Skolebørnene skal vide mere om dyrevelfærd

Skolebørnene skal vide mere om dyrevelfærd

shutterstock_159971699-360x325-1-300x271 Skolebørnene skal vide mere om dyrevelfærd

Skolebørn skal vide mere om dyrevelfærd, det mener Fødevarestyrelsen. Styrelsen har derfor udarbejdet et undervisningsmateriale til skolebørn om dyrevelfærd i samarbejde med Københavns og Århus Universitet, Den Danske Dyrlægeforening, Landbrug og fødevare, Dyrenes Beskyttelse og DOSO. Det Dyreetiske Råd har været behjælpelig med at udarbejde dilemmaer til materialet.

Undervisningsmateriale til skolebørn i 4.-6. klasse

Det første materiale rettes mod skolebørnene i 4.-6- klasse og har fokus på produktionsdyrenes velfærd. Formålet med materialet er, at børnene skal være med til at forholde sig til dyrevelfærd, når der handles ind og tage stilling til de varer, der kommes i indkøbsvognen.

I undervisningsmaterialet bliver børnene således stillet over for en række dilemmaer i relation til dyrevelfærd. Dilemmaerne omhandler bl.a.

  • Om dyrene gå ude eller inde?
  • At maden bliver dyrere, hvis dyrene skal have mere plads
  • Ko og kalv adskilles
  • Fordele og ulemper ved kort og lang grisehale
  • Dyr, der går sammen, kan komme op at slås

Børnene lærer også, om hvordan vi passer på dyrene, hvor dyrene stammer fra, hvad der står i loven og hvordan produktionsdyr når fra stalden til vores indkøbsvogne.

De skal kunne træffe et valg

”Det er vigtigt, at børn bliver bevidste om, at deres valg som forbrugere også har betydning” siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen. ”Undervisningsmaterialet hjælper børnene med at forholde sig til den mad, som de spiser, og at de kan danne deres egen mening. Det gælder uanset, om vi taler om kyllinger eller kvæg, og om vi taler økologi eller konventionel” siger Ellemann-Jensen.

Også materiale til de små og store elever

Heller ikke de små og store elever i 0.-3. og 7.-9. klasse og skal snydes for dyrevelfærden. Derfor udarbejdes der også materiale til disse elever. Materialet til 7.-9. klasse er færdig i slutningen af 2018, mens materialet til de små elever er færdig i 2019. Her er fokus imidlertid rettet mod velfærd for vores kæledyr, fordi det er lettere at forholde sig til for de små elever.

Få dine børns skole til at sætte fokus på dyrevelfærden

Hvis du vil slå et slag for en bedre dyrevelfærd, så forslå lærerne i dine børns skole, at tage emnet op. Materialet er gratis og består af en hjemmeside, tekstbog og film. Du kan læse mere om materialet på dyrevelfærdiskolen.dk

Det handler om at tage ansvar, der hvor man er

Materialet ligger jo fint i tråd med min holdning om, at man skal tage ansvar for dyrevelfærden, der hvor man er, i stedet for at forarges over andres manglende dyrevelfærd. Gennem undervisningsmaterialet, lærer børnene selv at tage ansvar og forholde sig til de dyr, de på den ene eller anden måde kommer i berøring med.

Skriv et svar