Kaniners tænder vokser livet igennem. Det gør de, fordi kaniner i naturen lever af nærringsfattige planter med et højt fiberindhold, der slider på tænderne. Hvis ikke kaninens tænder slides korrekt, kan tænderne vokse for lange. De forreste tænder kan sno sig eller vokse op i ganen. De bagerste tænder kan få skarpe tandspidser, der skader tunge eller kinder eller tænderne kan vokse sig op i ganen. Det kan medføre betydelige smerter hos kaninerne. De kan tabe sig i vægt og i sidste ende dø, fordi de ikke kan spise deres mad.
Tegn på tandproblemer
Hvis din kanin holder op med at spise normalt, går fra høet og bliver tynd, kan det være tegn på tandproblemer. Savl og en våd hage kan ligeledes være tegn på tandproblemer. Er det de forreste tænder, der har vokset sig lange og skæve, ses det let ved at kigge kaninen i munden. Problemer med de bagerste tænder kan være svære at se med det blotte øje og kan kræve et besøg hos dyrlægen.
Tandfejl. Foto: Maria GullestrupFine tænder. Foto: Maria GullestrupTandfejl. Foto: Maria Gullestrup
Flere årsager til tandproblemer
Der er flere årsager til tandproblemer hos kaniner. Ofte opstår problemerne som en kombination af flere årsager. Nogle kaniner kan være arvelige disponeret for tandproblemer. Avlelige tandproblemer kan skyldes at nye racer eller farvevarianter ikke er gennemavlet. Ofte avler man videre på kaniner med tandproblemer i stedet for at tage dem ud af avlen.
Tandproblemer kan også opstå, fordi man har avlet dyrene med for flade snudepartier. Derved risikerer man, at kæben og dermed tænderne ikke placeres korrekt. Det er ikke mindst hermeliner og dværgvædder, der er avlet med flade snudepartier.
Tandproblemer kan også skyldes fejlfodring, der ofte ses hos kælekaniner. De får for lidt hø og grove ting at tygge på og for mange dårlige foderpiller eller mysliblandinger. Derved slides tænderne ikke i tilstrækkelig grad og kaninerne risikerer at få tandproblemer.
Endelig kan tandproblemer opstå, hvis kaninen slår tænderne, og derved for forrykket dem.
Forebyggelse
Foto: Maria Gullestrup
Sørg for at køb en sund og rask kanin og undgå kaniner med for flade snudepartier. Spørg ind til, om der har været tandproblemer i slægten og tjek tænderne, inden du køber kaninen eller få sælgeren til at vise dig tænderne. Sørg for at give kaninen rigeligt med hø, grønt og grene, der holder tænderne korte og velslebne, og giv dem gerne Easy-play halm- eller lucernebriketter, der slider tænderne og holder kaninen beskæftiget.
Når skaden er sket
Hvis skaden er sket, skal kaninen have slebet tænderne og i værste tilfælde have dem opereret ud. Det gøres som oftest hos en dyrlæge. Er man heldig har tænderne rettet sig og kommet i den rette stilling efter en slibning. Man kan dog også risikere, at kaninen skal have slebet tænder med måneders mellemrum. Efter tandslibningen er det vigtigt sørg for, at kaninen får rigeligt med hø, frisk græs og Easy-play halm eller lucernebriketter.
Dværgvædderkaninen er en af de mest populære kaninracer herhjemme. Det er en lille race, der er kendetegnet ved sit flade hoved og hængeøre. De anses desuden for at have et fint temperament og at være velegnet som kælekaniner.
Sort. Foto: Maria GullestrupHavanna. Foto: Maria GullestrupBlå. Foto: Maria GullestrupHavanna kappetegnet. Foto: Maria GullestrupSortkappetegnet. Foto: Maria GullestrupOrange kappetegnet. Foto: Maria GullestrupSellander..Foto: Maria GullestrupDalmatiner. Foto: Maria GullestrupKappetegnet. Foto: Maria GullestrupVildtgrå. Foto: Maria GullestrupMadagascar. Foto: Maria GullestrupRæverød. Foto: Maria GullestrupHvid, blåøjet. Foto: Maria GullestrupHvid, rødøjet. Foto: Maria GullestrupVildtgul. Foto: Maria GullestrupSort otter. Foto: Maria GullestrupBlå white. Foto: Maria GullestrupBlå zobel and white. Foto: Maria GullestrupHvis sort japaner. Foto: Maria GullestrupSort gul japaner. Foto: Maria Gullestrup
Indekatte kan let komme til at kede sig fordi, der ikke er så meget, de kan beskæftige sig med. Som rovdyr, er kattene motiveret for at beskæftige sig med noget, der kan minde dem om jagt. Hurtige bevægelser fra noget småt, kan derfor være attraktivt for dem.
PC, telefon, fjernsyn of flippermaskiner
Flere katteejere har oplevet, hvordan en fodboldkamp på fjernsyn er blevet afbrudt af en jagtglad kat, der gerne forsøger at fange en bold eller fodboldspiller. Selv havde jeg for mange år siden en kat, der var glad for flippermaskiner. Jeg boede på det tidspunkt på et kollegium, hvor vi i fællesstuen havde en flippermaskine. Hver gang min kat hørte nogen spille, var den der som en mis. Når spillet var i gang for den rundt på glaspladen for at forsøge at fange bolden.
Senest har jeg haft et par killinger, der var ret glade for Pokemon på min tlf. En dag sad jeg på en halmballe i laden os spillede. Inden jeg fik set mig om, havde jeg pludselig et kuld killinger hængende om skulderen for at se med. Enkelte dristede sig også til at prøve at fange pokebolden på skærmen.
Hent inspiration på Youtube
Der er faktisk udviklet adskillige kattevenlige filmfilm på Youtube. Nogle af filmene har også lyd fra fugle og mus. De stimulerer således både kattens jagtinstinkter gennem lyd og syn. Se nogle af dem her:
Ganske vist siger man, at katte har 9 liv, men lad vær med at brug disse på, at din kat falder ud ad vinduet. Bor du i hus går det nok endda, men du skal ikke mange etager op før katten kan slå sig pænt meget, skulle den falde ud ad vinduet.
Katte lander faktisk ikke altid på benene og selv, hvis de skulle lande på benene, kan de komme pænt slemt til skade, hvis de falder fra stor højde.
Nogle af de skaderne, der ses ved fald fra højder, er punkterede lunger, brækkede ribben, kvæstelser i ansigtet brækkede ben.
Dette kan du gøre for at forhindre, at katten falder ud ad vinduet
Sørg for et mygge- eller fluenet til vinduet, hvis du har det åbent.
Lad ikke vinduet stå på klem, så katten kan skubbe det op. Skal du have frisk luft, så hasp det fast. Og husk, at katte kan klemme sig gennem selv en meget lille åbning.
Dæk altanen til med net eller hegn. Det giver samtidig katten mulighed for at komme ud i frisk luft.
Jeg har rejst en del i mit liv, både professionelt såvel som privat. Det skete første gang, da jeg 8 uger gammel rejste med mine forældre til Polynesien for at bo i 2 år, hvor min far arbejdede for FN. Siden har jeg rejst en del gennem mit arbejde for Røde Kors og boet to år i Georgien som udstationeret for EU. Sideløbende et det blevet til en del private rejser bl.a. en 4 måneders dannelsesrejse med min datter til USA og Polynesien, da hun var 8 år gammel. Undervejs har jeg ofte benyttet mig af muligheden for en tur til hest.
Island
I 2005 var jeg på ferie i Island med min datter, Nadia, hendes far (min første mand Preben) og hendes fætter, Kevin. Undervejs fik vi muligheder for en tur til hest. Jeg var, må jeg indrømme, pokkers ræd for at hun skulle falde af hesten og komme til skade, hun var trods alt ikke særlig gammel og ikke særlig ridevant. Men lækre er de, de Islanderheste.
Den store rejse USA og Polynesien
I 2008, da Nadia var 8 år, tog jeg hende med på en dannelsesrejse til USA og Polynesien. Undervejs blev der naturligvis plads til lidt ridning.
Westernridning i Iowa
I Iowa blev det til flere ture i westernsaddel såvel damesadel som almindelig. En tur på Quarterheste med min datter og et par ture på denne superlækre, hvide araberhest pleasure med og uden damesadel. Det fungerer bare.
Polo på Hawaii
På Hawaii fik jeg mulighed for at prøve at ride polo for første og hidtil eneste gang i mit liv. Det var en oplevelse og slet ikke så let, som det ser ud. Du skal som i flere andre ridediscipliner styre hesten med hen hånd. Køllen holdes i den anden, og det kræver altså armmuskler, at holde den kølle. Dernæst er kunsten at svinge køllen uden at få den mellem benene på hesten eller pande den ned med kølle. Ja, jeg siger det bare. Let er det ikke. En anden pudsig detalje var så, at instruktøren faktisk viste sig at være dansk gift.
Damesadel i New Zealand
Undervejs ramte vi New Zealand, hvor jeg fik muligheden for at ride damesadel. Det var ikke første gang. Jeg har faktisk selv en damesadel, om end det ikke er blevet til så megen ridning i damesadel, som jeg godt kunne ønske mig. Tro det eller lad vær, men hvor polo er betydelig sværere end man tror, så er ridning i damesadel lettere. I hvert tilfald sidder man ret godt i en damesadel og selv, om det ikke ser helt sådan ud, så føler man sig faktisk ret prinsesseagtig i sådan en sadel.
Brasilien
I 2009 var jeg lige blevet skilt første gang og ikke i det bedste humør. En veninde spurgte, om jeg ville med en tur til Brasilien og besøge en berider, hun kendte og ride nogle af hans heste. Ohh yes, whats not to like. Det blev en fantastisk tur, som hun og jeg aldrig glemmer.
Jordan
I 2009 var jeg i Israel og Jordan for Røde Kors og benyttede lejligheden til et par rideture i Jordan. Først en fantastisk tur i ørkenen dernæst en tur ved Petra.
Nordjylland
Danmark kan også noget og et par gange, har vi været på besøg hos mine forældre i Skørping og redet i Rold Skov. En gang på lejrede heste og to af gangene med vores egne heste Litani og Mercur og en gang på lejede heste. Og jeg må sige, det med at tage ens egne heste med på tur kan noget ganske særligt, man ved, at det er gode heste og det er bare fantastisk, når det er så smukt et område, man rider i.
Island
I 2019 gik turen for anden gang til Island. Denne gang som minkasessor for Baltic Control, hvor jeg besøgte islandske minkfarme og evaluerede velfærden for minkene. Efter arbejdet var der tid til ferie med min anden mand Søren, og det blev naturligvis også tid til en ridetur.
Georgien
I 2019-2021 var jeg udstationeret for EU i Georgien, hvor jeg naturligvis også måtte en tur ud i naturen på hest. Her vil jeg så sige, at jeg lærte en ting om rygsække og ridning. Det er ikke pokkers hensigtsmæssigt, at have en rygsæk på, når man rider, hvis der ikke er en rem omkring maven.
”Berigelse af dyrenes miljø” er et udbredt udtryk inden for dyrevelfærd. Det betyder forbedringer i de omgivelser, vi tilbyder vores dyr, så de får bedre fysisk og psykisk velfærd.
Forbedringer for kaniner kan være mere plads, ting de kan undersøge og rode med, nye typer af foder, steder, hvor de kan gemme sig og kontakt til andre kaniner for bare at nævne et par stykker. Forbedringer, der typisk vil understøtte den adfærd kaniner normalt ville udføre, hvis de havde muligheden for at leve et naturligt liv. Forbedringer, der eksempelvis giver dem mulighed for at ligge udstrakt, grave, skrabe, bide, hoppe, stå på bagben, søge føde og parre sig.
Stereotype og unormal adfærd så som pelsgnav, hyppig skraben i et hjørne af buret, gnaven i burets tremmer eller hoppen frem og tilbage, er alt sammen adfærd som vil kunne afhjælpes ved indrette kaninens bolig på den rette måde.
Der findes en del forskning i, hvilke typer berigelse, der bedst tilgodeser kaninernes behov.
Platforme og kasser
Kaniner er glade for hylder
Der er gennemført forsøg med kaniner om platforme og gemmesteders betydning for deres velfærd. Et af forsøgene viste, at en stor del af kaninerne sad på platformene om natten og under platformene om dagen. Det kan sammenlignes med, at vilde kaniner tilbringer dagtimerne i deres huler og er mere aktive i skumringen og i nattetimerne.
Andre forsøg med kasser viste, at kun få kaniner i forsøget, og primært hunnerne, brugte kasserne som ly eller hvilested. Når kaninerne blev forstyrret og utrygge, søgte nogle af dem ly under platformen. Platformens top blev brugt som hvilested og udkigspost.
Flere af forsøgene viste, at kaniner fra berigede bure viste mindre frygtsomhed, når man testede dem i et åbent område.
Forsøget viste, at kaniner holdt i konventionelle og mindre bure, var mere rastløse, de udførte mere overdreven pelspleje, de bed mere i tremmerne og var mere frygtsomme. Det kan tyde på, at de var mere stressede. Årsagen kan være, at de har adgang til ly og dermed flugtmuligheder, og har bedre mulighed for at interagere med omgivelserne.
Konklusionen på forsøgene er, at en hylde ofte giver mere velfærd, end en kasse, der fylder mere, men ikke bruges så meget af kaninerne. Samtidig kan pladsen under hylden tjene samme formål som ly, som en kasse ville gøre. Min erfaring er dog, at kaniner generelt er meget glad for kasser, men måske hænger det sammen med, at man i forsøgene har skulle afveje, hvorledes pladsen udnyttedes bedst.
Burhøjde
Kaniner vil i naturen sætte sig på bagben for at overvåge området og holde øje med mulige rovdyr. Den gængse norm er derfor, at bure bør være minimum så høje, at kaninen kan stå på bagben uden at ørerne røre loftet. Der har været gennemført forsøg, for at finde frem til om dette også gælder for kaninunger. I forsøget kunne 5 uger gamle unger selv bestemme, om de ville være i bure med en højde på henholdsvis 20, 30 og 40 cm og som en fjerde mulighed helt åbent i højden. Forsøget viste, at ungerne fravalgte bure, der var helt åbent i højden, uanset tidspunktet på døgnet. De fleste unger foretrak en burhøjde på 40 cm. Men samtidig foretrak flere unger en burhøjde på 40 cm i døgnets aktive periode, mens flere foretrak 20 cm, når de var mindst aktive. Det hænger måske sammen med, at de i naturen ville have mulighed for at opholde sig i huler i jorden. Dette er en interessant iagttagelse, idet man ud fra et velfærdsmæssigt synspunkt ville anbefale høje bure. Ser man på kaninernes fysiologiske og adfærdsmæssige behov, har de, som byttedyr, behov for at kunne søge ly. Som skrevet omfatter forsøget kaninunger. Det er ikke sikkert, at voksne kaniner ville have samme præferencer.
Min anbefaling er dog høje bure, hvor der er plads til forskellige former for berigelse. Høje bure giver også en bedre luft og problemer med ammoniak. Samtidig bør der være steder i bure med en lavere højde, der giver kaninerne et valg og mulighed for at søge tryghed i lavere dele af buret
Flere kaniner sammen
I naturen lever kaniner i kolonier på omkring 20 voksne dyr. I kolonierne indgår kaninerne i et socialt hierarki, hvor der kan opstå kampe om adgang til ressourcer, hunner for hannernes vedkommende og gode redepladser for hunnernes vedkommende.
Selv om begge køn kan være temmelig aggressive mod artsfæller, er de også meget sociale. De hviler, daser og spiser ofte sammen. De nusser hinanden og plejer hinandens pelse. De hjælper også hinanden med at holde øje med evt. rovdyr og advarer gerne hinanden, hvis der opstår fare. Ikke desto mindre holdes kaniner i fangenskab ofte den social kontakt til artsfæller. Begrundelsen er som regel, at flere kaniner ikke kan gå sammen, fordi de kommer op at slås. Forsøg viser imidlertid, at kaniner holdt i grupper, ikke har den sammen stereotype adfærd, som kaniner holdt alene, og de er mere aktive.
Spejle
Der er fordele og ulemper ved at have flere kaniner sammen. Flere kaniner sammen kan være forbundet med risiko for kampe og skader på kaniner, men flere kaniner sammen øger også risikoen for smitsomme sygdomme. Derfor har man overvejet, om spejle kan give kaninerne indtryk af at være sammen med andre kaniner. Forsøg med forskellige dyrearter har vist, at eks. aber, kan genkende sig selv i et spejl, og derfor ikke vil opfatte et spejl som selskab. Men man mener ikke, at kaniner kan genkende sig selv i spejlet. Forsøg med andre dyrearter har vist, at nogle arter kan have øget velfærd med spejle i burene, der giver en form for social kontakt. Hos andre arter har spejle ført til aggression mod spejlet, idet spejlbilledet kan blive opfattet som en konkurrent om ressourcer. I forsøget med kaniner var hvert bur opdelt i to. Den ene del var beklædt med spejle. Under hele forsøget foretrak de kaniner, der var alene i buret, den del af buret, der var beklædt med spejle. Præferencen for at opholde sig i den del af buret med spejl steg jo ældre kaninen blev. Af de ældre kaniner foretrak 67,6% den del af buret, hvor der var spejle. Kaniner kan måske opfatte spejlbilledet som en kendt eller ukendt artsfælle. Forsøg viste også, at kaninerne var tiltrukket af spejlene, og brugte tid på at snuse til det og skrabe på det, også selv om, der var artsfæller i buret. Det forklares med, at kaninerne kan vise større interesse for spejlet, fordi det er nyt og ikke opfører sig som forventet, snarere end at det blev opfattet som en artsfælle. Forsøget med spejle viste også, at kaniner med spejle brugte mindre tid på at kigge ud af buret.
At kaninerne foretrak den del af buret, der havde spejle kan imidlertid også hænge sammen med, at buret kan synes større. Kaninerne indtog 69% af deres foder i spejldelen af buret. Det tyder på, at kaniner ikke oplever spejlbilledet som en trussel mod deres foder. Det er i modsætning til andre forsøg foretaget med mus og spejle.
Gnavepinde
Gnavepinde er en af de mest anvendte former for berigelse for kaniner i kommerciel avl af kaniner. Altså slagte-, pels- og uldkaniner. Der er derfor foretaget en del forsøg af gnavemateriales effekt på kaninernes velfærd og adfærd. Forsøgene viser dog ikke noget entydigt om betydningen af gnavepinde.
Nogle af forsøgene omhandler hvilken træsort kaninerne foretrækker som gnavepinde. I et af forsøgene havde kaniner i hvert sit bur adgang til gnavepinde af 3 forskellige træsorter. Gnavepindene var lavet af akacietræ, hyldebærtræ, europæisk lærketræ, hvid pil, skovlind, kastanjetræ, sort poppeltræ, hvid europæisk birketræ. Forsøget viste, at kaninerne foretrak akacietræ, hvid pil, skovlindetræ og kastanjetræ, vist i forhold til den mængde, de havde spist af gnavepindene. Kaninerne viste ingen eller kun sparsom interesse for gnavepinde af hyldebær, lærketræ, sort poppeltræ, hvid europæisk birketræ og hvid morbærtræ.
I et andet forsøg med 150 kaniner fordelt i 10 bure, blev kaninerne præsenteret for 3 forskellige træsorter tilfældigt udvalgt blandt de 5 mest populære fra det første forsøg. Dette forsøg viste, at kaninerne foretrak skovlindetræ, som hver kanin i gennemsnit spiste 0,44 cm3 af i forhold til hvid pil (0,21 cm3), kastanjetræ (0,2 cm3), sort poppeltræ (0,01 cm3) og akacietræ (0,005 cm3).
I et tredje forsøg blev 48 kaniner delt i 4 grupper med hver 12 kaniner. De 4 grupper fik gnavepinde af forskelligt materiale. Den første gruppe fik pinde af egetræ, den anden skovlindetræ, den tredje grantræ og den fjerde gruppe var en kontrolgruppe, der ikke havde adgang til gnavepinde. Kaninernes præferencer for pindene blev visuelt opdelt efter, om pindene havde 1: synlige tandmærker eller urørt, 2: let gnavet, 3: moderat gnavet og 4: stærkt gnavet og 5: ekstremt gnavet. På 5 trins skalaen viste forsøget, at kaninerne ikke havde rørt eller kun sat tænderne i egepinden (1,0 på skalaen), og at skovlindepinden og granpinden var nogenlunde lige gnavet i (henholdsvis 2,95 og 2,77).
I burene med gnavepinde var der en tendens til mindre inaktivitet. Gnavepindene havde dog ikke nogen betydning for kaninernes tremmebidning og bid i foderskålen.
De træsorter, kaninerne foretrak i det første og andet forsøg, nemlig kastanje, pil og lind består alle af blødt træ. De enkelte træsorters hårdhed, smag og lugt kan være afgørende for deres egnethed som gnavepinde. At kaninerne i det tredje forsøg foretrak gran og lind frem for eg, kan skyldes egens hårdhed sammenlignede med de to øvrige. Modviljen mod eg kan også skyldes, det høje indhold af tannin i træet (10%).
Forsøget viste også, at kaninerne, der ikke havde adgang til gnavepinde bed betydeligt mere i buret og tremmerne end kaninerne i burene med gnavepinde, og at de havde en tendens til højere agtpågivenhed og aggressiv adfærd end kaninerne i bure med gnaverpinde.
Gnavepinde, græsterning, kasse eller hø
I et forsøg med 60 voksne hankaniner blev kaninerne testet i forhold til betydningen af 4 forskellige berigelsestiltag: hø i en vandflaske, gnavepinde af afskallet asp, græsterninger og en kasser. Kaninerne blev holdt i enebure og fik hver tildelt en af de 4 objekter. 1/5 af kaninerne var kontrolgruppe, der ikke fik tildelt nogen former for berigelse. Forsøget viste, at kaninerne interagerede mere –snuste, slikkede, bed eller tyggede – til/i høet end nogen af de 3 andre objekter. De udviste mindre stereotyp adfærd som pelsgnav, tremmebidning end kontrolgruppen, og de var mere aktive end kontrolgruppen. Kaniner, der fik en græsterning interagerede mere med denne, end kaniner, der havde gnavepinde. Kaniner med kasser eller gnavepinde interagerede kun i begrænset omfang med disse, og de udviste samme stereotyp adfærd som
kontrolgruppen. Forskerne bemærkede dog, at kasserne ikke var egnede til at side på, hvilket kan have mindsket deres brug. Man skal imidlertid være påpasselig med at generalisere disse resultater til kaniner i andre aldre og køn. Kaninernes præferencer for kasser og dermed ly, kan forventes at være forskellig for unger og hunkaniner. Som vi har set i kaniners præference for forskellige typer af gnavepinde, kan præferencen for forskellige typer af pinde være forskellige. Resultatet ville derfor kunne være anderledes, hvis gnavepindene havde været af et andet materiale. Kaninerne med græsterninger havde en betydelig højere vægttilvækst end kaniner med de øvrige berigelsesmæssige tiltag i forhold til kontrolgruppen. En tilvækst forskerne så som negativ, fordi kaninerne bliver for fede. Konklusionen på forsøget var, at hø var det bedste berigelsesmæssige tiltag af de fire, og det, der reducerede stereotyp adfærd mest, samt gav kaninerne bedst mulighed for tidsmæssig adspredelse.
Som de forskellige forsøg viser, er der en række forskellige berigelsesmæssige tiltag, der kan forbedre kaninerne velfærd, så det er bare med at komme i gang, der hjemme.
Referencer og mere viden
Baumans, Vera (2005) “Environmental enrichment for laboratory rodents and rabbits: Requirements of rodents and rabbits” ILAR JOURNAL, 46: 162-170.
Buijs, Stephanie, Linda J. Keeling og Frank A. M. Tuyttens (2011) ”Behaviour and use of space in fattening rabbits as influenced by cage size and enrichment”, Applied Animal Behaviour sci., 134: 229-238.
Chu, Ling-ru, Joseph P Garner og Joy A. Mench (2004) “a behavioral comparison of New Zealand White rabbits housed individually or in pairs in conventional laboratory cages” Applied Animal Behaviour sci. 85: 121-139.
Gunn, Bebbie og David B. Morton (1995) “Inventory of the behaviour of New Zealand White rabbits in laboratory cages”, Applied Animal Behaviour Sci., 45: 277-292.
Hansen L.T. og Bertelsen H. (1999) ”The effect of environmental enridhment on the behaviour of caged rabbits”, Applied Animal Sci. 68: 163-178.
Hoy, St., (2004) ”Anforderungen an die Haltung von Kaninchen under den Aspekten von Verhalten, Welfare und Hygiene”, DGA Magazin, 49: 44-47.
Hoy, St., (2005). “Housing requirements for breeding rabbits from the viewpoint of welfare, behaviour and hygiene”. In Proc. 4th Inter. Conf. on Rabbit Prod. in Hot Climates.
Jones, S. E. og C. J. C Phillips (2005) “The effects of mirrors on the welfare of caged rabbits”, Anim. Welfare, 14: 195-202.
Lange, C. og S. Hoy (2011) ”Investigations on the use of an elevated platform in group cages by growing rabbits”, World Rabbit Sci., 19: 95-101.
Lehmann, M. (1991) “Social behavior in young domestic rabbits under semi-natural conditions”, Appl. Anim. Behav. Sci. 32: 269-292.
Lindfors, Lena (1996), “Behavioural effects of environmental enrichment for individually caged rabbits”, Applied Animal Behaviour Sci, 52: 157-169.
Newberry, RC. (2005) “Enviromental enrichment: Increasing the biological relevance of captive environment”, Appl Anim. Behav Sci 44: 229-243.
Princz, Z., Orova, Nagy, Jordan, Stuhec, Luzi, Verga, Szendro (2007) “Application of gnawing sticks in rabbit housing”, World Rabbit Sci., 15: 29-36.onella Dalle, Zoltan Princz, Zsolt Matrics, Zsolt Gerencser, Szilvia Metzger og Zsolt Szendro (2009) “Rabbit preference for cages and pens with or without mirros” Applied Animals Behaviour Sci. 116: 273-278
Princz, Zoltan, Istvan Radnai, Edit Biro-Nemeth, Zsolt Matics, Zsolt Gerencser, Istvan Nagy og Zsolt Szandro (2008), “Effect of height on the welfare of growing rabbits”, Applied Animal Behaviour Sci. 114: 284-295.
Selzer, D., (2000). ”Vergleichende Untersuchungen zum Verhalten von Wild- und Hauskaninchen unter verschiedenen Haltungsbedingungen”. Diss. Justus-Liebig-Universität Giessen.
Verga, M., (2000). “Intensive rabbit breeding and welfare: Development of research, trends and applications”. In Proc.: 7th World Rabbit Congress, s: 491-509.
Zotte, Antonella Dalle, Zoltan Princz, Zsolt Matics, Zsolt Gerencser, Szilvia Metzger, Zsolt Szendro (200) “Rabbit preference for cages and pens with or without mirrors”, Applied Animal Behaviour Sci., 166: 273-278.
Jeg har haft kæledyr det meste af mit liv. Ja, i de ti år jeg boede på landet i Herfølge, havde jeg rigtig mange. Kaniner, heste, hunde, katte, får, marsvin, undulater, hamstere og chinchillaer. Men siden jeg flyttede til en lejlighed i Høje Tåstrup i juli 2022, har der været tomt. Kun plakaterne af mine kæledyr på vægen i mit kontor minder om, at jeg en gang havde et helt andet liv omgivet af dyr.
Skal jeg have et kæledyr og i givet fald hvilket
Jeg savner dem, kæledyrene. Men hvilket liv kan jeg give et kæledyr i en lejlighed? Har jeg tiden til det, og hvad gør jeg, hvis jeg sku flytte til udlandet igen? Overvejelserne er mange og listen over dyr, jeg ku tænke mig måske endnu længere. Kanin, hund, chinchilla, kat, hamster? Eller skulle jeg anskaffe mig en dyreart, jeg kender mindre til? Skildpadde, ilder, pindsvin eller måske papegøjer. Ja selv vandmænd står på listen, efter jeg stiftede bekendtskab med dette fantastiske dyr på et, ja hold nu fast, vandmandsmuseum i Kiev i Ukraine i 2021. Jeg synes jo, at det er sjovt at lære de forskellige dyrearter at kende. Lære deres livsrytme og behov at kende, og søge at give dem optimale vilkår.
Plads
Men, hvilke vilkår kan jeg give et kæledyr i en lejlighed? En hamster ku være et godt valg, for de er så små, at man kan give dem god plads selv i en lejlighed. Hvad med en fugl? Ja, det sku i hvert tilfælde, være en der kan komme ud af sit bur. Men kan jeg så få dem ind igen? Skider de i hele mit hus eller hvad, hvis jeg kommer til at åbne et vindue?
Tid
Jeg har hjemmearbejdsplads, så jeg er rimelig meget hjemme i det daglige, og det er jo godt for en hund eller kat, som så ikke skulle være alene hjemme så lang tid ad gangen. Det seneste halve år har jeg desuden gået rigtig meget, fordi jeg har trænet til at gå militærmarchen i Neijmeigen. En march på 4 dage af 40 km hver dag. Der skal gås pænt meget for at komme i form, så en aktiv hund, ku måske være en god ide?
Skal jeg udstationeres?
Jeg ved bare ikke rigtig, om jeg vil udstationeres og bo i udlandet en periode, og så er en hund eller kat, måske ikke så god en ide. Desuden synes jeg også, at det er lidt synd, hvis en kat ikke kan komme udenfor.
En periode hund eller kat
Hmm bum bum, hvad gør jeg? Måske en lånehund eller -kat, som man har en periode? Hvor får man sådan en fra? Der er vist noget med, at servicehunde som hvalpe bliver sendt ud og bo hos familier inden, de bliver gamle nok til at blive trænet? Eller måske Kattenes Værn eller Dyrenes Beskyttelse har brug for nogen til at tage sig af nogle af deres dyr, hvis ikke de selv har plads.
En kat med killinger fra Dyrenes Beskyttelse
Efter nogen research finder jeg frem til Dyrenes Beskyttelse. De har brug for plejefamilier, der kan tage sig af 1. killinger, der skal flaskes op, 2. killinger, der spiser selv eller 3. mor med killinger. Kattemødre med killinger har særlig behov for ro, ikke for mange børn og andre kæledyr, så beslutningen bliver, at det er det, jeg skal skrives op til. Nu skal jeg så bare vente på en morkat med killinger, der i en periode har brug for et godt sted at bo.
Det bliver spændende og rart igen af have kontakt med kæledyr om end bare for en kort periode.
Jeg har, siden jeg var lille drømt om at være en prinsesse og at ride i damesadel i flotte kjoler. Så da jeg som voksen fik muligheden for at købe en damesadel, gjorde jeg det. og lad mig side det med det samme, man føler sig ret elegant og prinsesseagtig, når man sidder der sidelæns på hesten i damesadlen.
Det spøjse ved at ride i damesadel, er at det faktisk er lettere end man tror, i modsætning til at ride polo, der er betydelig sværere end, man tror. Man sidder ret godt i sadlen på grund af bøjlen, der holder ens ben på plads. Til gengæld tænker man ikke over, at ens hænder er højere oppe end, når man ridder normalt, fordi knæet er i vejen. Ideelt styrer man hesten med tøjlerne i en hånd, som når man rider western, og så hvilker højre arm ned langs siden på hesten, hvor man så anvender en pisk som sjæklen. og lige på det punkt kom min så ikke helt billige damesadel til kort, for flappen på højreside er ret stor, hvilket bevirker, at man ikke kommer i kontakt med hestens side med pisken. Det må siges at være noget af et handicap.
Det spøjse ved at ride i damesadel, er at det faktisk er lettere end man tror, i modsætning til at ride polo, der er betydelig sværere end, man tror. Man sidder ret godt i sadlen på grund af bøjlen, der holder ens ben på plads. Til gengæld tænker man ikke over, at ens hænder er højere oppe end, når man ridder normalt, fordi knæet er i vejen. Ideelt styrer man hesten med tøjlerne i en hånd, som når man rider western, og så hvilker højre arm ned langs siden på hesten, hvor man så anvender en pisk som sjæklen. og lige på det punkt kom min så ikke helt billige damesadel til kort, for flappen på højreside er ret stor, hvilket bevirker, at man ikke kommer i kontakt med hestens side med pisken. Det må siges at være noget af et handicap.
Jeg har det sidste halve år befundet mig i byen Gori i Georgien som EU-monitor i relation til konflikten mellem Georgien og Rusland/Sydossetien. I den forbindelse har jeg haft god mulighed for at studere de mange gadehunde i byen. De er heldigvis accepteret af befolkningen og behandles generelt godt.
For mig er giver det rig mulighed for at studere dem og det liv de lever, når de er vilde/frie. Det sætter mange tanker i gang i forhold til, hvad der er et godt hundeliv. Mange vil nok mene at være gadehund må være et ”hundeliv”. Jeg synes ofte, at man hører synspunktet, om at det er synd, at gadehunde lever på gaden. Løsningen synes at være, at man ”adoptere dem” og giver dem et hjem hos mennesker. Men kan et godt dyreliv kun være sammen med mennesker? Skal der slet ikke være plads til vilde dyr? Og hvor god/dårlig er deres velfærd egentlig?
Gadehundenes velfærd
Jeg plejer at tage udgangspunkt i de 3 velfærdstilgange til dyrevelfærd, der omfatter: 1. dyrenes sundhed 2. mulighed for at udleve naturlig adfærd 3. hvordan de oplever deres situation.
Sundhed
Hvis man kigger på hundenes velfærd ud fra et sundhedsperspektiv, er det i bogstavelig forstand her det halter. Langt de fleste hunde her i byen ser sunde og raske ud. Der er dog også en del der har flere eller færre skavanker. Deforme ben, skæve tænder, er magre, har utøj, skab og/eller øjenbetændelse. Spørgsmålet er så, om disse skavanker medfører så store lidelser for hundene, at det kompromitterer deres velfærd. Der er klart nogle af hundene, der ser ud til at have smerter og problemer med deres skavanker.
Tynd hund. Foto: Maria GullestrupTynd hund. Foto: Maria GullestrupHund med snor viklet om halsen. Foto: Maria Gullestrup
Skavanker
Der er en del hunde, der halter eller som ikke kan støtte på et eller flere ben. Disse hunde må antages at have smerter. Smerter i benene kan også give dem andre problemer i forhold til eks. at finde mad. Hunde, der har hudproblemer eller utøj, så de kløer sig til pelsen falder af eller hunde, der er underernæret, fordi de er laveste i hierarkiet, må også formodes at lide og dermed at have en dårlig velfærd.
Flere af de hunde med medfødte skavanker, som skæve ben og tænder ser dog ganske velnærede og veltilpasse ud og lider derfor ikke nødvendigvis og har derfor ikke nødvendigvis en dårlig velfærd.
Optagelse: Maria Gullestrup
Hvalpe
I det halve år jeg har været her fra september, har der ikke været så mange hvalpe. Men de, der er er, får ofte en hård start på livet. Vi har set hvalpe blive taget af rovfugle. Trafikken gør det ikke let, så de hvalpe der ikke hurtigt lærer at holde sig fra bilerne, lever ikke længe. Man ser til tider ganske små hvalpe færdes rundt alene, de skal altså ofte også lære at klare sig selv i en tidlig alder.
Optagelse: Maria Gullestrup
Sunde hunde
Og så er der alle de mange hunde, der bare ser velnærede, sunde og raske ud. De må på dette område forventes at have en god velfærd, godt hjulpet på vej af de lokale myndigheder og beboer. Myndighederne sørger nemlig for at regulere bestanden ved at neutralisere nogle af hundene, vaccinere og chipmærke dem. Indbyggerne i Gori er samtidig gode til at fodre dem ved bl.a. at efterlade madrester omkring skraldespandene.
Men plads til forbedring
Ikke desto mindre mener jeg, at netop sundheden er det største velfærdsmæssige problem for gadehundene. Det ville være ønskeligt, hvis der var ressourcer til lejlighedsvist at sundhedstjekke alle gadehundene, behandle de, der kan behandles og aflive resten.
Naturlighed
Hvor hundenes sundhed nogle steder halter bagud, så scorer de velfærdsmæssigt højt på, i hvor høj grad de kan udleve en naturlig hundeadfærd. De har et aktivt liv, hvor de kan være sammen med andre hunde døgnet rundt. De ligger ikke alene i mange timer dagligt, kun afbrudt af korte gåture morgen og aften, som mange af vores hunde derhjemme må gøre det.
Man kan se, hvordan de tilbringer deres tid i selskab med andre hunde, de leger, de parrer sig (hvis de stadig er i stand til det), de forsvarer deres territorium mod indtrængende hunde og biler, de ligger i solen, når det er varmt eller kryber sammen i de huller, de har lavet, når det er koldt. Men det er også et hårdt liv for de hunde, der er nederst i hierarkiet. De bliver jagtet og forhindret i at få noget at spise, så de til sidst er tydelig underernærede, hvilket ikke er et kønt syn.
Hvordan oplever de deres liv?
Hvordan oplever hundene deres liv? Ja, jeg kan af gode grunde ikke spørge dem. Men jeg kan komme med nogle kvalificerede gæt, ud fra hvad forskningen fortæller os, om hvordan dyr oplever deres omgivelser og hvilke behov de har.
Negative oplevelser
Dyr kan opleve tingene negativt, hvis de fryser, ikke får nok mad, har smerter eller bliver jagtet og eller angrebet af andre hunde. Der er ingen tvivl, om at nogle af hundene har de oplevelser. Den slags oplevelser kan ikke undgås, og er med til at sikre hundenes overlevelse, men hvis hundenes dagligdag i overvejende grad er præget af den slags oplevelser, er det skidt for deres velfærd.
Positive oplevelser
Omvendt får gadehundene også mange oplevelser, der er gavnlige for dem. De oplever det sociale nærvær og tilstedeværelsen af andre hunde, der er så vigtigt for en social art som hunde. De ikke alene dagen lang og keder sig, men bliver hele tiden mentalt stimuleret. De har et frit valg, over hvor de tilbringer deres tid, hvad de foretager sig, og hvilke hunde de er sammen med. Det er ting, der alt sammen er med til at fremme deres velfærd og på nogle måder giver dem en bedre velfærd end hunde holdt i fangenskab.
Hundenes dagligdag
Det er sjovt at iagttage, hvordan frie/vilde hunde opfører sig og hvad de vælger at bruge deres tid på. De opholder sig ofte i faste grupper på 4-7 hunde, der befinder sig bestemte steder i byen. Jeg ved derfor hvilke hunde, jeg finder hvor. Deres områder synes ikke at være så store. De befinder sig eks i og omkring et torv, en gade eller lignende. De kan være lidt forskellige steder i deres områder i løbet af dagen. Hundene her i byen er vant til mennesker og spotte hurtigt, om det er nogen, de får mad af.
En del af dagen ligger de og sover i huller de har indrettet i jorden rundt omkring i byen, nogle sover langs husene på fortovet eller på en trappe. Jeg så faktisk en gang en hund i Tbilisi lufthavn, der lå og sov i vindfanget ind til lufthavnen. I løbet af dagen går de rundt alene eller i flokke, jager uvelkomne hunde væk eller som på denne tid af året forsøger at parre sig, igen de, der kan. Om aften er det tid til at jagte biler og at gø ind til de på et tidspunkt falder til ro, for så næste dag at starte forfra i samme rytme.
Hundenes historier
Jeg kender efterhånden flere hunde og følger dem dagligt. De har hver deres personlighed og historie. Her kan I hilse på et par af dem:
Skævben
Skævben ligner noget at en blanding af en Schæferhund og en gravhund. Han er i hvert tilfælde en meget lavbenet Schæfer. Han bor på et torv halvvejs mod mit arbejde. Hans ben er bare skæve og ser ud til at være en medfødt skade. Et andet sted i byen er der en, der ligner ham ligeledes med skæve ben, så der er nok nogle dårlige gener et sted i den familie. Han virker dog til at være en glad hund. Han er sund og rask og virker ikke til at være generet af sine skæve ben. Til gengæld interagerer han gerne med de mennesker, der besøger hans torv og sætter sig på torvets bænke.
Skævben. Optagelse: Maria Gullestrup
Fatty
Fatty er en lille, fed, glad hund, der holder til tæt ved byens rådhus. Hun er altid for at se en og hopper glad op af ens ben. Hun er min svenske kollega Sofias favorithund. Da jeg i 2022 kommer tilbage til Georgien efter at have været hjemme et år. kommer han glad springende, da hun ser mig.
Fatty. Foto: Maria GullestrupFoto: Ingrid Engstedt EdfastFoto: Ingrid Engstedt Edfast
Dalmatinerpote
Dalmatinerpote er nok byens mest elskede hund. Han bor omkring en bank og parken ved Stalin museet ikke langt fra Skævben, men de hører ikke til samme flok. Han ser ud til at være i høj kurs hos byens renovationsarbejdere, som der er mange af. Han ses i hvert tilfælde ofte i selskab med dem. En dag så jeg en af renovationsarbejderne sætte sig på hug, hvorefter Dalmatinerpote kom løbende og sprang i favnen på ham. Dalmatinerpote er en middelstor slank og korthåret brun hund men med dalmatinerplettede poter. Sjovt nok ser man flere af hans slags rundt omkring i Georgien.
Dalmatinerpote. Foto: Maria GullestrupFoto: Maria GullestrupFoto: Maria Gullestrup
Skævtand
Skævtand bord ved byens banegård. Jeg har kun været der en gang og kun set ham den ene gang. Men han gjorde et stort indtryk på mig med hans ”skæve smil” og tænder i hele ansigtet. Jeg ventede sammen med en kollega på toget. Mens vi ventede, satte jeg mig på en kantsten med et helt nyt friskbagt lækkert brød. Netop som jeg havde sat mig, så jeg over skulderen Skævtand sidde lige bag mig med tænder i hele ansigtet kiggende forventningsfuld på mit brød. Det giver vel næsten sig selv, at han også fik en bid af det nybagte brød.
Skævtand. Foto: Maria GullestrupFoto: EmilieFoto: Maria Gullestrup
Fluffy og vennerne
Flyffy er en stor meget pelset hund, der bor lige ved mit kontor sammen med en gruppe på 5-6 rigtig søde hunde. Flyffy er en rigtig opmærksomhedssøgende hund, der gerne indbyder til at blive kløet på maven. Jeg ser Flyffys og resten af hans flok hver dag, når jeg kommer til mit arbejde og har som regel lidt hundekiks med til dem. Jeg lærte dog hurtigt, kun at give dem noget på vej til arbejde. For gav jeg dem noget på vej fra arbejde fulgte de mig de 20 min. hjem til min lejlighed i den anden ende af byen. Det gav til tider nogle problemer, når vi krydsede gennem andre hundes områder. Jeg kan dog godt finde på at give Skinny lidt ekstra, da han i den grad bliver holdt nede af de andre hunde og derfor ikke får så meget mad om de øvrige.
Fluffy. Foto: Maria GullestrupFoto: Maria GullestrupFoto: Ingrid Engstedt EdfastSkinny. Foto: Maria GullestrupFoto: Maria GullestrupFoto: Ingrid Engstedt Edfast
Møgkøterne
På vej til mit arbejde er der også en gruppe af små lavbenede hunde. Det er absolut ikke mine favorithunde, for de køer som bare pokker og er nogle rigtige små møgkøtere. Der er derfor ingen hundekiks til dem.
Lady
Lady er en køn lavbenet brun hund. Hun bor tæt på min lejlighed, men virker ikke til at være del af en flok. Hun holder til ude omkring vores affaldscontainere. Da jeg første gang så hende, havde hun mælkefyldte dievorter. Jeg spottede derfor hurtigt, at hun nok havde hvalpe. Ganske rigtigt, et par uger efter kom hun frem med sine to hvalpe. En dag jeg kom hjem, var hun på en eller anden måde kommet ind i vores opgang. Hun så ud til at befinde sig godt der og havde ikke tænkt sig at forlade bygningen. Den beslutning var jeg dog ikke enig i, og da hun ikke ville ud, og jeg hverken kunne kommandere hende ud eller bære hende, tog det lidt tid grad vist at få puffet hende ud til hendes hvalpe igen.
Patruljekundene
Det er ikke bare i byen Gori, at vi møder gadehundene ofte, når vi er på patrulje ind mod det russiskbesatte Sydossetien, møder vi dem. En del af dem er faktisk tilknyttet de georgiske grænseposter.
Og så til sidst en lille advarsel. Skulle du møde en gadehund. Så vær opmærksom på, at det ikke er tamhunde. De kan overføre smitsomme sygdomme til mennesker, og selv om de virker glade for mennesker, kan de blive bange eller aggressive, hvis du rører ved dem og bide. Jeg rører derfor så vidt ikke ved hundene, men snakker med dem og lader dem komme hen til mig.
Kaniner kan blive 8-12 år gamle. Du bør derfor forholde dig til, om din og evt. børnenes interesse holder så længe, eller om du har mulighed for at komme af med kaninen, hvis det ikke længere er muligt at have den. Vi tager altid kaniner tilbage uanset årsagen. Det kan derfor være en god ide at købe kaninen hos os eller andre, der tager kaniner tilbage, hvis du ikke er sikker på at kunne beholde kaninen hele dens levetid.
Børn og kaniner
Hvis man har børn, vil man gerne have, at de har glæde af hinanden. Det er min opfattelse, at selv små børn kan have glæde af en kanin. Det er bare noget forskelligt, hvad man kan foretage sig med kaninen alt efter børnenes alder. Hvis børnene ikke interesserer sig for kaninen eller mister interessen med alderen, kan det være en god ide at have sikret sig, at man kan komme af med den igen.
Læs mere om børn og kaniner
Hvor meget tid, skal jeg bruge på kaninen?
Du kan vælge at bruge meget eller lidt tid på kanin alt efter din interesse og tid til rådighed. Kaniner kan trives med begge dele. Kaniner er som sådan ikke tidskrævende dyr som eks. hunde, der skal luftes. Kaninen skal naturligvis have mad og vand samt tilses dagligt. Der skal også gøres rent i dens bolig gerne min. en gang ugentligt. Det er dog vigtigt, at kaninen bliver stimuleret og oplever noget forskelligt. Har du derfor ikke så meget tid til din kanin, så vær ekstra opmærksom på, at give den en interessant bolig med massere at beskæftige sig med.
Inde eller ude
Kaniner trives godt både ude og inde. Faktisk kan kaniner tåle frostgrader, hvis de er sunde og raske og bor i læ for blæst og regn. Kaniner trives også fint inden døre. Man kan godt have kaninen inde om vinteren og ude om sommeren, men det er ikke en god ide, at tage en indekanin ud om vinteren, fordi den ikke har sat pels til det. Man skal også være særlig opmærksom på kaninen, hvis man vælger at tage en udekanin ind i længere tid ad gangen om vinteren, fordi den kan få det for varmt.
Bur eller fritgående
Man kan holde en kanin i bur men med mulighed for at komme ud og bevæge sig eller som fritgående inden døre. Fordelen ved at holde den fritgående, som man har en hund eller kat, er at man lettere får et tæt forhold til den, fordi den kan være i nærheden af en. Kaninen har også ofte meget plads at bevæge sig rundt på, hvilket giver den noget at beskæftige sig med og ofte en god velfærd. Ulempen kan være, at kaninen kan have svært ved at stå fast på glat gulv. Den kan få slidt pelsen af på undersiden af poterne på syntetiske gulvtæpper. Den kan komme til skade ved, at man træder på den, eller den kommer i klemme i en dør.
Kaniner naturligt renlige og kan ofte lære at bruge kattebakker, men der kan ske uheld. Der er også en risiko for, at kaninen bider i ledninger, gulvtæpper, paneler og møbler. Vælger man at holde kaninen som fritgående er det en god ide, at kaninen har et sted for sig selv, en base, hvor den kan være uforstyrret.
Fordelen ved at holde kaninen i et bur, er at man ikke risikerer at få ødelagt sit hjem og har man allergi overfor kaniner er det også en god ide at holde dem ude. Kaninen har en bedre velfærd ved ikke hele tiden at være i et bur, så vælger du den løsning, så vælg evt. en løbegård i forlængelse af buret. Det er også en ganske glimrende løsning, at lade kaninen bo i et legehus eller en hesteboks. Ulempen ved at holde en kanin i bur, er at den risikerer at kede sig og ikke at få bevæget sig tilstrækkeligt. Der er også en risiko for, at kaninen slipper ud af buret og/eller bliver taget af en hund eller en ræv.
Hvad gør du med kaninen, når du skal på ferie?
Inden du beslutter dig for at anskaffe en kanin, er det også en god ide at overveje, hvor kaninen skal være, hvis du skal på ferie. Kan du tage den med? Har du venner eller familie, der kan passe den eller er der et pensionat i nærheden?
