Jeg har fået blod på tanden!
Efter mit masterprojekt om frygt og nysgerrighed hos kaniner, har jeg fået mere blod på tanden. Jeg kunne godt tænke mig at forske mere i dyrs følelser. Ved at vide noget om dyrs følelser, bliver vi bedre i stand til at spørge dem, om de foretrækker det ene eller andet. Vi ville kunne forstå dem bedre. Vi ville vide hvilke omgivelser de trives i, og hvordan vi bedst skal håndtere dem for at give dem en bedre velfærd.
For meget fokus på negative følelser
Når man arbejder med at forbedre dyrenes velfærd, er der ofte fokus på fravær af negative følelser eller emotioner, som man hellere vil kalde dem i forskningskredse. Hvordan man mindsker stress, ubehag og lidelse, og hvordan man mindsker stereotyp adfærd. Der er imidlertid meget lidt forskning i, hvordan man skaber et miljø og omgivelser for dyr, der fremmer velbehag, tryghed og glæde samt miljøer som giver dyrene mulighed for at lege og udforske deres omgivelser.
Der mangler viden om dyrs positive følelser
Der findes på nuværende tidspunkt begrænset viden om positive følelser hos dyr. Man kan derfor blive nødt til at inddrager forskning i positiv psykologi og lykke hos mennesker. Noget at det man ved, der giver livstilfredshed hos mennesker, er indflydelse på egen situation, tillid til andre mennesker og passende jobmæssige udfordringer. Kunne man forestille sig, at det samme var tilfældet hos dyr?
Indflydelse på eget liv
Indflydelse på egen situation kan være: hvis jeg gør det her, så sker der det her. Altså at dyret lærer, at når det foretager sig noget, så har det nogle positive konsekvenser. Det oplagte ville være at lave test i relation til dyrenes fourageringadfærd, altså hvorledes de finder, fanger og fortære føde. Det kunne eksempelvis være, hvad det betyder for dyrenes velbefindende, hvis de selv skal finde maden, eller hvis de skal manipulere med noget for at få adgang til foder, frem for bare at få det serveret i en skål.
Inspiration fra lykkeforskning hos mennesker
Der gennemføres en del lykkeforskning i verden, hvor danskere ofte optræder som nogle af verdens lykkeligste folk. Man mener at en af årsagerne er den store tillid til andre mennesker, at vi kan stille vores barnevogn med barn uden for en cafe og regne med at barnet også er der, når vi kommer ud igen. Skulle man arbejde med en sådan problemstilling i forhold til dyr, kunne det være: hvilken velbefindende giver det dyrene at være omgivet af mennesker, der giver en stabil tryghed og rolig håndtering og ikke pludselig skælder ud eller jagter dem rundt.
Vi skal udfordre deres hjerner
Et tredje område jeg synes kunne være spændende er kognitiv berigelse, eller hjernegymnastik for dyr. Man ved fra lykkeforskning i relation til mennesker, at mennesker får en større livstilfredshed, hvis de stilles over for opgaver. Opgaverne skal være en smule vanskelige, men ikke så vanskelige, at vi ikke kan løse dem. For vanskelige opgaver vil give frustration. Ingen opgaver eller udfordringer giver på den anden side kedsomhed. Stadig flere klickertræner deres hund, hest, fugl eller kanin. En træningsmetode, der udfordrer dem mentalt. Et forskningsprojekt kunne derfor være i relation til klickertrænings betydning for dyrenes velbefindende. Eller er klickertrænede dyr lykkeligere?
Hvordan måler man positive følelser?
Endelig synes jeg, at det kunne være spændende at forske i om man kunne finde en måde at anvende mål af positive følelser i velfærdsvurdering for produktionsdyr.
Skriv et svar