Hjælp til køb af snack til dit kæledyr

Dit kæledyr har godt af variation i kosten og lidt ekstra godt. Det giver dyrene nye sanseindtryk, ting, der lugter, smager og ser forskelligt ud og som har forskellig konsistens. Det er dog ikke alle godbidder, der er lige gode. Det er derfor vigtigt at vælge med omhu og være opmærksom på, hvad du kan anvende forskellige typer af snack til.

Dette er godt for tænderne

Kaniner og gnavere har tænder, der vokser hele livet. De skal derfor slides, ved at dyrene har noget hårdt at gnave i. Ikke mindst chinchillaer, bruger en stor del af deres tid på at tykke. Det er derfor ekstra vigtigt, at chinchillaer har noget at tygge i. Grene, pressede halmbriketter med tørrede urter og grønt er rigtig godt for dem. Tørrede mælkebøtterødder, hibiscus, gulerødder, rødbeder, pastinakker og johannesbrød er også rigtig gode for deres tænder.

Vælg farver

Mange fugle er meget visuelle. Udseende på godbidderne betyder derfor meget for disse fugle. Det skyldes, at de ofte udvælger deres favoritmad fra luften, hvor udseende herunder stærke farver er lettere at navigere efter end lyd og lugt. De vil ofte blive tiltrukket af godbidder i stærke farver. Vælg tørrede gulerødder, rødbeder, mælkebøtteblomster, broccoli, morgenfruer, kornblomster, rød og grøn peber og hibiscus til dem.

Noget at holde på

Hamstre, chinchillaer og mange fugle sætter pris på at holde på det de spiser med poter og kløer. Disse dyr vil derfor gerne have snack der har en størrelse, der gør dem velegnet at holde på. Vælg gerne tørrede gulerødder, rødbeder, æbler, kornblomster, rosenknopper, ærteflager, broccoli, hibiscus, pastinakker, johannesbrød, bananer, ærteflager, morgenfruer og solsikkeblomster samt rødkløver.

Det kan også være en fordel, at man selv kan holde på snacken og håndfodre dyrene med dem. Små børn holder af at stikke noget ind til dyrene. Det kan være en rigtig god ide, fordi det gør dyrene tammere. Snack man kan holde på, er også velegnet til at træne dyrene med eksempelvis klickertræning. Giv dem gerne Gulerodsstykker, æbler, bananer, broccoli, hibiscus, johannesbrød og ærteflager.

Gode vitaminer og mineraler

Krydderurter, frugt og grønt er rige kilder til vitaminer og mineraler. Marsvin skal eksempelvis have mange C-vitaminer i kosten, fordi de ikke selv kan danne C-vitaminer som mange andre dyrearter kan. C-vitaminer findes i mange urter, frugter og grøntsager, men broccoli, bananer, gulerødder, rød peber og æbler hører til dem, der indeholder rigtig mange C-vitaminer. Men også krydderurterne er rige på vitaminer og mineraler. Prøv gerne persillestængler, urteblanding, brændenælder, citronmelisse, Citronmelissestængler, dild, kryddermix, pebermynte, morgenfruer og selleristængler, så er du også med til at fremme dit kæledyrs sundhed.

Varier foderet med Krydderi på maden

Foderpiller kan være kedelige og ensformige. Vælg urter og snack, der kan drysses oven på pillerne. Det får foderet til at lugte og smage forskelligt samt giver det en anderledes konsistens. Prøv med gulerods- og rødbedestykker, gulerodstoppe, citronmelissestængler, dild, kryddermix, pebermynte, persillestængler, morgenfruer og selleristængler.

Mod dårlig mave og til dyr, der går fra foderet

Hvis dit kæledyr mister appetitten og/eller får diarre, er det naturligvis vigtigt at søge hjælp hos din dyrlæge. Men det er også vigtigt, at få det til at spise igen. Det er så i min optik mindre vigtigt, hvad de spiser, bare de kommer i gang. Prøv at præsentere det for forskellige typer af snack og grønt, så de kan vælge deres favorit. Er vores kaniner gået fra foderet er æbler, ærteflager, gulerodstoppe og brændenælder ofte noget de sætter pris på og som får dem i gang med at spise igen. Har de diarre anbefaler min dyrlæge desuden at give dem tørrede brændenælder. Brændenælder indeholder nemlig mange fiber, der kan hjælpe med at stoppe diarreen.

En flot pels

Skulle du yderlige have et ønske om af få et kæledyr med en smuk pels eller fjerdragt kan safflor eller tidselfrø, som de også kaldes, være en god ide at give dem. Det høje indhold af olie giver en flot og glansfuld pels eller fjerdragt og kan styrke den, når det er koldt. En glansfuld pels eller fjerdragt skader heller ikke dyrets bedømmelse under en udstilling. Vær dog opmærksom på kun at give begrænset mængder af safflor. Det høje indhold af olie kan give dyret diarre. Får dit kæledyr derfor diarre, så skru ned for mængden af safflor.

Når det er koldt

Når det er koldt uden for, og dyrene står uden for. Kan man med fordel give dem, nogle af de ting, der feder. Den har nemlig brug for mere energi for at holde varmen. Giv dem gerne æbler, bananer, safflor, johannesbrød og ærteflager.

Det skal du undgå eller holde igen med

Som udgangspunkt skal du undgå godbidder, der er meget sukkerholdige eller kun give det i små mængder. Myslibarer og -stænger består ofte mest af korn og honning og er ikke særlig sunde for mange dyr. Honning er sødt og indeholder meget sukker og kan derfor fede. Korn er ikke en naturlig del af marsvin, chinchillaer og kaniners menu og er ofte bare fyld, der ikke har nogen ernæringsmæssig værdi. Hamstre, mus og flere fuglearter har derimod korn som en naturlig del af deres kostplan.

Tørrede frugter indeholder også betydelige mængder frugtsukker, der fylder relativt meget i de tørrede frugter frem for i de friske. Giv det derfor i mindre mængder, da dyrene kan blive for tykke. Vi bruger dog gerne tørrede æbler til træning af kaninerne og til at lokke forsigtige kaniner nærmere, fordi æbler er noget mange af dem, sætter pris på.

Lad den vælge selv

Jeg har flere gange begejstret tilbudt en af vores kaniner, marsvin, hamstre eller chinchillaer en godbid, som jeg tænker, at den vil spise med største velbehag. For så at blive overrasket, når jeg ser den snuse til guleroden, blomsten, eller hvad jeg nu har givet den, som om, det var det det mest åndsvage, jeg kunne finde på at tilbyde den. Den slags spiser vi undulater, hamstre eller kaniner virke lig ikke!!! Samtidig kaster naboen sig over det, som var det den største lækkerbisken i hele verden. Vi har flere af vores hamstre, der synes at melorme er det bedste i hele verden. Får de tilbudt en melorm, så skal jeg ellers nok love for, at den bliver hevet ind i buret med en vis begejstring, mens andet virker som en skuffelse for dem. Marsvin er derimod kendte for at være madglade og det meste ryger ned med stort velbehag. Der er altså forskelle på dyrenes smag både mellem dyrearterne og individuelt. Køb derfor hellere flere små mængder snack og prøv dig frem, frem for store mængder, der så står uberørte.


Sådan rengør du drikkeflasken

Drikkeflaske-300x271 Sådan rengør du drikkeflasken
Foto: Maria Gullestrup

Har du en drikkeflaske til din kanin eller gnaver, kender du sikkert også til, at flasken efter nogen tid bliver grøn af algebelægning. Det er umiddelbart ikke lige let at blive af med disse. Kogt vand synes ofte ikke at have nogen effekt, og er flasken lavet af tyndt plast, kan flasken krympe sammen og blive ubrugelig, hvis man fylder den med kogende vand. Man kan også forsøge sig med en flaskerenser, men ofte kan det være vanskeligt at komme ud i flaskens kroge og fjerne alle algerne.

Klorin fjerner algebelægningen

Skal man fjerne algebelægningen effektivt, er klorin en god løsning. Fyld flaske med vand og hæld en sjat klorin i. Lad flasken stå til algen/den grønne farve er væk. Det er typisk sket inden for 15 min. Tøm flasken og skyld efter med rent vand, inden du bruger flasken igen.

Rengør drikkeflasken uden kemikalier

Er du ikke meget for at bruge for mange kemikalier, kan du også gøre flasken ren ved at hælde ris og vand i flasken og ryste den grundig. De grove ris fjerner effektivt algerne.

Forebyg

Alger trives i direkte sollys, så har du flasken placeret i direkte sollys, så risikere du at få rigtig mange alger i flasken. Placer derfor gerne flasken i skyggen. Det forhindrer også, at vandet bliver for varmt om sommeren.

Algevækst kan også hæmmes, hvis man hælder en smule æbleeddike i drikkevandet. Det er dog ikke en metode, vi har anvendt. Måske fordi jeg hader lugten af eddike og derfor ikke vil udsætte mine kaniner, marsvin og chinchillaer for den slags, både fordi de har en meget forfinet lugtesans, men også fordi jeg tænker, at det må smage forfærdeligt.

Problemer med kalk på flasken

Det er ikke kun alger, der kan svine flaskerne til. De kan også kalke til på de vådeste dele af flasken. Flaske tuden og evt. metaldele, metalskål og ventiler er særlig udsatte. Sæt flasken i blød i en skål vand med kalkfjerner. Det fjerner kalken. Det er forskelligt, hvor længe flasken skal stå i blød alt efter, hvor tilkalket flasken er.


Hjælp til køb af godbidder til dit kæledyr

Skrevet af Maria Gullestrup

Billede2-3-300x271 Hjælp til køb af godbidder til dit kæledyr

Dit kæledyr har godt af variation i kosten og lidt ekstra godt. Det giver dyrene nye sanseindtryk, ting, der lugter, smager og ser forskelligt ud og som har forskellig konsistens. Det er dog ikke alle godbidder, der er lige gode. Det er derfor vigtigt at vælge med omhu og være opmærksom på, hvad du kan anvende forskellige typer af snack til.

Dette er godt for tænderne

Kaniner og gnavere har tænder, der vokser hele livet. De skal derfor slides ved, at dyrene har noget hårdt at gnave i. Ikke mindst chinchillaer, bruger en stor del af deres tid på at tykke. Det er derfor ekstra vigtigt, at chinchillaer har noget at tygge i. Grene, pressede halmbriketter med tørrede urter og grønt er rigtig godt for dem. Tørrede mælkebøtterødder, hibiscus, gulerødder, rødbeder, pastinakker og johannesbrød er også rigtig gode for deres tænder.

Vælg farver

Mange fugle er meget visuelle. Udseende på godbidderne betyder derfor meget for disse fugle. Det skyldes, at de ofte udvælger deres favoritmad fra luften, hvor udseende herunder stærke farver er lettere at navigere efter end lyd og lugt. De vil ofte blive tiltrukket af godbidder i stærke farver. Vælg tørrede gulerødder, rødbeder, mælkebøtteblomster, broccoli, morgenfruer, kornblomster, rød og grøn peber og hibiscus til dem.

Noget at holde på

Billede3-2 Hjælp til køb af godbidder til dit kæledyr

Hamstre, chinchillaer, egern og mange fugle sætter pris på at holde på det de spiser med poter og kløer. Disse dyr vil derfor gerne have snack der har en størrelse, der gør dem velegnet at holde på. Vælg gerne tørrede gulerødder, rødbeder, æbler, kornblomster, rosenknopper, ærteflager, broccoli, kaktusblomst, hibiscus, pastinakker, johannesbrød, bananer, ærteflager, morgenfruer og solsikkeblomster samt rødkløver.

Det kan også være en fordel, at man selv kan holde på snacken og håndfodre dyrene med dem. Små børn holder af at stikke noget ind til dyrene. Det kan være en rigtig god ide, fordi det gør dyrene tammere. Snack man kan holde på, er også velegnet til at træne dyrene med f.eks. klickertræning. Giv dem gerne Gulerodsstykker, æbler, bananer, broccoli, hibiscus, johannesbrød og ærteflager.

Gode vitaminer og mineraler

Krydderurter, frugt og grønt er rige kilder til vitaminer og mineraler. Marsvin skal f.eks. have mange C-vitaminer i kosten, fordi de ikke selv kan danne C-vitaminer som mange andre dyrearter kan. C-vitaminer findes i mange urter, frugter og grøntsager, men broccoli, bananer, gulerødder, rød peber og æbler hører til dem, der indeholder rigtig mange C-vitaminer. Men også krydderurterne er rige på vitaminer og mineraler. Prøv gerne persillestængler, urteblanding, brændenælder, citronmelisse, Citronmelissestængler, dild, kryddermix, pebermynte, morgenfruer og selleristængler, så er du også med til at fremme dit kæledyrs sundhed.

Varier foderet med Krydderi på maden

Foderpiller kan være kedelige og ensformige. Vælg urter og snack, der kan drysses oven på pillerne. Det får foderet til at lugte og smage forskelligt samt giver det en anderledes konsistens. Prøv med gulerods- og rødbedestykker, gulerodstoppe, citronmelissestængler, dild, kryddermix, pebermynte, persillestængler, morgenfruer og selleristængler.

Mod dårlig mave og til dyr, der går fra foderet

Billede4-3 Hjælp til køb af godbidder til dit kæledyr

Hvis dit kæledyr mister appetitten og/eller får diarre, er det naturligvis vigtigt at søge hjælp hos din dyrlæge. Men det er også vigtigt, at få det til at spise igen. Det er så i min optik mindre vigtigt, hvad de spiser, bare de kommer i gang. Prøv at præsentere det for forskellige typer af snack og grønt, så de kan vælge deres favorit. Er vores kaniner gået fra foderet er æbler, ærteflager, gulerodstoppe og brændenælder ofte noget de sætter pris på og som får dem i gang med at spise igen. Har de diarre anbefaler min dyrlæge desuden at give dem tørrede brændenælder. Brændenælder indeholder nemlig mange fiber, der kan hjælpe med at stoppe diarreen.

En flot pels

Skulle du yderlige have et ønske om af få et kæledyr med en smuk pels eller fjerdragt kan safflor eller tidselfrø, som de også kaldes, være en god ide at give dem. Det høje indhold af olie giver en flot og glansfuld pels eller fjerdragt og kan styrke den, når det er koldt. En glansfuld pels eller fjerdragt skader heller ikke dyrets bedømmelse under en udstilling. Vær dog opmærksom på kun at give begrænset mængder af safflor. Det høje indhold af olie kan give dyret diarre. Får dit kæledyr derfor diarre, så skru ned for mængden af safflor.

Når det er koldt

Når det er koldt uden for, og dyrene står uden for. Kan man med fordel give dem, nogle af de ting, der feder. Den har nemlig brug for mere energi for at holde varmen. Giv dem gerne æbler, bananer, safflor, gulerødder, rødbeder, pastinakker, johannesbrød og ærteflager.

Det skal du undgå eller holde igen med

Som udgangspunkt skal du undgå godbidder, der er meget sukkerholdige eller kun give det i små mængder. Myslibarer og -stænger består ofte mest af korn og honning og er ikke særlig sunde for mange dyr. Honning er sødt og indeholder meget sukker og kan derfor fede. Korn er ikke en naturlig del af marsvin, chinchillaer og kaniners menu og er ofte bare fyld, der ikke har nogen ernæringsmæssig værdi. Hamstre, mus og flere fuglearter har derimod korn som en naturlig del af deres kostplan.

Tørrede frugter indeholder også betydelige mængder frugtsukker, der fylder relativt meget i de tørrede frugter frem for i de friske. Giv det derfor i mindre mængder, da dyrene kan blive for tykke. Vi bruger dog gerne tørrede æbler til træning af kaninerne og til at lokke forsigtige kaniner nærmere, fordi æbler er noget mange af dem, sætter pris på.

Lad den vælge selv

Billede5-2 Hjælp til køb af godbidder til dit kæledyr

Jeg har flere gange begejstret tilbudt en af vores kaniner, marsvin, hamstre eller chinchillaer en godbid, som jeg tænker, at den vil spise med største velbehag. For så at blive overrasket, når jeg ser den snuse til guleroden, blomsten, eller hvad jeg nu har givet den, som om, det var det det mest åndsvage, jeg kunne finde på at tilbyde den. Den slags spiser vi undulater, hamstre eller kaniner virkelig ikke!!! Samtidig kaster naboen sig over det, som var det den største lækkerbisken i hele verden.

Vi har flere af vores hamstre, der synes at melorme er det bedste i hele verden. Får de tilbudt en melorm, så skal jeg ellers nok love for, at den bliver hevet ind i buret med en vis begejstring, mens andet virker som en skuffelse for dem. Marsvin er derimod kendte for at være madglade og det meste ryger ned med stort velbehag. Der er altså forskelle på dyrenes smag både mellem dyrearterne og individuelt. Køb derfor hellere flere små mængder snack og prøv dig frem, frem for store mængder, der så står uberørte.


Er det synd at udstille dyr i bure?

And-paa-udstilling-e1566233323847-360x325-1-300x271 Er det synd at udstille dyr i bure?
Foto: Maria Gullestrup

Det er sommer og højsæson for dyrskuer og udstillinger af dyr. Men er det ikke synd at udstille dyr i små bure? Eller sagt på en anden måde. Bliver dyrenes velfærd kompromitteret af at blive udstillet i bure? Det er så et godt spørgsmål, for det kommer an på, om hvad man forstår ved dyrevelfærd, og hvad man lægger vægt på.

Når man snakker om dyrevelfærd, kan man typisk se det på 3 forskellige måder. Nemlig ud fra: 1. dyrenes sundhed, 2 hvor naturlige omgivelser dyrene har og 3. hvordan dyrene oplever det.

Dyrenes sundhed

Hvis vi kigger på dyrenes sundhed, er der en vis risiko forbundet med at samle mange dyr på et lille område ikke mindst i relation til smidte. Derfor er der til tider dyrlæger til stede ved indskrivningen af dyr til udstillinger, typisk på dyrskuerne. De kontrollere, at dyrene er sunde og raske. Det ses også, at udstillinger helt aflyses, hvis der er særlige smitsomme sygdomme i omløb. Det sås eks. for 2 år siden, hvor en del kaninudstillinger blev aflyst p.gr. udbrud af den smitsomme kaninsygdom VHD.

Selv har jeg en gang oplevet at købe en kanin med hjem fra en tysk udstilling, der var forkølet. Det gjorde, at jeg et halvt år efter måtte aflive omkring 30 % af mine kaniner, der var blevet smittet.

Dyrenes immunforsvar kan imidlertid også blive svækket p.gr. stress under udstillinger, så de lettere bliver syge i tiden efter udstillinger eller mister appetitten og spiser mindre.

Samtidig kan der være en selvstændig problemstilling i at tage dyr, der bor udendørs, som kaniner, ind i varmen.

Endelig er der en helbredsrisiko ved, at dyrene kommer op at slås med nabodyret og bidder eller hakker hinanden.

Såvel smitte som skader som følge af bid eller hak kan dog undgås, ved at sætte adskillelser mellem burene.

Når det er sagt, synes jeg faktisk, at det hører til sjældenhederne, at dyrene bliver syge eller kommer til skade under udstillingerne.

Naturlighed

Man kan ikke ligefrem sige, at de fleste dyreudstillinger er præget af naturlighed for dyrene. Burene er ofte meget små, og det er ofte meget begrænset, hvor meget dyrene kan bevæge sig rundt i dem. De fleste bure er ligeledes stort set blottet for noget, dyrene kan beskæftige sig med eller gemme sig i.

Hvordan oplever de det?

Vi kan ikke spørge dyrene, hvordan de oplever at blive udstillet i små bure, men vi kan se på deres adfærd og bruge den viden, vi har, om dyrenes emotioner (følelser) til at komme med et kvalificeret gæt.

Umiddelbart kan man forestille sig, at dyrene bliver udsat for stressende og skrammende oplevelser ved at blive transporteret, flyttet til et nyt område, bliver udsat for larm, mange mennesker og til tider rovdyr, som hunde, ikke mindst på landets dyrskuer. De bliver også udsat for at sidde tæt på artsfæller, som de måske ikke lige frem er perlevenner med.

På den anden side sker der noget. Der er mange nye sanseindtryk. Syn, lugte og lyde, der kan stimulere dyrenes hjerneaktivitet og give dem positive oplevelser, som de ikke nødvendigvis får derhjemme.

Som sagt, kan vi ikke spørge dyrene, men jeg er ofte overrasket over, hvor få dyr, der faktisk ser skræmte ud, udviser stereotyp adfærd eller bliver aggressive.

Og alligevel kan jeg ikke lade være at spørge mig selv om, vi ikke kan gøre det en lille smule bedre. Eller faktisk en hel del bedre.

Alternativet

Hvorfor pokker tager vi ikke og konkurrerer i god dyrevelfærd frem for bare at bedømme dyrenes eksteriører (udseende). Det er da meget sjovere og mere inspirerende for os mennesker og giver dyrene en bedre velfærd.

Hvis vi i stedet for udstillede i meget større bure (miljøer) og konkurede i, hvordan vi bedst muligt indrettede buret så det tilgodeså dyrenes velfærd, så ville vi få udstillinger, der var meget mere interessante at kigge på, inspirere de besøgende til at gå hjem og forbedre velfærden for deres egne dyr og giver dyrene en god oplevelse ved at være på udstilling. Vi oplever selv, at kaninerne har det bedre, når vi har kaninmiljøer med på udstillinger, hvor kaninerne har rør og lecablokke at beskæftige sig med. Samtidig er der mange flere, der kommer hen og ser på kaninerne i miljøerne end, de der bare sidder i de små bure.

Besøg evt. Køge fugleforenings udstilling i Køgehallerne til oktober. Her kan man se fugle i små bure, men der er også mange volierer med grene og naturmiljøer, hvor man kan hente inspiration til indretning af ens fuglebure og volierer.


5 måder du kan give din kanin, fugl eller gnaver tørrede urter, grønt, blomster m.m.

Chinchilla-300x271 5 måder du kan give din kanin, fugl eller gnaver tørrede urter, grønt, blomster m.m.

Mange dyr er glade for tørrede urter, blomster, grøntsager, frø og/eller frugter. Det stimulerer deres sanser, deres syns-, lugte, smags- og følesanser. Det giver dem værdifulde næringsstoffer og mineraler og en afbalanceret kost. Der er mange forskellige måder, du kan bruge disse urter, grøntsager, blomster, frugter m.m. på. Her er 4 ideer til hvordan du kan bruge dem.

Som krydderi på pillerne

En stor del af mange kaniner og gnaveres foder består af hø og foderpiller. Pillerne sikrer en ernæringsbalance, og at din kanin eller gnaver får de nødvendige vitaminer og mineraler. Mange dyrlæger og ernæringseksperter fraråder ofte, at give kæledyrene de mere alsidige og farverige müslingeblandinge. Disse blandinger består ofte af en stor del korn samt ingredienser, der feder. Korn har ikke den store ernæringsmæssige værdi og en del af de øvrige ingredienser feder. Dyrene vælger de dele ud, de bedst kan lide. Det er ofte de dele, der feder. Samtidig undlader de de ernæringsmæssige vigtige dele af foderet. Det betyder, at dyrene ofte bliver fejlernærede og overvægtige.

Mange dyrlæger og ernæringseksperter anbefaler derfor rene foderpiller som tilskud til hø samt frisk grønt fra haven, når det er muligt. Ved at anvende tørrede urter og blomster i foderet, giver du dyret mulighed for en alsidighed i foderet samtidig med, at du sikrer det en god ernæringsmæssig sammensætning. Mange blomster og urter indeholder desuden vigtige vitaminer og mineraler. Drys hver dag en smule urter eller blomster over pillerne som en slags krydderi eller bland det i pillerne. Varier med forskellige slags og find dit kæledyrs favoritter. Hold dig gerne til urter og blomster, der sjældent feder.

Snackskål

Du kan også vælge at give dit kæledyr en egentlig snackskål med sunde godbidder. Fyld skålen med dit kæledyrs favoritter og stil den lidt væk fra foderskålen med pillerne, så den får pillerne et sted og snacken et andet sted.

Håndfodring

Du kan også vælge at håndfodre dit kæledyr med større stykker, man kan holde på. Her er det særligt ærteflager, gulerods- og æblestykker, johannesbrød, hibiscusblomster og for chinchillaernes vedkommende kaktusblomster, der er velegnede. Ved at håndfodre dit kæledyr, får du et tamt og kontaktsøgende kæledyr. Lok sky dyr med godbidderne, stik en godbid ind til dit kæledyr, når du går forbi buret eller sæt dig i en stue, løbegård, hesteboks eller lignende med godbidderne i skødet. På den måde får du hurtigt et kontaktsøgende og tillidsfuldt kæledyr. Disse godbidder er også velegnede til at træne og belønne dit kæledyr med. Prøv evt. klickertræning. Flere af disse ting kan fede, så de skal gives i små mængder.

Aktivitetsstrøelse

I naturen bruger dyrene lang tid på af fouragerer dvs. at finde foder og spise det. I fangenskab får de foderet serveret ofte i kompakt form. Det betyder, at de skal bruge meget mindre tid på at finde og spise foderet. Dyrene har derved meget mere overskudstid end deres vilde artsfæller. Tid, der let kan føre til kedsommelighed, hvis ikke de tilbydes noget at bruge deres tid på. De er ofte højt motiveret for at beskæftige sig med noget, der involvere at søge foder og at spise det. Det vil derfor være en velkommen adspredelse at blande tørrede, urter, blomster og grøntsager i noget strøelse og give det til dyret i en stor stenskål, toiletbakke eller i et hjørne af buret.

Det er vigtigt, at aktivitetsstrøelsen ikke lægges i nærheden af toilethjørnet og at skifte det ofte. Fordelen ved at bruge tørrede urter, blomster og grøntsager frem for friske er, at de ikke ligger og rådner i buret. Fordærvet og rådet foder kan nemlig give slemme maveproblemer for dyrene.

Aktivitetslegetøj

Du kan også aktivere dit kæledyr ved at blande de tørrede ting i aktivitetslegetøj. Det kan være en foderbold med urter i, som dyret skal skubbe rundt for at få fat i foderet. Det kan også være træ- og plastlegetøj, hvor dyrene skal skubbe eller flytte låg for at få fat i godbidderne. Det er aktiviteter, dyrene sætter pris på og som stimulerer deres hjerner og sanser.


Smukke fjerkræ på Europaudstillingen i Herning

Billede1-300x271 Smukke fjerkræ på Europaudstillingen i Herning

Jeg har netop været på Europaudstillingen for kaniner og fjerkræ i Herning, og der var virkelig mange smukke fugle at se på.


Derfor lever mange fugle i flokke

Fugleflok-300x200 Derfor lever mange fugle i flokke

Mange papegøjearter lever i større eller mindre flokke, hvor de danner komplekse sociale grupper. Livet i flokke mindsker risikoen for at blive spist af et rovdyr, gør det lettere at finde føde, fremmer deres mulighed for at få stærke efterkommere og hjælper dem med at håndhæve deres territorium over for andre flokke.

Fodersøgning

Fugle i flokke flyver langt omkring for at søge føde. Når de lever i flokke, er der flere fugle til at finde og opsøge områder med gode fodermuligheder. Flokken hjælper dem også med mere effektivt at spise mere foder på kortere tid, fordi hver enkelt fugl ikke hele tiden skal være på vagt overfor rovdyr.

Flokkens størrelse

Flokkens størrelse afhænger bl.a. af mulighederne og omfanget af ønskede ressourcer eksempelvis føde og velegnede redeområder. Fugle, der lever af mere ensartet føde som frugter i træer, tenderer at leve i mindre grupper. Fugle med mere varieret spisevaner som rosa kakadue og undulater lever typisk i større flokke. Store flokke kan evt. dele sig op i mindre i løb et af dagen.

Døgnrytme

De fleste fugleflokke er mest aktive omkring solopgang. Aktivitetsniveauet falder i løbet af dagen, hvor det er varmest. Aftnerne og det svagere lys mindsker chancen for at finde føde, og bruges derfor mest til kontakt med flokkens andre fugle og på at holde sig på afstand af rovdyr.

Det er vigtigt at vide om din kælefugl er en flokfugl

Det er vigtigt, at du kender til din kælefugls artsfællers naturlige levevis for at kunne sikre den/dem de bedst mulige forhold i fangenskab. Undulater, zebrafinker og kanariefugle er således eksempler på fugle, der trives bedst i flokke.


Guide til et glad kæledyr

20180929_155841-1-300x225 Guide til et glad kæledyr

Når man taler om dyrevelfærd og dyrs følelser, har man ofte fokus på fravær af negative følelser hos dyrene. De må ikke være stressede, bange, sultne og skadede. I de senere år er der dog kommet mere fokus på, hvordan man skaber et liv, der er værd at leve for dyrene. ET LIV MED POSITIVE FØLELSER.

Der er særlig 3 områder, man kan sætte fokus på. Nemlig: fysisk, social og kognitiv berigelse.

Fysisk berigelse

De fysiske rammer er en forudsætning for at give dyrene et godt liv og et liv med positive følelser. De skal have plads, mulighed for at bevæge sig, et trygt sted at være og mulighed for at beskæftige sig med noget, der er naturligt for arten.

Plads og bevægelse

Hunden skal ikke ligge hele dagen i en kurv, heste skal ikke stå dagen lang i en boks og fugle, kaniner og gnavere skal ikke sidde i et bur hele dagen. Hunden skal luftes, katten have mulighed for at komme ud, hesten på fold, fuglen mulighed for at flyve og kaninerne have en stor bolig, mulighed for at komme i en løbegård eller løbe frit i stuen.

Tryghed

Dyrene skal kunne føle sig trykke. De skal have et uforstyrret sted, de kan trække sig tilbage til, når de har brug for ro og tryghed. En kurv, et rør eller en hule vil gøre underværker.

Beskæftigelse

Dyrene skal have noget at beskæftige sig med. Rovdyr vil ofte sætte pris på at opstøve og fange noget. Kaniner, gnavere og fugle, der ikke er rovdyr vil sætte pris på skulle arbejde for føden. Bland foder op i strøelse, gem det forskellige steder og/eller varier foderet.

Social berigelse

Nogle dyrearter er sociale dyr, der lever i flokke eller sammen med få artsfæller. Andre lever alene. En stor del af de dyr, vi holder som hobby- og kæledyr, er dyr der af natur er sociale. De er i sagens natur lettere at tæmme, fordi de sætter pris på socialt selskab. Tænk på det, når du anskaffer dig et kæledyr, men også at nogle dyr, som eks. hamstere ikke sætter pris på artsfællers selskab og kan stresse af det.

Du kan være deres selskab

Du kan være deres selskab og give dem positive oplevelser. Du kan kæle og klappe dem, gå turer med dem og lege med dem.

Men de har også brug for artsfæller

Mange dyrearter har imidlertid ikke nok i at være sammen med mennesker. De skal også gerne have kontakt til artsfæller. Principielt er jeg jo, så også af den opfattelse, at man bør holde sociale dyr sammen med artsfæller. Det gælder også hunde, som jeg mener primært bør holdes sammen med minimum en anden hund. Alternativt må man søge kontakt til andre hunde i hundeparker og lignende.

Hvad med sex og unger

Sex er en naturlig del af dyrenes liv og en mulighed for at sikre artens overlevelse. Ikke desto mindre er mange dyr afskåret for muligheden for at reproducere sig og få unger. Har man muligheden for det, og kan afsætte ungerne, mener jeg, at man bør lade ens kæledyr få unger.

Kognitiv berigelse

Udfordring af hjernen har stor betydning for dyrenes velfærd og for, at de ikke kommer til at kede sig. Du udfordrer, deres hjerne ved at flytte rundt på tingene i deres boliger, give dem nye ting at undersøge og beskæftige sig med, og du kan træne med dem eks. via klickertræning.

Et liv, der er værd at leve

Overvej om du kan forbedre dit dyrs liv på en eller flere af ovenstående områder. Det er alt sammen noget, der er med til at give dig et glad og veltilpas dyr, der har et liv, DER ER VÆRD AT LEVE.


Derfor lever mange fugle i flokke

Fugleflok-300x200 Derfor lever mange fugle i flokke
Foto: Shutterstock

Mange papegøjearter lever i større eller mindre flokke, hvor de danner komplekse sociale grupper. Livet i flokke mindsker risikoen for at blive spist af et rovdyr, gør det lettere at finde føde, fremmer deres mulighed for at få stærke efterkommere og hjælper dem med at håndhæve deres territorium over for andre flokke.

Fodersøgning

Fugle i flokke flyver langt omkring for at søge føde. Når de lever i flokke, er der flere fugle til at finde og opsøge områder med gode fodermuligheder. Flokken hjælper dem også med mere effektivt at spise mere foder på kortere tid, fordi hver enkelt fugl ikke hele tiden skal være på vagt overfor rovdyr.

Flokkens størrelse

Flokkens størrelse afhænger bl.a. af mulighederne og omfanget af ønskede ressourcer eksempelvis føde og velegnede redeområder. Fugle, der lever af mere ensartet føde som frugter i træer, tenderer at leve i mindre grupper. Fugle med mere varieret spisevaner som rosa kakadue og undulater lever typisk i større flokke. Store flokke kan evt. dele sig op i mindre i løb et af dagen.

Døgnrytme

De fleste fugleflokke er mest aktive omkring solopgang. Aktivitetsniveauet falder i løbet af dagen, hvor det er varmest. Aftnerne og det svagere lys mindsker chancen for at finde føde, og bruges derfor mest til kontakt med flokkens andre fugle og på at holde sig på afstand af rovdyr.

Det er vigtigt at vide om din kælefugl er en flokfugl

Det er vigtigt, at du kender til din kælefugls artsfællers naturlige levevis for at kunne sikre den/dem de bedst mulige forhold i fangenskab. Undulater, zebrafinker og kanariefugle er således eksempler på fugle, der trives bedst i flokke.


Hvad skal kæledyret hedde?

Litani-og-Makur Hvad skal kæledyret hedde?
På vores to heste Litani og Merkur. Foto: Lise Gullestrup

Nogle gange ligger det lige for, og man har navnet klar, længe før ens nye kæledyr er flyttet ind. Andre gange kræver det lange overvejelser. Med 3 heste, 2 hunde, 3 katte og 80 kaniner på gården kræver det til tider nogen opfindsomhed at finde navne til dem alle. Jeg har ganske vist en liste med gode kaninnavne, jeg kan tage af. Det har dog ind imellem krævet lang tids stirren på verdenskortet, at finde de helt rigtige navne.

Vores kaniners navne

Når verdenskortet er i spil, skyldes det, at vores kaniner i racen lille rex er opkaldt efter geografiske navne. Hvert år har sit begyndelsesbogstav. I år er således H’år. Alle kaniner født i år hedder noget med begyndelsesbogstavet H. Således Hawaii og Haiti. Hvor lille rex’erne er opkaldt efter geografiske navne, er hermelinerne opkaldt efter fødevare, blomster og planter. Navnene Havarti, Haribo og lignende er i spil. løvehovederne er opkaldt efter mennesker. Det ku være Hugo Boss, Herkules, Hansen eller Henry, og så er der frit slag med navne til dværgvædderne. De hedder således Highlight og Heaven

De geografiske navne

Men tilbage til kortet, sidst på året hvor vi har kaniner, der allerede er opkaldt efter France, Faroe Island, Fiji og Florida, så kan det være svært at finde navne. Derfor hænder det, at en kanin bliver opkaldt efter Faxe eller Farsø og lur mig, om der ikke i år kommer en Herfølge. At give navne efter geografiske steder, er jo så ikke kun forbeholdt kaniner. Tidligere blev de værnepligtige opkaldt efter den by, de stammede fra. De betød, at når man var langt fra kasernen under krig, kunne officeren hurtig finde ud af om, der var en lokalkendt værnepligtig. Faktisk holdt nogle af disse navne ved efter soldatertiden og er en af årsagerne til at mange af os har bynavne som efternavn (herunder mit efternavn, Gullestrup).

Vores hestes og kattes navne

Vores katte skal helst have navne, hvor kat eller mis indgår. De hedder således Katja, Misja og Bobkat. Hestene skulle opkaldes efter floder fra det land, racen stammer fra. Således blev lipizzaneren til Donau, araberen til Litani efter en libanesisk flod. Værre var det med vores oldenborg/varmblod, for hun skulle så hedde Rhinen eller Gudenåen, og det synes vi nu alligevel ikke, var så tjekket. Så røg princippet, om at opkalde hende efter en flod fra racens oprindelsesland, og hun blev kaldt Missouri.

Men de kan også hedde alt muligt andet

Nogle opkalder dyrene efter udenlandske navne, andre gudenavne, tegneseriefigurer, kendte sange, drinks, stjerner, krydderurter, kendte hunde og heste, deres gamle mor eller Pokemons. Dyrets udseende eller egenskab er også ganske udbredt eks. Plet, Stribe eller Stampe. En af vores kunder har sågar opkaldt sine kaniner efter os, nemlig Søren og Maria. Sofie Nygaard har valgt at opkalde sine marsvin efter temaet dyr: Pelle Kan, Geo Pard og Ella Fant. Mulighederne er mange.