der kan være mange sygdomme, der gør at kaninen føler sig så dårligt tilpas, at den ikke spiser. Kontakt dyrlægen og få tjekket, om der er noget galt.

8. Spids ryg

Du skal ikke tydeligt kunne mærke rygraden på kaninen. Kan du det, har den sandsynligvis fordøjelsesproblemer. Kontakt dyrlægen for at få det tjekket.

Skriv et svar