Ny dyrevelfærdslov

Folketinget forventes om en uges tid at førstegangsbehandle den nye dyrevelfærdslov. Loven skal erstatte den gamle dyreværnslov. ”Formålet med lovforslaget er at gennemføre en forenkling af lovgivningsstrukturen på dyrevelfærdsområdet og derved gøre lovgivningen mere overskuelig og brugervenlig i praksis. Samtidig muliggør en bredere anvendelse af bemyndigelser, at reglerne hurtigere kan tilpasses udviklingen på området, især i forhold til anerkendte praktiske erfaringer og forskningsresultater.” Konkret betyder det, at der bliver en overordnet dyrevelfærdslov på dyrevelfærdsområdet suppleret med en række administrativt fastsatte bekendtgørelser på de enkelte dyrearter.

Det giver rigtig god mening med en forenkling. Ligeledes at man ændrer navn fra ”dyreværnslov” til ”dyrevelfærdslov”, da ordet dyrevelfærd er mere moderne og ligger mere i tråd med forskning på området frem for ordet dyreværn. Men som Det Dyreetiske Råd også påpeger, så er det afgørende i forhold til dyrevelfærden, hvordan de nye rammer anvendes, og hvad de efterfølgende bekendtgørelser indeholder. Rådet påpeger ligeledes, at den forenklede lovstruktur i den nye dyrevelfærdslov ikke må forringe dyrenes lovmæssige beskyttelse. Ulempen ved forenklingen er ligeledes, at man flytter området fra et politisk/demokratisk til et bureaukratisk ansvar.

Læs også: Det Dyreetiske Råds udtalelse om dyreværnsloven

Dyreetik

Jeg er knap så begejstret for, at man har tænkt sig at lade loven både omfatte dyrevelfærd og dyreetik. Dyreetik dækker i denne sammenhæng over ting, vi ikke kan lide, men som egentlig ikke har noget med dyrevelfærd at gøre. Det kan f.eks. være sex mellem mennesker og dyr og salg af pels fra hunde og katte.

Sex mellem mennesker og dyr, der er skadelig for dyrene, var allerede forbudt under den eksisterende dyreværnslov. Hvad der var lovligt, men som blev forbudt i 2017, var al sex mellem mennesker og dyr, altså ikke kun sex, der var skadelig for dyrene. Det blev således forbudt, at en hanhund skulle hoppe på en kvinde og havde sex med hende. Ganske ulækkert, er der mange, der vil mene, men næppe noget, der går ud over hundens velfærd. Tværtimod!

Et andet etisk motiveret forbud, der egentlig ikke har så meget med dyrevelfærd at gøre, er forbud mod anvendelsen af hunde- og kattepels. Vi synes, at det er synd for dyrene, fordi det er vores kæledyr. Senest har Bilka trukket sutsko med kaninpels tilbage af samme grund. Men hvorfor er det mere synd for en hund og en kat at blive brugt som pels end for en ko at blive anvendt til sko og tasker eller at blive ædt?

Jeg så gerne, at dyreetik blev holdt ude af dyrevelfærdsloven, så vi ikke mudre billedet, men klart fokuserer på den veldokumenterede dyrevelfærd. Sager, der ikke har noget med dyrevelfærd at gøre, ville så kunne vedtages uafhængig af dyrevelfærden som det det er, nemlig etik og ikke dokumenteret dyrevelfærd.

Udendørs hold af dyr

Den nye dyrevelfærdslov vil give ministeriet mulighed for at fastsætte regler til udendørs holdte dyr. Sidste års varme sommer og tørkeperiode viste, at der kan være behov for en opstramning på området. Således så man adskillige får, heste og kvæg på marker uden mulighed for skygge. Problemer med vejrliget og beskyttelse mod samme opstår ligeledes, når det er koldt om vinteren.

Misdannede dyr

Lovforslaget lægger op til at ministeriet kan indføre regler for avl af familie- og hobbydyr. Pt. har man dog ikke tænkt sig at anvende muligheden.

Den Danske Dyrlægeforening opfordrer i deres høringssvar til, at man sætter hårdere ind over for avl af familie- og hobbydyr, der medfører forringet helbred og velfærd for dyrene. Her tænkes specielt på katte- og hunderacer, der fremavles med så korte snuder, at det kan være vanskeligt for dyrene at trække vejret og forhindrer dem i at fungere i en normal hverdag.

Dyrlægeforeningen peger også på at avl af visse hunde- og katteracer giver dem fødselsproblemer og forhindrer dyrene i at føde på normal vis.

Det er ikke bare problemer, man ser hos hunde og katte. Kaninracer, som Hermelin og Dværg Vædder med korte snuder, kan få tandproblemer. Hermeliner er også ofte avlet så langt ned i størrelse, at de kan få problemer med at føde. De får døde unger og/eller unger, der dør inden for de første dage efter fødslen.

Også Det Dyreetiske Råd efterlyser handling på området. Rådet gør opmærksom på, at det er 20 år siden, at rådet første gang påpegede problemerne med avlen. Der er dog ikke sket meget af frivillighedens vej på området i de 20 år. Samtid gør rådet opmærksom på, at Sverige har indført regler på området.

Dyreværns-Organisationernes Samarbejds-Organisation (DOSO) gør opmærksom på at ministeren for 5 år siden fik bemyndigelse til at fastsætte regler på området, men at det hidtil ikke er sket.

Jeg kan kun være enig. Lad os få fokus på dette område. Hellere før end senere.

Læs også: Det Dyreetiske Råds udtalelse om avl af katte og hunde (1999)

Andre kommentarer til den nye dyrevelfærdslov

Udover ovennævnte høringssvar fra interessenter til dyrevelfærdsloven, er der kommet et par relevante kommentarer til yderlige forbedringer på velfærdsområdet fra hesteorganisationer og Dyrenes Beskyttelse.

Egenkontrol

Dyrenes Beskyttelse beklager, at bemyndigelsesbestemmelse vedr. egenkontrol af dyrevelfærd fjernes fra den nuværende dyreværnslov. De mener, at egenkontrol er vigtig og kan supplere den uvildige kontrol. Jeg er helt enig, og er stor tilhænger af øget eget ansvar, herunder krav om uddannelse og egenkontrol. Begge dele er med til at klæder ejer, og de der omgås dyrene til dagligt, på i forhold til sikring af en bedre velfærd for dyrene. Jeg mener faktisk, at netop krav om egenkontrol bør udvides og udvikles.

Uddannelse af personale, der arbejder med dyr

Dyrenes beskyttelse er modstander af, at man i forbindelse med veterinærforliget III har ophævet krav om uddannelse til andet personale end den virksomhedsansvarlige, som er landbrugsmæssigt beskæftiget med dyr. Jeg er helt enig. Det er den helt forkerte retning at gå i forhold til velfærden. En ændring, der øger risikoen for, at ufaglærte medarbejdere udkonkurrerer de medarbejdere, der trods alt har en uddannelse.

Læs også: Det Dyreetiske Råds udtalelse om uddannelseskrav (2018)

Heste skal holdes sammen med artsfæller

Heste er flokdyr, der har behov for at være sammen med andre heste. Det er de fleste enige om. Flere foreninger, der beskæftiger sig med heste, opfordrer også IGEN til, at der stilles lovmæssigt krav om dette. Det er en gammel diskussion, som også var oppe at vende for år tilbage i forbindelse med vedtagelse af hesteholdsloven. Onde tunger mener, at det ikke blev gennemført fordi Venstre ville tilgodese baglandet. De landmænd, der har en enkelt pony gående til barnebarnet. Heller ikke denne gang ser det ud til at lykkedes, som ministeriet skriver i sin kommentar til lovforslaget. Hensynet til heste må afvejes overfor andre hensyn.

Læs også: Det Dyreetiske Råds udtalelse om hesteloven (2026)

Er den nye lov så fremskridt eller et tilbageslag?

Lovens hensigt er som udgangspunkt ikke at forbedre dyrevelfærden, men at forenkle lovgivningen. Det er sikkert lykkes. Men Folketinget vælger samtidig at forringet vilkårene på nogle områder. Det gælder bl.a. mindske krav om uddannelse af personale, der arbejder med dyr (ganske vist skete det sidste år og ikke i forbindelse med denne lov). Man kommer til at misse muligheden for at forbedre vilkårene på en række områder. Det gælder bl.a. i forhold til hestes behov for at være sammen med artsfæller. Det gælder også forbud mod dyr, der er fremavlet med skavanker. Samtid forplumrede man billedet ved, at lade overvejelser om dyreetik indgå på samme niveau som dyrevelfærd.

Om de øgede beføjelser, som ministeriet får gennem den nye dyrevelfærdslov, fører til bedre velfærd for dyrene, kan kun tiden vise.