En tragisk historie men med spirende håb
Chinchillaerne stammer fra Andes bjergene i Chile og Peru. I tusinde af år levede chinchillaerne i bjergene med bare to fjender: rovfugle og indianer. Indianerne brugte chinchillaens pels og skind til tøj og tæpper. Indianerne var meget opmærksomme på ikke at fange for mange chinchillaer blandt andet ved at primært at fange de ældste og svageste dyr. På den måde blev bestanden holdt i balance.
Det ændrede sig med spaniernes ankomst til Sydamerika. De så muligheder i denne ”uldne mus” og snart steg efterspørgslen på de små dyr meget højt til de dyreste og fineste pelse i Europa. Sammen med kaffe og tobak var chinchillaen den mest populære eksportartikel fra Sydamerika.
Spanierne hyrede indianer til at fange chinchillaer. I begyndelsen af 1900tallet var der meget få chinchillaer tilbage i naturen. De få chinchillaer, der havde overlevet var de mest hårdføre, der var i stand til at klare sig i meget ugæstfrie egne, langt fra hvor mennesker normalt kom. Men det blev der også en ende på. Med færre chinchillaer afskibet til Europa steg efterspørgslen og prisen yderlige, fordi de blev et ekstremt luksusprodukt som kun de rigeste havde råd til at købe. Jægerne var nu villig til at gå til ekstremer for at fange de sidste chinchillaer og i 1920erne var de stort udryddet.
Chinchillaens redningsmand blev en amerikaner ved navn Chapman. At de blev redet var ikke for chinchillaens skyld, men stadig pelsen. Chapman sende en ekspedition ud for at fange de sidste chinchillaer og det lykkedes at fange 17 dyr, der ved ankomsten til USA var blevet yderlige reduceret til 11 individer. Det er fra disse 11 dyr, hovedparten af chinchillaer i dag nedstammer.
Man har siden uden det store held forsøgt at sætte chinchillaer ud i naturen igen. I de senere år har forskere fra University of Los Lagos i Chile i samarbejde med WWF arbejdet på at etablere en vild chinchillabestand i et beskyttet område. Man anslår, at der i dag er omkring 3.000 vilde chinchillaer i de beskyttede områder.
Reference: Chinchilla – Manual and reference Guide
Skriv et svar