Chinchillaen oplever og forstår verden primært gennem 4 sanser, lugt-, øre-, føle- og synssansen. Smagssansen er mindre væsentlig end de øvrige sanser, men chinchillaen kan sagtens vælge og fravælge mad på grund af smagen.
Lugtesansen
Lugtesansen er chinchillaens og andre gnaveres vigtigste sans. Gennem lugtesansen kan chinchillaen skelne køn på artsfæller, genkende andre chinchillaer, opdage rovdyr, vurdere om den er inden for eller uden for dens territorium samt om noget er værd at spise.
Genkendelsen af nogle lugte er medfødte mens andre er tillærte. Det betyder, at chinchillaen kan reagere på lugte eks. fra rovdyr uden at have mødt disse lugte før, men også at den gennem livet kan lære at skelne behagelige lufte fra lufte, der er forbundet med noget dårligt.
Høresansen
Chinchillaer har en god høresans og kan skelne forskellige lyde. Som byttedyr er chinchillaen særlig sart over for nye lyde, der kan minde om rovdyr. Chinchillaen hører bedre end den ser, hvilket er ganske naturligt, da chinchillaen primært er aktiv i skumringen, hvor synes kan være mindre bevendt.
Syns- og følesanserne
Fordi chinchillaer primært er aktive omkring skumringen, er deres syn indrettet til se under dårlige lysforhold. Men fordi chinchillaen også sætter pris på at bade i solen, er den syn særligt indrettet til at kunne tilpasse sig såvel stærkt lys som svagt skumringslys. Synssansen er imidlertid ikke særlig veludviklet, og chinchillaen stoler mere på følesansen i form af deres knurhår, når den skal finde rundt i terrænet.
Reference: Tynes Valarie V. (red.) (2010) Behavior of exotic pets, Wiley-Blackwell, Texas, USA
Skriv et svar