Er kaniner bange for nytårsraketter?

Maria Gullestrup med hund og kanin
Af: Maria Gullestrup
20/12/2023

Kanin i tordenvejr
Foto: Maria Gullestrup

De fleste kaniner klarer nytårsraketterne uden problemer, men nogle bliver bange, når bragene lyder og lysglimtene viser sig på himmelen. Kaniner viser deres frygt ved at ligge fladt med ørerne mod ryggen og ved at ”fryse” fast i en stilling, sidde bomstille og lytte mod lyde i det fjerne, det kaldes også fjernorientering. De viser også frygt ved at stampe og evt. piske rundt i buret. Ofte vil man se sekvenser, hvor kaninen først sidder bomstille og lytter i det fjerne, dernæst stamper den og løber en kort strækning, lytter igen og gentager sekvensen, af og til mange gange.

Jeg har optaget to kaniners reaktion på kraftigt regn og torden i en hesteboks (larmen i baggrunden er kraftigt regnvejr). Som I kan se er kaninerne først nysgerrige og vil undersøge mine fødder. Kaniner undersøger nye ting ved at nærme sig det, de vil undersøge, mens de bevæger hovedet op og ned. Som uvejret tager til, holder de op med at undersøge mig og sidder helt stille og lytter til uvejret. Indimellem stamper de, løber et kort stykke og sidder igen ubevægeligt og lytter til lydene i det fjerne. På de sidste klip er de faldet noget til ro igen. Den ene ligger under hestenes fodertrug i skyggen, mens den anden hopper rundt og undersøger halmen.

Læs også: Frygt hos kæledyr

Er der noget man kan gøre ved det?

For det første prøv at være opmærksom på om kaninen overhovedet er bange.

Dernæst søg at beskyt den mod larm og lysglimt. Har du mulighed for det, kan du vende burets åbning væk fra lys og larm eller dække buret til. Evt. stil kaninburet i en garage eller lignende, hvis du har mulighed for det. Har du kaninen inde, så hold vinduer lukkede og træk evt. gardinerne til, hvis kaninen reagere på lysglimt. Lyd og lys kan også dæmpes, ved at lægge et tæppe over buret.

Det vil også hjælpe kaninen, hvis den har et sikkert tilflugtssted, gerne en kasse eller et rør, den kan søge ly i dens bur.

Andre læste også

Af Maria Gullestrup
07/02/2021

8 ting din chinchilla har brug for

Kanin i tordenvejr
Af Maria Gullestrup
20/12/2023

Er kaniner bange for nytårsraketter?

Katja på pc
Af Maria Gullestrup
01/10/2022

Lad katten spille pc