Kaninunger fødes uden pels, og får først pels i løbet af et par dage. I den tid er der risiko for, at ungerne dør af kulde. Det er derfor vigtigt at holde øje med hunkaninen lige omkring fødslen.
Den gode hunkanin bygger en fin rede af halm og pels, som hun plukker af bugen og ligger ungerne i. Under selve fødslen sidder hun med hovedet inde i reden og virker meget koncentreret.
Risiko for at det går galt
Svær fødsel
Går fødslen ikke, som den skal, kan hun hoppe uroligt rundt i buret og ungerne havner, der hvor hun nu engang lige har befundet sig, når ungerne kom. Disse unger kan være døde under fødslen, men kan også være i live.
Førstegangsfødende
Hunner, der får deres første kuld, kan have svært ved at få bygget en god rede, så ungerne enten fryser i reden eller risikere at komme uden for reden.
Stress
Hunkaniner, der udsættes for stress, risikerer at føde ungerne uden for reden. Larm, hunde i nærheden eller hvis man for ofte roder i buret for at se, om der er unger, er noget, der kan stresse hunnen.
Andre kaniner i buret
Jeg har, når det er muligt, flere kaniner gående sammen. To hunkaniner, der er drægtige samtidig, kan finde på at ligge ungerne i samme rede og passe dem sammen. Men hvis den drægtige hunkanin går sammen med tidligere unger, har jeg også oplevet, at de store unger ikke helt har så meget ”situationsfornemmelse” at de lader reden være. De hopper ind i den og får spredt rede og unger over hele buret.
En enkelt unge
Flere unger sammen holder hinanden varme, men enkelt kaninunge kan have svært ved at holde varmen selv og har større risiko for at dø af kulde end unger med søskende.
De kolde unger
Det er alt sammen faktorer, der gør, at ungerne risikerer at fryse ihjel. Det går hurtigt, og kaninmor gør ikke noget for at varme ungerne, og hun flytter dem ikke tilbage i reden. Den slags har kaninmødre ikke lært i naturen. I naturen føder de ungerne i et hule i jorden, hvor unger ikke kommer uden for reden, og hun har derfor ikke behov for at flytte rundt på dem.
Hvad gør man
Når man at finde ungerne i live, er der gode muligheder for at få dem på højkant igen, også selv om de virker meget afkræftede. Kig godt efter. De kan virke døde, men alligevel være i live. Hvis de ikke er blå om snuden, er der håb. Kig efter om munden bevæger sig og stræk evt. ud i maveskindet, så det er lettere at se om brystkassen bevæger sig. Er du i tvivl, så prøv at varme ungen op. Hvis den ikke bevæger sig og siger små lyde, når den er varm. SÅ er den død.
Jeg plejer at tage ungerne med ind og varme dem på i hånden. Er man alene og ikke kan varme alle unger samtidig, så pak dem, du ikke kan have i hånden ind i et håndklæde og varm dem på skift.
Der er bare ikke noget mere livsbekræftende end, når de begynder at bevæge benene og sige små lyde, så ved man, at man er på ret køl.
Se i klippet, hvordan jeg forsøger mig med at varme et par unger op. Og ja, jeg er opmærksom på, at jeg i klippet taler om at aflive en død unge!!!
Enkelte unger kan få en hjerneskade af at have været afkølet og have manglet ilt til hjerne, men jeg mindes ikke, at jeg har oplevet det, og jeg har opvarmet en hel del.
Hvad så, når ungerne er varmet op
Når ungerne er varmet op, er det med at få dem tilbage til moderen, så de kan få noget mad, og her kan det så godt være, at jeg, der har mange kaniner, kan finde på at flytte ungerne over til en anden mor, hvis jeg ikke er sikker på, at deres egen mor vil passe dem. Af netop den årsag, har jeg også altid parret flere hunkaniner samtidig, så der er en reservemor klar. Hvis ungerne ligges ind til moderen, så sørg for at få formet en god rede og lig evt. ekstra pels i reden, hvis den ikke er godt foret (og her har jeg så været forudseende og har gemt pels fra kaniner, der har været i fæld, for at have lidt ekstra). Og så er det ellers med at holde øje med om hun passer ungerne.
Se her i klippet, om hvordan jeg får lagt ungerne ind til deres mor igen. Lettere afbrudt af et par meget nysgerrige store kattekillinger.
Skriv et svar