Gadehunde i Georgien
30. marts 2026
Jeg har det sidste halve år befundet mig i byen Gori i Georgien som EU-monitor i relation til konflikten mellem Georgien og Rusland/Sydossetien. I den forbindelse har jeg haft god mulighed for at studere de mange gadehunde i byen. De er heldigvis accepteret af befolkningen og behandles generelt godt.
For mig giver det rig mulighed for at studere gadehundene og det liv de lever, når de er vilde/frie. Det sætter mange tanker i gang i forhold til, hvad der er et godt hundeliv. Mange vil nok mene at være gadehund må være et ”hundeliv”. Jeg synes ofte, at man hører synspunktet, om at det er synd, at gadehunde lever på gaden. Løsningen synes at være, at man ”adoptere dem” og giver dem et hjem hos mennesker. Men kan et godt dyreliv kun være sammen med mennesker? Skal der slet ikke være plads til vilde dyr? Og hvor god/dårlig er deres velfærd egentlig?
Jeg plejer at tage udgangspunkt i de 3 velfærdstilgange til dyrevelfærd, der omfatter: 1. dyrenes sundhed 2. mulighed for at udleve naturlig adfærd 3. hvordan de oplever deres situation.
Hvis man kigger på hundenes velfærd ud fra et sundhedsperspektiv, er det i bogstavelig forstand her det halter. Langt de fleste hunde her i byen ser sunde og raske ud. Der er dog også en del der har flere eller færre skavanker. Deforme ben, skæve tænder, er magre, har utøj, skab og/eller øjenbetændelse. Spørgsmålet er så, om disse skavanker medfører så store lidelser for hundene, at det kompromitterer deres velfærd. Der er klart nogle af hundene, der ser ud til at have sm
erter og problemer med deres skavanker.
Der er en del hunde, der halter eller som ikke kan støtte på et eller flere ben. Disse hunde må antages at have smerter. Smerter i benene kan også give dem andre problemer i forhold til eks. at finde mad. Hunde, der har hudproblemer eller utøj, så de kløer sig til pelsen falder af eller hunde, der er underernæret, fordi de er laveste i hierarkiet, må også formodes at lide og dermed at have en dårlig velfærd.
Flere af de hunde med medfødte skavanker, som skæve ben og tænder ser dog ganske velnærede og veltilpasse ud og lider derfor ikke nødvendigvis og har derfor ikke nødvendigvis en dårlig velfærd.
I det halve år jeg har været her fra september, har der ikke været så mange hvalpe. Men de, der er, får ofte en hård start på livet. Vi har set hvalpe blive taget af rovfugle. Trafikken gør det ikke let, så de hvalpe der ikke hurtigt lærer at holde sig fra bilerne, lever ikke længe. Man ser til tider ganske små hvalpe færdes rundt alene, de skal altså ofte også lære at klare sig selv i en tidlig alder.
Og så er der alle de mange hunde, der bare ser velnærede, sunde og raske ud. De må på dette område forventes at have en god velfærd, godt hjulpet på vej af de lokale myndigheder og beboer. Myndighederne sørger nemlig for at regulere bestanden ved at neutralisere nogle af hundene, vaccinere og chipmærke dem. Indbyggerne i Gori er samtidig gode til at fodre dem ved bl.a. at efterlade madrester omkring skraldespandene.
Ikke desto mindre mener jeg, at netop sundheden er det største velfærdsmæssige problem for gadehundene. Det ville være ønskeligt, hvis der var ressourcer til lejlighedsvist at sundhedstjekke alle gadehundene, behandle de, der kan behandles og aflive resten.
Hvor hundenes sundhed nogle steder halter bagud, så scorer de velfærdsmæssigt højt på, i hvor høj grad de kan udleve en naturlig hundeadfærd. De har et aktivt liv, hvor de kan være sammen med andre hunde døgnet rundt. De ligger ikke alene i mange timer dagligt, kun afbrudt af korte gåture morgen og aften, som mange af vores hunde derhjemme må gøre det.
Man kan se, hvordan de tilbringer deres tid i selskab med andre hunde, de leger, de parrer sig (hvis de stadig er i stand til det), de forsvarer deres territorium mod indtrængende hunde og biler, de ligger i solen, når det er varmt eller kryber sammen i de huller, de har lavet, når det er koldt. Men det er også et hårdt liv for de hunde, der er nederst i hierarkiet. De bliver jagtet og forhindret i at få noget at spise, så de til sidst er tydelig underernærede, hvilket ikke er et kønt syn.
Hvordan oplever hundene deres liv? Ja, jeg kan af gode grunde ikke spørge dem. Men jeg kan komme med nogle kvalificerede gæt, ud fra hvad forskningen fortæller os, om hvordan dyr oplever deres omgivelser og hvilke behov de har.
Dyr kan opleve tingene negativt, hvis de fryser, ikke får nok mad, har smerter eller bliver jagtet og eller angrebet af andre hunde. Der er ingen tvivl, om at nogle af hundene har de oplevelser. Den slags oplevelser kan ikke undgås, og er med til at sikre hundenes overlevelse, men hvis hundenes dagligdag i overvejende grad er præget af den slags oplevelser, er det skidt for deres velfærd.
Omvendt får gadehundene også mange oplevelser, der er gavnlige for dem. De oplever det sociale nærvær og tilstedeværelsen af andre hunde, der er så vigtigt for en social art som hunde. De ikke alene dagen lang og keder sig, men bliver hele tiden mentalt stimuleret. De har et frit valg, over hvor de tilbringer deres tid, hvad de foretager sig, og hvilke hunde de er sammen med. Det er ting, der alt sammen er med til at fremme deres velfærd og på nogle måder giver dem en bedre velfærd end hunde holdt i fangenskab.
Det er sjovt at iagttage, hvordan frie/vilde hunde opfører sig og hvad de vælger at bruge deres tid på. De opholder sig ofte i faste grupper på 4-7 hunde, der befinder sig bestemte steder i byen. Jeg ved derfor hvilke hunde, jeg finder hvor. Deres områder synes ikke at være så store. De befinder sig eks i og omkring et torv, en gade eller lignende. De kan være lidt forskellige steder i deres områder i løbet af dagen. Hundene her i byen er vant til mennesker og spotte hurtigt, om det er nogen, de får mad af.
En del af dagen ligger de og sover i huller de har indrettet i jorden rundt omkring i byen, nogle sover langs husene på fortovet eller på en trappe. Jeg så faktisk en gang en hund i Tbilisi lufthavn, der lå og sov i vindfanget ind til lufthavnen. I løbet af dagen går de rundt alene eller i flokke, jager uvelkomne hunde væk eller som på denne tid af året forsøger at parre sig, igen de, der kan. Om aften er det tid til at jagte biler og at gø ind til de på et tidspunkt falder til ro, for så næste dag at starte forfra i samme rytme.
Det gode hundeliv
Gadehundene i Gori udfordrer vores forestillinger om, hvad et godt hundeliv er. De lever ikke beskyttet – men de lever frit.
Måske er spørgsmålet ikke, om deres liv er bedre eller dårligere end vores hundes derhjemme, men hvad vi selv mener, et godt dyreliv bør indeholde.
