Jeg har rejst en del i mit liv, både professionelt såvel som privat. Det skete første gang, da jeg 8 uger gammel rejste med mine forældre til Polynesien for at bo i 2 år, hvor min far arbejdede for FN. Siden har jeg rejst en del gennem mit arbejde for Røde Kors og boet to år i Georgien som udstationeret for EU. Sideløbende et det blevet til en del private rejser bl.a. en 4 måneders dannelsesrejse med min datter til USA og Polynesien, da hun var 8 år gammel. Undervejs har jeg ofte benyttet mig af muligheden for en tur til hest.
Island
I 2005 var jeg på ferie i Island med min datter, Nadia, hendes far (min første mand Preben) og hendes fætter, Kevin. Undervejs fik vi muligheder for en tur til hest. Jeg var, må jeg indrømme, pokkers ræd for at hun skulle falde af hesten og komme til skade, hun var trods alt ikke særlig gammel og ikke særlig ridevant. Men lækre er de, de Islanderheste.
Den store rejse USA og Polynesien
I 2008, da Nadia var 8 år, tog jeg hende med på en dannelsesrejse til USA og Polynesien. Undervejs blev der naturligvis plads til lidt ridning.
Westernridning i Iowa
I Iowa blev det til flere ture i westernsaddel såvel damesadel som almindelig. En tur på Quarterheste med min datter og et par ture på denne superlækre, hvide araberhest pleasure med og uden damesadel. Det fungerer bare.
Polo på Hawaii
På Hawaii fik jeg mulighed for at prøve at ride polo for første og hidtil eneste gang i mit liv. Det var en oplevelse og slet ikke så let, som det ser ud. Du skal som i flere andre ridediscipliner styre hesten med hen hånd. Køllen holdes i den anden, og det kræver altså armmuskler, at holde den kølle. Dernæst er kunsten at svinge køllen uden at få den mellem benene på hesten eller pande den ned med kølle. Ja, jeg siger det bare. Let er det ikke. En anden pudsig detalje var så, at instruktøren faktisk viste sig at være dansk gift.
Damesadel i New Zealand
Undervejs ramte vi New Zealand, hvor jeg fik muligheden for at ride damesadel. Det var ikke første gang. Jeg har faktisk selv en damesadel, om end det ikke er blevet til så megen ridning i damesadel, som jeg godt kunne ønske mig. Tro det eller lad vær, men hvor polo er betydelig sværere end man tror, så er ridning i damesadel lettere. I hvert tilfald sidder man ret godt i en damesadel og selv, om det ikke ser helt sådan ud, så føler man sig faktisk ret prinsesseagtig i sådan en sadel.
Brasilien
I 2009 var jeg lige blevet skilt første gang og ikke i det bedste humør. En veninde spurgte, om jeg ville med en tur til Brasilien og besøge en berider, hun kendte og ride nogle af hans heste. Ohh yes, whats not to like. Det blev en fantastisk tur, som hun og jeg aldrig glemmer.
Jordan
I 2009 var jeg i Israel og Jordan for Røde Kors og benyttede lejligheden til et par rideture i Jordan. Først en fantastisk tur i ørkenen dernæst en tur ved Petra.
Nordjylland
Danmark kan også noget og et par gange, har vi været på besøg hos mine forældre i Skørping og redet i Rold Skov. En gang på lejrede heste og to af gangene med vores egne heste Litani og Mercur og en gang på lejede heste. Og jeg må sige, det med at tage ens egne heste med på tur kan noget ganske særligt, man ved, at det er gode heste og det er bare fantastisk, når det er så smukt et område, man rider i.
Island
I 2019 gik turen for anden gang til Island. Denne gang som minkasessor for Baltic Control, hvor jeg besøgte islandske minkfarme og evaluerede velfærden for minkene. Efter arbejdet var der tid til ferie med min anden mand Søren, og det blev naturligvis også tid til en ridetur.
Georgien
I 2019-2021 var jeg udstationeret for EU i Georgien, hvor jeg naturligvis også måtte en tur ud i naturen på hest. Her vil jeg så sige, at jeg lærte en ting om rygsække og ridning. Det er ikke pokkers hensigtsmæssigt, at have en rygsæk på, når man rider, hvis der ikke er en rem omkring maven.
Skriv et svar