Jeg er taget til Dansk Marsvin Forenings forårsudstilling i Aalborg for at præsentere vores urter og foder og for at blive lidt klogere på marsvin. Det er en dyreart jeg ikke kender så godt, fordi jeg aldrig har haft en. Jeg har jo mere erfaring med kaniner, katte, hunde og heste.
En fascinerende verden
Og det er en fascinerende verden, der på mange måder adskiller sig fra kaninernes. Hver udstiller har sit eget bord, hvor der er små træplader beklædt med stof, som marsvinejerne bærer marsvinene rundt på og præsenterer dem for dommerne på.
De fleste har marsvinene med i transportkasser til duer, mange med små stofhuler og kurve til marsvinene.
Når pelsen skal ordnes
Der er voksne og børn, kvinder og mænd og mange har en beautyboks med til marsvinet. Marsvinenes pels skal gøres klar til bedømmelsen og særligt de langhårede kræver en del pelspleje.
Lang, kort, ru eller nøgen. Marsvin findes med mange forskellige typer pels
Der findes et hav af forskellige pelstyper, korthårede, langhårede, ruhårede og sågar marsvin uden pels. De såkaldte nudes. Hver pelstype har forskellige undertyper og hver pelstype findes i et væld af farver.
Jeg har fundet lidt billeder fra udstillingen her:
Skriv et svar