5 ting, der vil glæde din hamster
22. juni 2025
Jeg har rejst en del i mit liv både privat og arbejdsmæssigt og har også i perioder boet i udlandet. Når jeg har haft mulighed for det, har jeg taget en ridetur, efter selvfølgelig at have forholdt mig til, om de heste jeg rider på, ser ud til at være behandlet ordentligt.
I 2017 tog jeg orlov og rejste med min datter Nadia på 8 år på ”dannelsesrejse”. Vi besøgte USA, New Zealand og Samoa, hvor jeg selv havde boet de to første år af mit liv. Mens vi boede hos venner i Iowa, fik vi muligheden for at ride hos nogle de kendte. Det var selvfølgelig westernridning, men jeg fik også muligheden for at ride i damesadel i westernsadel på en araberhest. Det var en fantastisk oplevelse.
Rejsen fortsatte til Hawaii, hvor min far stødte til, og min datter gik på engelsk sprogskole nogle uger. Jeg fik fundet frem til en poloklub, og da jeg aldrig har redet polo, greb jeg muligheden for at prøve det. En spøjs detalje var så også, at ham, der underviste mig, var dansk gift. Og jeg må sige, at jeg fik respekt for dem, der ridder polo. Det er sku ikke helt let. Dels skal du styre hesten med en hånd. Det er da til at forholde sig til, for det gør man også i western, og når man rider i damesadel, men at skulle holde køllen, der er pokkers tung, når den ikke holdes lige i vejret, var sin sag. Det kræver sku nogle armmuskler. Dernæst kommer, at man har følelsen af enten at pande hesten ned, hvis man skal ramme en bold fremad eller at køllen bliver viklet ind i hestens hale, hvis man skal svinge køllen bagud. Jeg er så ikke gang kommet til overhovedet at ramme bolden. Men det var sku sjovt at prøve.
I New Zealand kørte vi landet rundt med mine forældre i autocamper. Under vejs blev der naturligvis også plads til at ride. Denne gang i damesadel.
I 1900 blev jeg skilt for første gang. Jeg havde min hest Forsytia stående på i opstaldet i Frederikssund, hvor jeg hang ud med min veninde Eva, der også havde hest samme sted. Vi var lidt i samme situation på hjemmefronten, så der skulle ske noget, og da hun kendte en berider i Brasilien, som vi kunne besøge der, gjorde vi det. Hendes ven var en kendt berider, der trænede flotteste andalusier heste, som vi så fik lov at ride. Det et en oplevelse jeg sjælden glemmer.
Jeg har besøgt Island af to omgange første gang som turister med min første mand, vores datter, Nadia, der på det tidspunkt var og hendes fætter. Undervejs fik min datter, en dejlig ridetur i den fantastiske islandske natur. Anden gang jeg besøgte Island, var i 2029, hvor jeg ansat som minkassessor for firmaet Baltic Control min opgave var at besøge minkfarme og vurdere velfærden for de islandske mink. Efterfølgende kom min anden mand op til Island for at holde ferie med mig. Vi gik nogle fantastiske ture i naturen og skulle naturligvis også lige have en ridetur.
I 2009 Besøgte jeg gennem mit job hos Røde Kors Vest Bredden, hvor Røde Kors gennemførte psykosociale projekter for konfliktramte børn. Efterfølgende besøgte jeg Jordan, hvilket nok var en af mine dårligste rejser. Jeg havde booket en chauffør, der skulle tage mig rundt i Jordan og det var ikke en tryg oplevelse, for han blev ret nærgående og ville hele tiden have mig andre steder hen, end jeg havde bedt om. Jeg nåede dog en ridetur i den jordanske ørken, men turen blev noget overskygget af den dårlige oplevelse med chaufføren.
Fra 2019-2021 var jeg udstationeret for EU som monitor i forhold til Ruslands besættelse af 20% af landet. Jeg kørte rundt langs det besatte område med kollegaer op observerede situationen. De to jeg var der var en fantastisk oplevelse med mange gode kollegaer og naturligvis blev det også til en enkelt ridetur under vejs.
