Gadehunde i Georgien
30. marts 2026
Jeg har elsket katte hele mit liv og har stort set haft kat siden, jeg var barn. Jeg synes, at katte er sjove, selvstændige og en fornøjelse at iagttage, og så kan man virkelig give katte et godt liv. Særligt katte på landet har alle fordele ved at være et hold dyr samtidig med, at de har friheden til at leve det liv, de ønsker. De kan bevæge sig udendørs og leve et naturligt katteliv samtidig med at de får mad, kommer til dyrlægen, hvis de bliver syge og har kontakten med mennesker. Hvad mere kan man ønske sig?
Som barn havde jeg kattene Line og Stribe, mor og søn. Hvor Line godt kunne være noget bestemt, var Stribe en meget venlig kat. Da jeg begyndte at studere statskundskab på Århus Universitet og flyttede på kollegium, måtte jeg bare have en kat igen. Valget valgt på Shiram, som jeg fik fra Dyrenes Beskyttelse. Shiram var den smukkeste kat, en stribet kat uden striber. Hun kunne faktisk godt minde lidt om en abbesinerkat. Navnet Shiram betyder løve på persisk, og hun fik navnet, fordi jeg på det tidspunkt havde en iransk kæreste, og så skulle hun hedde noget på persisk. Shiram var en meget bestemt kat, der godt kunne finde på at sætte grænser, for hvad hun ville finde sig.
En af hendes yndlingsbeskæftigelser var at spille bordfodbold. Vi havde nemlig et bordfoldboldspil på kollegiet, og var der nogen, der ville spille med hende, for hun gerne rundt på spillepladen efter boldene
Da jeg i 2010 flyttede sammen med min daværende mand på hans gård i Herfølge, fulgte katte naturligt med. De to første Katja og Misja fik vi fra en Jylland og de efterfølgende katte var deres killinger. Kattene skulle hede noget med mis og kat, så Katjas killinger hed noget med kat i navnet, mens Misjas killinger hed noget med Mis i navnet.
Det var egentlig meningen, at de skulle være udekatte, men det var de ikke helt enige i, så de endte med at vælge selv. Når de fik killinger, skete det som regel udenfor, og det skete ikke sjældent, at killingerne var gemt så godt, at vi ikke kunne finde dem. Værst engang killingerne var gemt i oppe på loftet. Når killingerne nåede en vis alder, viste mødrene dem, vejen ind i huset. Katja og Misja var nogle lidt små og tætte katte ikke mindst Katja. Misja blev desværre ikke så længe hos os. Hun blev kørt over af en bil, og efterlod sig et kuld killinger, som måtte klare sig med hjælp fra de andre katte. Bobkat, der selv var en stor killing på det tidspunkt, fandt sort glæde i at være sammen med de små killinger.
Bobkat var den sødeste kat man ku tænke sig. Han var lidt mere slank og langbenet end sin mor Katja. Det bedste Bobkat vidste var blive kælet. Han ku næsten ikke være i sig selv og stod næsten på hovedet for at komme tættest på den, der kælede ham. Bobkat var altid til sjov og løjer. Så nedenfor kan du se et par film, af Bobkat, der gemmer sig i foderspanden og Bobkat, der prøver at fange sin mor, der har gemt sig i en fodersæk.
Med dette udseende, må man næsten blive opkaldt efter Badman, så det blev Badkat.
Teo var lidt af en outsider. Han var en af vores killinger, der desværre ikke faldt til i det hjem, vi fandt til ham. Han kom derfor hjem til os igen. I modsætningen til de fleste af vores andre katte, var Teo noget mere sky, og i starten bevægede han sig ikke langt fra huset. En anden udfordring var, at ham faktisk ikke rigtigt blev accepteret af de andre katte, så Teo blev i høj grad en indekat og endte med at blive Sørens bedste katteven.
