Det er vigtigt for din fugls helbred, at den har de rigtige siddepinde i sit bur. Gode siddepinde skal medvirke til at give fuglen sunde og stærke fødder og forhindre sår og skader på fødderne, kolde og tørre fødder og på længere sigt gigtskader.
Siddepinde, der giver benproblemer
Tidligere have mange mennesker bure til stuefugle med pinde i plast eller træ i ensartet størrelse som siddepinde. Disse gav fuglene benproblemer, fordi fødderne altid var krummet i den samme vinkel.
Naturlige pinde
I dag er man langt hen ad vejen gået væk fra disse siddepinde og forsøger i stigende omfang at efterligne de vilkår, fuglene har haft i deres naturlige habitat, dvs. de steder de oprindelig levede i naturen. Det gør man, fordi fuglenes fysik er indrettet efter de levevilkår, de har haft der og ofte har fuglene et adfærdmæssigt behov for at interagere med den natur, der var, hvor arten oprindeligt stammer fra.
Pinde i forskellige materialer og størrelser
Når du vælger siddepinde til din fugl, er det vigtigt, at du tænker i forskellige materiale og i at pindene er af uensartet størrelse. Når pindene er forskellige, får fuglen nemlig mulighed for at bevæge fødderne på forskellig vis. Sørg også gerne for, at der er tykke grene, som fuglen ikke kan nå omkring, da det styrker fuglens fødder.
Friske pinde
Giv gerne fuglen friske grene, der giver den mulighed for at nippe til bladene. Det giver den god adgang til sunde vitaminer og mineraler, og det giver den noget at beskæftige sig med.
Gode træsorter
Giv gerne fuglen siddepinde i forskellig tykkelse af ahorn, ask, birk, bøg, el, fyr, gran, hassel, pære, ribs, solbær, troldhassel eller æbletræ.
Pediperch pinde
Nogle vælger af give deres fugle pediperch pinde, bestående af cement eller sandløbsrør. Disse kan hjælpe til at slibe fuglens negle, men kan også give kolde og udtørrede fødder og resultere i sår og bylder på fødderne.
Pas på smitte fra naturen
Vær også opmærksom på, ikke at tage grene fra skov eller have med fugleklatter fra vilde fugle, da du øger risikoen for, at din fugl bliver syg.
Undgå harpiks
Tjek også grangrenene for for meget harpiks. Det klister og genere fuglens fødder.
Skriv et svar