Plejekatte

Af: Maria Gullestrup
10/10/2023

Jeg har i nogle uger haft killingen Dexter og hans mor boende. Dexter og hans mor var indleveret til Dyrenes Beskyttelses internat i Roskilde og de manglede en plejefamilie, til Dexter var klar til at flytte hjemme fra.

Hvor Dexters mor er lidt tilbageholdende, er Dexter en ualmindelig tillidsfuld, opfindsom, nysgerrig og kærlig killing. Han er her og der og alle vejene. Vil gerne være med til alt det jeg laver, og finder på skøre indfald.

Læs også: Bliv katteplejefamilie hos Dyrenes Beskyttelse

Det var egentlig meningen, at de skulle være på et dertil indrette værelse, men det var de ikke helt enige i, og der gik ikke længe før de var her og der og alle vejene og fandt det bedre at sove i soveværelset hos mig end i deres eget værelse.

Dexter er den bedste kontorassistent, man kan tænke sig. Han læser med fra skulderen, skriver ens dokumenter, tjekker ens taske, fikser musen og holder orden i bøgerne.

Når der er aftensmad, er Dexter med. Han sidder med ved bordet og bidrager til underholdningen, og han hjælper med at pakke kufferten, eller sortere fotos, når der er behov for det.

Når jeg har familien på besøg, er Dexter den perfekte vært, der underholder gæsterne.

Dexter er i det hele taget den sødeste killing, man kan tænke sig.

Læs også: Når de gode intentioner ikke er nok

Andre læste også

Kanin med snemand
Af Maria Gullestrup
14/12/2021

Sådan skal du fodre kaninen, når det er koldt

Af Maria Gullestrup
26/05/2018

Jeg har en drøm, en drøm om af forske mere i dyrs følelser

Af Maria Gullestrup
01/12/2019

Derfor er det vigtigt, at din chinchilla har noget at tygge i