En hamster eller rettere to hamstre er flyttet ind hos os. Det drejer sig om to vinterhvide dværghamstre. De går til tider også under betegnelsen sibirsk dværghamster og vejer typisk 30-60g. De er supersøde og er nu ansat til at hjælpe os med udvælgelse af produkter til hamstre og til at rådgive os om velfærd for hamstre. De to damer er købt ”brugt” med et 3 etagers terrarie. De går sammen, hvilket jeg ikke troede at hamstre kunne, men der er tilsyneladende forskel på, hvor territoriale de forskellige arter er.
De to damer er ganske kontaktsøgende, kommer gerne hen, når man stikker hånden ind til dem og kravler gerne op på hånden.
Det skal blive hyggeligt at lære også denne dyreart bedre at kende.
Skriv et svar