Frygt hos dyr

Frygt er en følelse

Frygt er en følelse eller en emotion, som det ofte kaldes hos dyr, fordi man for de fleste dyrearters vedkommende ikke mener, at de er bevidste om deres følelser, derfor kalder man dem hellere for emotioner. Dyrene kan altså ikke tænke ”hay, der blev jeg nok ked af det”, eller ”jeg bliver altid så glad, når min ejer kommer med et kødben til mig”.

Frygt en negativ følelse af ubehag, der tjener det formål af forhindre, at dyret bringer sig selv i en farefuld situation. På den måde hjælper frygten dyr (og mennesker) med at overleve.

Medfødt frygt

Frygt kan være medfødt eller tillært. Medfødt frygt er typisk frygt for noget, der i umindelige tider har truet artens overlevelse. Du kender måsketil frygt for små rum, højder eller, som jeg, for slanger. Jeg har ikke oplevet nogen farlige slanger, og alligevel er jeg panisk bange for slanger. Det er medfødt, og ikke noget jeg har lært. Sådan er frygt også være for dyr. Hunde kan være panisk angst for fyrværkeri, selv om de ikke har nogen dårlige oplevelser med fyrværkeri. Heste kan være bange for snævre rum som en hestetrailer, og kaniner kan være bange for lyden af en hund, der snuser rundt i græsset ved dens bur.

Medfødt frygt hos dyr, der er vant til at blive jaget eksempelvis kaniner, mus og rotter, er typisk relateret til rovdyr.

Medfødt frygt kan være svær at slippe af med

Medfødt frygt er svært at slippe af med, selv om dyret er i en situation, hvor der reelt ikke er nogen fare. En kanin der flygter, når et menneske kommer hurtig mod den ovenfra, behøver ikke at frygte at blive spist, men er alligevel bange, for gennem generationer er kaniner blevet angrebet ovenfra af rovfugle.

Tillært frygt

Frygt kan også være tillært, hvis dyret har haft en konkret negativ oplevelse med noget. Hvis en kat har siddet fast i noget, eller en hund er blevet slået, kan de blive bange for det, de forbinder med det ubehagelige. Eksempelvis er mange dyr bange for dyrlægen, fordi de forbinder ham eller hende med noget ubehageligt. Frygt kan aktiveres af en lugt, en lyd eller noget den ser.

Hvad er dyr bange for?

Dyr kan være bange for mange forskellige ting, men nogle typer af medfødt frygt ses ofte. Dyreunger kan være bange for at blive skilt fra deresmor, og dyr, der i naturen lever i flokke, kan frygte at blive ladt alene. Dyr kan frygte dominerende artsfæller, og de kan frygte noget, der minder om rovdyr eksempelvis lyde og lugte, der minder om rovdyr, eller at blive holdt fast, at blive fikseret, fordi det minder om at blive holdt fast af et rovdyr. Frygt kan også ”smitte”, så hvis et dyr i flokken bliver bange, gør de andre også. Nogle arter, som mennesker, der ser dårligt i mørke kan være bange for mørke, mens andre arter, der har været mere udsat for at blive spist af rovdyr, som eksempelvis rotter, frygter åbne lyse områder. Dyr kan frygte nye ting, situationer, steder og mennesker. Den slags frygt kaldes novofobi.      

Hvordan reagerer frygtsomme dyr?

Nogle reaktioner på frygt er ens for de fleste dyrearter, andre er artsbestemte, det vil sige, at det kun er en eller få arter af dyr, der udviser en sådanne adfærd. Det kan eks. være når en struds stikker hovedet i jorden, eller en kanin stamper. En del dyrearter som hunde og rotter vil lave afføring eller tisse, hvis de er bange, mens andre som kaniner ikke gør. Katte og høst vil søge højt op, hvis de er bange, mens andre vil søge ly i huler eller tæt ved jorden.

At stivne, flygte, gøre sig lille, søge skjul, spille død eller angribe kan være flugtreaktioner som mange dyrearter udviser.

En del dyrearter kan også reagere aggressivt og true eller angribe, når de er bange. Det kan være ganske vanskeligt at afgøre, om dyret er aggressivt, fordi det er bange alene ved at se på adfærden. For at afgøre årsagen til dyrets aggression er det derfor vigtigt at forsøge at finde årsagen. Hvis dyret er aggressivt, fordi det er bange, skal man nemlig håndtere det på en anden måde, end hvis dyret aggression eksempelvis skyldes kamp om ressourcer.

Forskellig slags frygt

Der findes forskellig slags frygt, nogen er rettet mod noget bestemt og kortvarigt, andet er mere diffust, og der findes forskellig grader af frygt fra ængstelse til panik.

Emotioner og sindsstemninger 

Man skelner mellem emotioner og sindsstemninger. Emotionen frygt er meget konkret og rettet mod noget bestemt, som dyret er bange for eks. en arrig hund. Sindsstemninger er ikke rettet mod noget bestemt og er typisk af længere varighed end en emotion. Sindstemningen angst er en følelse af ubehag og anspændthed, som kan få dyret til at fare sammen ved eksempelvis en lyd, eller noget, der pludseligt dukker op. Er et dyr generelt præget af en bestemt sindsstemning, kalder man det temperament. Dyret kan være præget af et nervøst eller ængsteligt temperament og let blive bange, mens andre har et mere udadfarende eller robust temperament og lader sig ikke let skramme.

Forskrækkelse, fobi og panik

Dyr kan blive forskrækket, lide af en fobi for en konkret stimulus eller gå i panik. En fobi er kendetegnet ved at være en type frygt, der er ude af proportion med virkeligheden. Forbier leder til, at dyret undgår de frygtede situationer eller reagerer meget voldsomt, når de udsættes for det pågældende stimulus. Panik er kendetegnet ved at være en pludselig opstået frygt, ledsaget af en følelse af rædsel og intenst ønske om flugt eller angreb. Er der tale om flokdyr, vil man se, at flokke flygter i deres normale rangorden, når dyrene er frygtsomme, men at flugten bliver ukontrolleret uden hensyn til flokkens rangfølge, når dyrene er i panik.

Hvad kan du så bruge dette til?

Hvis du skal have et glad og veltilpas kæledyr, skal du sikre dig, at det ikke lever i konstant frygt. En sådan tilstand kan gøre dyret stresset, og gøre at det lettere bliver sygt. Frygt kan ikke helt undgås, men dit kæledyr bør ikke befinde sig i en permanent tilstand af frygt.

 Lær dyrets frygtreaktion at kende

Du kan sætte dig ind i dit kæledyrs frygtreaktioner. Du kan søge viden om den specifikke dyrearts frygtreaktioner, men du kan også være opmærksom på de almindelige: gør den sig lille ved at stikke halen mellem benene, trykke sig eller flygte, er den aggressiv og kan det evt. være udtryk for frygt?

Hvordan er den bange?

Er den altid utryg og kan lide af et følsomt temperament? Bliver den forskrækket og/eller går den i panik. Hvis dyret ofte går i panik, vil jeg være særlig opmærksom og evt. søge hjælp. Dyr skal ikke ofte gå i panik. Så er der et eller andet galt.

Hvorfor er den bange?

Tænk over, hvorfor dyret kan være bange. Tænk eksempelvis over, om det er et byttedyr eller et flokdyr, og om der er noget i dens omgivelser, der er årsag til frygten.

Hvad kan du gøre?

Lad det være sagt med det samme. Jeg tror ikke på, at man kan tvinge et dyr – eller for den sags skyld et menneske – til ikke at være bange, ved at tvinge den ud i frygtfremkaldende situationer. Tag mig som et eksempel. Jeg tror ikke at jeg vil blive mindre bange for slanger, hvis jeg går hen til nogen. Men hvis jeg kan stå i et hjørne og holde min mand i hånden og langsomt nærme mig, så tør jeg måske.

Et andet eksempel. Vi har 4 heste. En af dem er bange for snævre passager og for biler, der kommer mod den forfra, en anden kan ikke lide mærkelige store, nye store ting.  En tønde på en ridetur kan være farlig eller en stol sat til storskræl. Til gengæld er hun ikke bange for biler eller snævre passager. En dag jeg havde sat mig i sadlen og glædede mig til en god lang tur, nåede vi ned til indkørslen, hvor vi havde sat en kontorstol til storskrald og Missouri, som hesten hedder stoppede brat, fnøs og bakkede. Jeg kunne have redet forbi eller have tvunget hende hen til stolen. I stedet droppede jeg rideturen, og tænkte så tager vi ”en hen til stolen tur” i stedet for. Jeg blev siddende på hesten trykkede hende  forsigtigt frem med helt løse tøjler. Hun gik lidt frem, strakte hovedet frem og bakkede så. Jeg vendte hende og nærmede mig fra en anden side. Det er nemlig også karakteristisk for flere dyr. Når de er nysgerrige, men også synes, at noget er farligt, nærmer de sig tingen, fjerner sig og nærmer sig fra en ny retning. Det gælder også for kaniner. Endelig efter en halv time, nåede Missouri hen og fik snust til den gamle kontorstol, og så stoppede vi turen for denne gang.

Referencer:

• Andersson Anstasia, Laikre Linda og Bergvall Ulrikka A. (2014), “Two shades of boldness: novel object and anti-predator behavior reflect different personality dimensions in domestic rabbit” J. Ethol., 31; 123-136
• Boissy Alain (1995), ”Fear and fearfulness in animals”, Chicago Journals, 70; 165-191
• Grandin Temple og Johnson Catherine (2010) “Making Animal Happy – How to Create the best life for pets and other animals”, Bloomsbury, London
• Gregory, Neville G. (2004) “Physiology and behaviour of animal suffering”, Blackwell Publishing, Oxford
• Gullestrup, Maria (2016) “Frygt og nysgerrighed hos kaniner”, masterprojekt på mater i vurdering af dyrevelfærd i primærproduktionen
• Gullestrup, Maria (2015) “Frygt og frygtsomhed”, modulopgave på mater i vurdering af dyrevelfærd i primærproduktionen
• Manning Aubery og Dawkins Marian Stamp (2012) “an introduction to Animal behaviour”, Cambridge University Press, Cambridge
• Mendl Michael, Burman O. H. P. og Paul E. S. (2010) “An integrative and functional framework for the study of animal emotion and mood”, Proc. R: Soc. B, 277; 2895-2904
• Panksepp Jaak (1998) ”The Foundations of Human and Animal Emotions”, Oxford University press, Oxford
• Pavlova, I. V. og Rysakove, Maria P. (2015) “Features of conditioned reflex fear in active and passive rabbits”, Neuroscience and Behavioral Physiology, 45, nr. 6
• Schwarz, N. H. (1990) “Feelings as information: Informational and motivational functions of affective states”. Handbook of motivation and cognition: Foundations of social behavior, 2; 527-561.
• Van Kampen Hendrik S (2015) “Violated expectancies: Cause and function of exploration, fear, and aggression” Behavioral Processes, 117, 12-28