Pas på, at din kanin ikke bliver angrebet af maddiker

Pas på, at din kanin ikke bliver angrebet af maddiker

Syg-kanin-360x325-1-300x271 Pas på, at din kanin ikke bliver angrebet af maddiker

Dyrlæger opfordrer til at forebygge, før larver fra spyfluer får fodfæste i ens kæledyr

Pas på, at din kanin ikke bliver ædt op af maddiker i sommervarmen. Problemet kan opstå, hvis din kanin af den ene eller anden årsag har afføring siddende i bagdelen og der udvikler sig åbne sår. Det er guf for spyfluerne, der på lang afstand kan lugte en dårlig kaninmave, og gerne lægger sine æg i såret. Æggene klækkes på et døgn og så starter festen for maddikerne. Først går de i gang med at æde det døde væv. Når der ikke er mere af det kaster de sig over det levende væg og gnaver sig bogstaveligt talt ind i huden på kaninen. Det kan udvikle sig til store åbne sår og i sidste ende koste kaninen livet.

Disse kaniner har særligt problemer

Problemet med maddiker er særligt slemt om sommeren, hvor der kan være rigtig mange spyfluer, når det bliver varmt. Sunde og raske kaniner bør ikke have noget problem med at holde sig rene og derved holde spyfluerne fra døren. Problemet opstår, hvis kaninen får diarre f.eks. fordi den pludselig får for meget grønt, eller på anden måde er blevet syg. Den kan få svært ved at holde sig ren. Det samme gælder overvægtige kaniner, der er for tykke til at nå ned mellem benene og holde sig rene. Kaniner med meget pels som Angorakaniner og Løvehoveder, kan også være særligt udsatte p.gr. den lange pels, der kan være svær at holde ren.

Det kan du gøre

Sørg for at holde buret pænt og rent og kontroller, at der ikke bliver for fugtigt i buret. Mug ofte og sørg for at der ikke ligger gamle madrester, der kan mugne og tiltrække fluer. Sørg også for med jævne mellemrum at tjekke kaninens bagdel for afføring.

Er skaden sket

Hvis du opdager, at kaninen har dårlig mave og afføring i bagdelen, er det vigtigt at få det fjernet. Vær forsigtig for afføringen kan sidde så fast, at du risikere at flå kaninen i stykker, hvis du forsøger at hive det af. Opløs afføringen ved at fugte området eller sæt kaninen i en balje med vand, der lige dækker baddelen og fjern derefter forsigtigt afføringen.

Tag kaninen til dyrlægen

Tag kaninen til dyrlægen. Han/hun vil sandsynligvis smertedække kaninen og forsigtigt fjerne maddikerne og behandle såret. Dernæst vil kaninen blive behandlet med antibiotika og parasitdræbende indsprøjtninger.

Læs også: Maddiker

Skriv et svar