Bartkaninchen.-Foto-Maria-Gullestrup-300x271 Bartkaninen
Foto: Maria Gullestrup

Bartkanin er en sjælden kaninrace herhjemme. Ja, er der mig bekendt ikke nogen, der avler dem herhjemme, og jeg har ikke set dem udstillet.

Det er en forholdsvis stor kanin med en idealvægt på 5,5 kg.

Pelsen

Racen er kendetegnet ved en kraftig, lang pels ned langs siden af kroppen mod halen, det såkaldte slør samt kraftig pels omkring hovedet. Den såkaldte manke.  Hårene er omkring 7 cm lange om er at sammenlignende med strukturen på angorakaninens pels. Forskellen på bartkaninen og angorakaninen er dog, at angorakaninen har lange hår over hele kroppen, hvor bartkaninen har korte hår på ryggen. Ungkaninerne har kraftigst hårvækst, med tiden forsvinder nogle af de lange hår dog.

Hovedet

Det er ikke alene pelsen, der adskiller bartkaninen fra mange andre kaninracer. Den har også et stort hoved og meget store og bredde ører. Ørerne skal således ideelt være mellem 12,5-14 cm lange og 8,5 cm bredde.

Farven

Farven er såkaldt vildtgrå. Samme farve som vildtkaniner har. Den findes dog også i mørkere nuancer herunder såkaldt jerngrå. Manken og sløret er mørkere end resten af kaninen og bugen (maven), undersiden af halen og nakken er lys som hos alle vildtfarvede kaniner. Den har desuden lyse øjenringe, hvilket vil sige, at pelsen er lysere omkring øjnene.

Racens historie

Bartkaninen er en forholdsvis ny race, der sandsynligvis stammer fra Belgien, hvor man i hvert tilfælde kender den fra 1956. Racen er imidlertid fremavlet flere gange gennem årene forskellige steder, hvorved det kan være svært at sige, hvor de første gang blev fremavlet. Racen er godkendt i primært tysksprogede lande samt Benelux. De blev typisk optaget som race i forskellige landes kaninstandarder fra 90erne til senest i 2016 i Tyskland. I de nordiske lande er racen endnu ikke godkendt.

I dag avles racen af omkring et halvt hundrede avlere i Belgien, Luxemburg, Tyskland, Schweiz og Østrig.

Kaninen går under forskellige navne, herunder:

  • Bartkaninchen
  • Belgisches Bartkaninchen
  • Genter Bartkaninchen
  • Gentse Baarden
  • Gentze Baarden
  • Gents Baardkonijn
    Het Baardkonijn
  • Lapin Barbu de Gand
  • Belgian Beard Rabbit
  • Бельгийский бородатый кролик
  • Belgický vousatý králík