Pas på vagabonderne i varmen

Af: Maria Gullestrup
05/07/2018
Kaninunger på afveje
Foto: Maria Gullestrup

Det er rigtigt varmt uden for for tiden. Har du en kanin, der lige har fået unger eller som snart skal have det? I så fald skal du passe rigtig meget på, at de ikke vagabonderer. Kaninmoderen bygger en rigtig fin rede og forer den med pels. Når det er koldt uden for, er det rigtigt varmt, og ungerne klumper sig sammen for at holde varmen.

Det er varmt for tiden

Men det er jo så ikke lige kulde, der er problemet for tiden. Det betyder, at ungerne gør det modsatte. De fjerner sig fra hinanden for ikke at få det for varmt. Det betyder at en pæn del bevæger sig væk fra reden og kan ligge alle steder i buret.

Derfor skal du holde øje

Derfor skal du kigge godt i resten af buret, når du tæller ungerne for at være sikker på, at de alle er der. Du skal også jævnligt sørge for, at de kommer tilbage i reden igen. Unger, der er kommet væk fra reden, risikerer nemlig let at misse måltiden.

Kaninmødre i naturen føder ungerne under jorden

Kaninmødre føder i naturen ungerne i en hule jorden. I sådan en hule er der ikke nogen risiko for, at ungerne kommer for langt væk, når de er helt små. Derfor finder kaninmødre ikke på at bære ungerne tilbage til reden, hvis de kommer for langt væk. Kaninmødre besøger typisk kun reden en eller to gange i døgnet og lader ungerne die i få minutter. Den kaninunge, der derfor misser et måltid eller to risikerer let at dø af sult eller at blive betydelig undervægtig i forhold til de unger, der er blevet tilbage i reden.

Læs også: En svær fødsel

 

Andre læste også

Pige med kanin
Af Maria Gullestrup
01/10/2019

Hvor skal du købe din kanin?

Fæld hos kaniner
Af Maria Gullestrup
25/02/2019

Fæld hos kaniner

Katja på pc
Af Maria Gullestrup
01/10/2022

Lad katten spille pc