Min kanin tror, at den er en kat

Min kanin tror, at den er en kat

Kat-med-kaniner-300x200 Min kanin tror, at den er en kat

Jeg får ind imellem at vide, at folk har en kanin, der tror, at den er en kat eller, at de har en meget kvik kanin, der har lært af deres kats adfærd. Kaninen bruger nemlig kattebakke, lægger sig i sofaen og leger med katten.

Men det er faktisk almindelig kaninadfærd.

Kaniner er af natur renlige

Kaniner er af natur renlige og vælger sig et toilet, hvor det meste af deres efterladenskaber efterlades. De bor i huler i jorden og vil helst ikke tilsvine disse. Samtidig er toiletter med til at vise, at her bor de. Derfor vil mange kaniner også gerne have et højt placeret toilet. Et toilet, der er placeret på en bakke, så alle kaniner kan se eller snare lugte, at det her område er optaget.

Denne naturlige adfærd hos kaniner gør det derfor også let at lære en kanin at bruge en kattebakke.

Kaniner tilbringer gerne tid i sofaen

Som katte synes mange kaniner at befinde sig godt et højt sted. Det kan giver dem et godt overblik og en vis form for tryghed. Derfor er der også mange kaniner, der ikke bare bruger en kasse til at sove i, men ofte hellere vil ligge oven på kassen. Sofaer er gode høje steder, der giver et godt udsyn. Da mange kaniner, som nævnt, gerne placerer et toilet et højt sted på en bakke, er der også ofte mange kaniner, der synes at lige netop sofaen er et genialt sted at placere et toilet.

Kaninen leger med katten

”Vores kanin og kat er bedste venner og leger ofte med hinanden” hører man ofte og søger man på ”best friend rabbit and cat” på Yotube vil man kunne se rigtig mange videoklip med kaniner og katte. Der er bare lige et par ting man skal vide. Det første er, at det er begrænset, hvor meget kaniner leger. På det område adskiller de sig meget fra katte.

Kaniner er nysgerrige og undersøger gerne nye ting, og er de glade kan de pludselig fare rundt og springe op i luften. Men, når man ser en kanin hoppe rundt efter en kat, er der sjældent tale om leg. Der er snare tale om en hankanin, der for søger at parre sig med katten. Det kan også være, at kaninen føler sig truet, når katten vil lege med den, og reelt forsøger at forsvare sig. Det ses lettest, hvis kaninen under ”legen” har ørerne lagt bagud eller ned langs rygge og evt. har løftet hale.

Kaninen opfører sig bare som en kanin

Der er altså næppe tale om, at kaninen har lært af katten, men snare at kaninen bare opfører sig som en helt almindelig kanin vil gøre.

Skriv et svar