Kaninen Hawkeye blev ædt af hunden! – Undgå, at din bliver det samme!

Kaninen Hawkeye blev ædt af hunden! – Undgå, at din bliver det samme!

Hawkeye-300x226 Kaninen Hawkeye blev ædt af hunden! – Undgå, at din bliver det samme!
Hawkeye. Foto: Maria Gullestrup

Jeg plejer, at lade vores kaniner komme ud i vores hestebokse for at få lidt motion, men i sidste uge udviklede det sig til en tragedie, da dværgvædderen Hawkeye hoppede ud af hesteboksen, og blev taget af vores ene hund. Jeg fandt kun bagbenene dagen efter. DEN HUND VAR IKKE POPULÆR.

Lad ikke hunden være alene med kaninen

Diamond, som hunden hedder, er en Chesapeake Bay Retriever og jagthund, men man skal passe på uanset hunderace. Hvor meget man end stoler på hunden, vil jeg ikke anbefale, at man lade den alene med ens kanin. Selv vores gamle Cocker Spaniel, der ikke har været brugt til jagt, og som jeg ikke tror kan gøre en flue fortræd, ville jeg ikke lade være alene med en af vores kaniner.

Pas på at kaninen ikke slipper væk

Vær opmærksom på, at kaninen ikke ved et uheld kan komme ud af sit bur eller løbegård. Husk at kaniner kan hoppe ganske højt, de kan grave sig ud, lågen kan ved en fejl ikke være lukket, og hunde kan komme ind i et dårligt bur. Så tjek lige buret en ekstra gang.

Når kaninen løber frit i haven

Nogle har kaninerne gående frit i haven. Det er også rigtigt hyggeligt. De bliver som regel i haven og hopper rundt omkring en og har det rigtigt godt, indtil de bliver taget af en ræv eller en hund. JEG HAR PRØVET DET. Den ene gang tog jeg ræven på fast gerning med en af mine kaniner i munden. Jeg løb efter den. Ræven hoppede over et hegn og tabte kaninen i springet. Jeg hoppede efter og fik fat i kaninen. Den var i live men ikke ved bevidsthed, men virkede ellers ikke til at have taget skade. Ikke desto mindre døde den kort tid efter.

Når den fredelige familiehund bliver til et rovdyr

Vær også opmærksom på, at selv den fredeligste hund kan forvandle sig til det rovdyr, den er fra naturens side, hvis kaninen begynder at løbe. Måske vil hunden bare lege, måske drømmer den sig tilbage til en fjern fortid, hvor den selv skulle skaffe føden.

Pas på kaninen

Om årsagen er det ene eller det andet, så vær opmærksom på kaninen, når der er hunde i nærheden.

Skriv et svar