Når de gode intentioner ikke er nok

Jeg lægger vægt på, at dyrene i min varetægt skal have det godt, og gør alt, der står i min magt, for at det skal ske. Jeg må dog indrømme, at ikke alle ens gode intentioner er gode nok, og det sker, at jeg ikke kan leve op til mine egne forventninger.

Teo spiser kattegrus

Jeg har i en periode haft killingen Teo og hans mor i pleje for Dyrenes Beskyttelse. Hvor Teo altid var glad og aktiv, var hans mor lidt mere reserveret. Da jeg fik Teo og hans mor hjem, fik jeg at vide, at Teo havde en tendens til at spise kattegrus fra toiletbakken, og det er jo ikke meningen. Jeg var derfor ekstra opmærksom på toiletbakken, og Teos omgang med den. Nu er jeg ikke den, der går og vejer mine dyr tidligt og silde, så jeg havde ikke vejet Teo for at se, om han tog på i vægt. Jeg plejer i stedet, at kigge på dyrenes almindelige sundhedstilstand, og om de virker glade og aktive. Teo var altid glad og i godt humør og en meget aktiv killing. Det viste sig imidlertid, at Teo alligevel havde spist af grusen i toiletbakken og dermed ikke havde taget på i vægt, som han skulle. Heldigvis for Teo, var der en vaks dame (der tidligere have haft Teo og hans mor i pleje), der var obs på problemet, og Teo kom i rette behandling.

Den dårlige samvittighed og lær af det

For mig gav det imidlertid grund til eftertanke, om hvad jeg skulle have gjort anderledes og en erkendelse, af at selv om man har de rette intentioner, så er det ikke altid tilstrækkeligt, og at man uforvarende kan komme til skade dyr, man gør alt for at passe på