Rejs med dit kæledyr

Rejs med dit kæledyr

adorable-1850465_1920-360x325-1-300x271 Rejs med dit kæledyr

Det skal du vide, hvis du har kæledyret med på ferie til udlandet

Kend reglerne, hvor du rejser hen

Det er afgørende, at du undersøger reglerne for indrejse med kæledyr der, hvor du rejer hen. Du kan evt. kontakte den danske ambassade i det pågældende land for at høre nærmere.

 Certifikat og identifikationsmærkning

Mange lande stiller krav om, at dyret er registreret, har et certifikat eller kæledyrspas udstedt at en dyrlæge, og er øretatoveret, ringmærket eller chipmærket. Rejser du inden for EU med dit kæledyr, skal kæledyret som udgangspunkt have et EU kæledyrspas udstedt af dyrlægen samt være chipmærket. Visse dyrearter kan være undtaget for kravet eller være mærket på andre måder end ved chipmærkning.

Vaccination

IMG_2662-200x300 Rejs med dit kæledyr

Sørg for at have vaccinerne på plads. Det kan være et lovkrav for det land, du besøger, men det vil også være ganske rart at få et sundt og rask dyr med hjem fra ferien. For hunde gælder det typisk rabies-vaccine, mens der for kaniners vedkommende kan være krav om vaccine mod VHD og/eller myxomatose.

Orme- og parasitkur

Nogle lande eksempelvis England, Finland og Norge stiller krav om ormebehandling og/eller forebyggende behandling af parasitter inden indrejse.

Dyrlægetjek

I visse lande er der krav om, at dyrene er tjekket af en dyrlæge inden indrejse. Dyrene skal typisk være tjekket af en dyrlæge senest 48 timer før dyrets indrejse i det pågældende land.

Forbud mod visse racer

I nogle lande er der forbud mod visse racer eksempelvis Danmarks forbud mod visse kamphunde. Er du ikke opmærksom på et sådan forbud, kan du komme ganske galt afsted. Således undgik en italienske kamphund kun på et hængende hår aflivning, efter at den ulovligt var indført til Danmark.

Rejse med fly og færge

Fly- og færgeselskaber bestemmer selv om de vil tillade kæledyr om bord. Tjek derfor om det selskab, du påtænker at rejse med, tillader kæledyr om bord.

Smitte på rejsen

Det er ikke alene lovgivningen, du skal have styr på. Sæt dig også ind i hvilke sygdomme dit kæledyr kan blive udsat for under rejsen. Eksempelvis kan der i nogle sydeuropæiske lande være risiko for insektoverførte sygdomme, mens andre lande kan have udbrud af myxomatose, VHD, fugleinfluenza eller andre smitsomme sygdomme.

Visse lande er vanskeligere

Nogle lande har strengere regler end andre. Vær særligt opmærksom på ø-lande som Island, England, Grønland og Færøerne samt europæiske lande uden for EU. I andre lande er det blevet lettere at tage kæledyr med. Sverige havde tidligere ry for at være et vanskeligt land at rejse i med kæledyr, men siden landet er blevet medlem af EU er det blevet betydelig lettere.

Vil du vide mere:

http://www.spørgdyrlægen.dk/video/rejse-hund-kat-england-irland-finland-malta

https://www.foedevarestyrelsen.dk/Dyr/Rejse_med_kaeledyr/Sider/Rejse_med_kaeledyr.aspx

Skriv et svar