Kaniners tænder vokser livet igennem. Det gør de, fordi kaniner i naturen lever af nærringsfattige planter med et højt fiberindhold, der slider på tænderne. Hvis ikke kaninens tænder slides korrekt, kan tænderne vokse for lange. De forreste tænder kan sno sig eller vokse op i ganen. De bagerste tænder kan få skarpe tandspidser, der skader tunge eller kinder eller tænderne kan vokse sig op i ganen. Det kan medføre betydelige smerter hos kaninerne. De kan tabe sig i vægt og i sidste ende dø, fordi de ikke kan spise deres mad.
Tegn på tandproblemer
Hvis din kanin holder op med at spise normalt, går fra høet og bliver tynd, kan det være tegn på tandproblemer. Savl og en våd hage kan ligeledes være tegn på tandproblemer. Er det de forreste tænder, der har vokset sig lange og skæve, ses det let ved at kigge kaninen i munden. Problemer med de bagerste tænder kan være svære at se med det blotte øje og kan kræve et besøg hos dyrlægen.
Tandfejl. Foto: Maria GullestrupFine tænder. Foto: Maria GullestrupTandfejl. Foto: Maria Gullestrup
Flere årsager til tandproblemer
Der er flere årsager til tandproblemer hos kaniner. Ofte opstår problemerne som en kombination af flere årsager. Nogle kaniner kan være arvelige disponeret for tandproblemer. Avlelige tandproblemer kan skyldes at nye racer eller farvevarianter ikke er gennemavlet. Ofte avler man videre på kaniner med tandproblemer i stedet for at tage dem ud af avlen.
Tandproblemer kan også opstå, fordi man har avlet dyrene med for flade snudepartier. Derved risikerer man, at kæben og dermed tænderne ikke placeres korrekt. Det er ikke mindst hermeliner og dværgvædder, der er avlet med flade snudepartier.
Tandproblemer kan også skyldes fejlfodring, der ofte ses hos kælekaniner. De får for lidt hø og grove ting at tygge på og for mange dårlige foderpiller eller mysliblandinger. Derved slides tænderne ikke i tilstrækkelig grad og kaninerne risikerer at få tandproblemer.
Endelig kan tandproblemer opstå, hvis kaninen slår tænderne, og derved for forrykket dem.
Forebyggelse
Foto: Maria Gullestrup
Sørg for at køb en sund og rask kanin og undgå kaniner med for flade snudepartier. Spørg ind til, om der har været tandproblemer i slægten og tjek tænderne, inden du køber kaninen eller få sælgeren til at vise dig tænderne. Sørg for at give kaninen rigeligt med hø, grønt og grene, der holder tænderne korte og velslebne, og giv dem gerne Easy-play halm- eller lucernebriketter, der slider tænderne og holder kaninen beskæftiget.
Når skaden er sket
Hvis skaden er sket, skal kaninen have slebet tænderne og i værste tilfælde have dem opereret ud. Det gøres som oftest hos en dyrlæge. Er man heldig har tænderne rettet sig og kommet i den rette stilling efter en slibning. Man kan dog også risikere, at kaninen skal have slebet tænder med måneders mellemrum. Efter tandslibningen er det vigtigt sørg for, at kaninen får rigeligt med hø, frisk græs og Easy-play halm eller lucernebriketter.
Jeg har haft kæledyr det meste af mit liv. Ja, i de ti år jeg boede på landet i Herfølge, havde jeg rigtig mange. Kaniner, heste, hunde, katte, får, marsvin, undulater, hamstere og chinchillaer. Men siden jeg flyttede til en lejlighed i Høje Tåstrup i juli 2022, har der været tomt. Kun plakaterne af mine kæledyr på vægen i mit kontor minder om, at jeg en gang havde et helt andet liv omgivet af dyr.
Skal jeg have et kæledyr og i givet fald hvilket
Jeg savner dem, kæledyrene. Men hvilket liv kan jeg give et kæledyr i en lejlighed? Har jeg tiden til det, og hvad gør jeg, hvis jeg sku flytte til udlandet igen? Overvejelserne er mange og listen over dyr, jeg ku tænke mig måske endnu længere. Kanin, hund, chinchilla, kat, hamster? Eller skulle jeg anskaffe mig en dyreart, jeg kender mindre til? Skildpadde, ilder, pindsvin eller måske papegøjer. Ja selv vandmænd står på listen, efter jeg stiftede bekendtskab med dette fantastiske dyr på et, ja hold nu fast, vandmandsmuseum i Kiev i Ukraine i 2021. Jeg synes jo, at det er sjovt at lære de forskellige dyrearter at kende. Lære deres livsrytme og behov at kende, og søge at give dem optimale vilkår.
Plads
Men, hvilke vilkår kan jeg give et kæledyr i en lejlighed? En hamster ku være et godt valg, for de er så små, at man kan give dem god plads selv i en lejlighed. Hvad med en fugl? Ja, det sku i hvert tilfælde, være en der kan komme ud af sit bur. Men kan jeg så få dem ind igen? Skider de i hele mit hus eller hvad, hvis jeg kommer til at åbne et vindue?
Tid
Jeg har hjemmearbejdsplads, så jeg er rimelig meget hjemme i det daglige, og det er jo godt for en hund eller kat, som så ikke skulle være alene hjemme så lang tid ad gangen. Det seneste halve år har jeg desuden gået rigtig meget, fordi jeg har trænet til at gå militærmarchen i Neijmeigen. En march på 4 dage af 40 km hver dag. Der skal gås pænt meget for at komme i form, så en aktiv hund, ku måske være en god ide?
Skal jeg udstationeres?
Jeg ved bare ikke rigtig, om jeg vil udstationeres og bo i udlandet en periode, og så er en hund eller kat, måske ikke så god en ide. Desuden synes jeg også, at det er lidt synd, hvis en kat ikke kan komme udenfor.
En periode hund eller kat
Hmm bum bum, hvad gør jeg? Måske en lånehund eller -kat, som man har en periode? Hvor får man sådan en fra? Der er vist noget med, at servicehunde som hvalpe bliver sendt ud og bo hos familier inden, de bliver gamle nok til at blive trænet? Eller måske Kattenes Værn eller Dyrenes Beskyttelse har brug for nogen til at tage sig af nogle af deres dyr, hvis ikke de selv har plads.
En kat med killinger fra Dyrenes Beskyttelse
Efter nogen research finder jeg frem til Dyrenes Beskyttelse. De har brug for plejefamilier, der kan tage sig af 1. killinger, der skal flaskes op, 2. killinger, der spiser selv eller 3. mor med killinger. Kattemødre med killinger har særlig behov for ro, ikke for mange børn og andre kæledyr, så beslutningen bliver, at det er det, jeg skal skrives op til. Nu skal jeg så bare vente på en morkat med killinger, der i en periode har brug for et godt sted at bo.
Det bliver spændende og rart igen af have kontakt med kæledyr om end bare for en kort periode.
Jeg har, siden jeg var lille drømt om at være en prinsesse og at ride i damesadel i flotte kjoler. Så da jeg som voksen fik muligheden for at købe en damesadel, gjorde jeg det. og lad mig side det med det samme, man føler sig ret elegant og prinsesseagtig, når man sidder der sidelæns på hesten i damesadlen.
Det spøjse ved at ride i damesadel, er at det faktisk er lettere end man tror, i modsætning til at ride polo, der er betydelig sværere end, man tror. Man sidder ret godt i sadlen på grund af bøjlen, der holder ens ben på plads. Til gengæld tænker man ikke over, at ens hænder er højere oppe end, når man ridder normalt, fordi knæet er i vejen. Ideelt styrer man hesten med tøjlerne i en hånd, som når man rider western, og så hvilker højre arm ned langs siden på hesten, hvor man så anvender en pisk som sjæklen. og lige på det punkt kom min så ikke helt billige damesadel til kort, for flappen på højreside er ret stor, hvilket bevirker, at man ikke kommer i kontakt med hestens side med pisken. Det må siges at være noget af et handicap.
Det spøjse ved at ride i damesadel, er at det faktisk er lettere end man tror, i modsætning til at ride polo, der er betydelig sværere end, man tror. Man sidder ret godt i sadlen på grund af bøjlen, der holder ens ben på plads. Til gengæld tænker man ikke over, at ens hænder er højere oppe end, når man ridder normalt, fordi knæet er i vejen. Ideelt styrer man hesten med tøjlerne i en hånd, som når man rider western, og så hvilker højre arm ned langs siden på hesten, hvor man så anvender en pisk som sjæklen. og lige på det punkt kom min så ikke helt billige damesadel til kort, for flappen på højreside er ret stor, hvilket bevirker, at man ikke kommer i kontakt med hestens side med pisken. Det må siges at være noget af et handicap.
Hamstere har godt af at bevæge sig og at undersøge ting. De elsker huler og rør samt små passager. Og frem for alt sætter de pris på at mase sig gennem små passager. Alt dette er noget du kan udnytte til at lave en eller flere labyrinter, der kan holde din hamster beskæftiget og få den til at bruge sin hjerne på at bearbejde nye sanseindtryk. Alt samme noget, der giver dem en rigtig god velfærd.
I dette filmklip kan du hente inspiration til hvordan det kan gøres.
Bartkanin er en sjælden kaninrace herhjemme. Ja, er der mig bekendt ikke nogen, der avler dem herhjemme, og jeg har ikke set dem udstillet.
Det er en forholdsvis stor kanin med en idealvægt på 5,5 kg.
Pelsen
Racen er kendetegnet ved en kraftig, lang pels ned langs siden af kroppen mod halen, det såkaldte slør samt kraftig pels omkring hovedet. Den såkaldte manke. Hårene er omkring 7 cm lange om er at sammenlignende med strukturen på angorakaninens pels. Forskellen på bartkaninen og angorakaninen er dog, at angorakaninen har lange hår over hele kroppen, hvor bartkaninen har korte hår på ryggen. Ungkaninerne har kraftigst hårvækst, med tiden forsvinder nogle af de lange hår dog.
Hovedet
Det er ikke alene pelsen, der adskiller bartkaninen fra mange andre kaninracer. Den har også et stort hoved og meget store og bredde ører. Ørerne skal således ideelt være mellem 12,5-14 cm lange og 8,5 cm bredde.
Farven
Farven er såkaldt vildtgrå. Samme farve som vildtkaniner har. Den findes dog også i mørkere nuancer herunder såkaldt jerngrå. Manken og sløret er mørkere end resten af kaninen og bugen (maven), undersiden af halen og nakken er lys som hos alle vildtfarvede kaniner. Den har desuden lyse øjenringe, hvilket vil sige, at pelsen er lysere omkring øjnene.
Racens historie
Bartkaninen er en forholdsvis ny race, der sandsynligvis stammer fra Belgien, hvor man i hvert tilfælde kender den fra 1956. Racen er imidlertid fremavlet flere gange gennem årene forskellige steder, hvorved det kan være svært at sige, hvor de første gang blev fremavlet. Racen er godkendt i primært tysksprogede lande samt Benelux. De blev typisk optaget som race i forskellige landes kaninstandarder fra 90erne til senest i 2016 i Tyskland. I de nordiske lande er racen endnu ikke godkendt.
I dag avles racen af omkring et halvt hundrede avlere i Belgien, Luxemburg, Tyskland, Schweiz og Østrig.
Det er dog ikke kun dyrenes adfærd, der er avlet efter. Dyrenes fysiske egenskaber betyder også noget. Produktionsdyr som kvæg, svin, høns og får, der skal spises, skal helst være store og kødfyldte samt have en hurtig tilvækst. Andre dyr er avlet til at give meget mælk, æg, mange unger, lang pels eller et godt skind for bare at nævne nogle af de egenskaber, der er avlet efter. Blandt avlere af kæledyr som hunde, katte og kaniner er der avlet efter et særligt karakteristisk og attraktivt udseende. Det er der som udgangspunkt ikke noget velfærdsmæssigt problem i. Det sker dog, at avlen bevæger sig i en ekstrem retning, hvor avlen skader dyrenes velfærd.
Avlen har udviklet sig til det ekstreme
Ønsket om et perfekt udseende kan imidlertid udvikle sig til det ekstreme. Dyrene kan blive fremavlet til et udseende, der i sidste ende, kan kompromittere deres helbred og mulighed for at leve et godt liv. Problemstillingen er ikke ny. Allerede for mere end 20 år siden påpegede Det Dyreetiske Råd, at ”der er alvorlige problemer i avlen af hunde og katte. En del racer har problemer med forekomst af arvelige lidelser, men nogle racer har flere og mere alvorlige problemer end andre. Dette kan skyldes, at den pågældende races kendetegn i sig selv øger risikoen for en bestemt lidelse. Det kan også skyldes, at en arvelig lidelse har spredt sig i racen”.
To typer af avlsproblemer
Der er ifølge Det Dyreetiske Råd to typer af problemer:
Problemer i relation til avlsmål, racestandarden og overfortolkning af denne: Der opstår lidelser, som er direkte eller indirekte relateret til de givne avlsmål. Dette fænomen kaldes også overtypning.
Arvelige sygdomme: Der avles på bærere af arveanlæg for sygdomme, som ikke har nogen sammenhæng med avlsmålene
Overtypning er altså avlsmål, der i sig selv kan medføre problemer for dyrene. Arvelige sygdomme er en slags bivirkninger ved avlen, der ikke er tilsigtet, men som er opstået gennem avlen. Der kan være tale om en særlig disponering overfor bestemte sygdomme.
Overtypning
Overtypning forekommer på en lang række områder og inden for mange dyrearter. Manglende pels eller lang pels, fladt rundt hoved, korte ben, hænge- eller lange ører kan være eksempel på dele af dyrekroppen, der kan blive overdrevet i en grad, så det kompromitterer velfærden.
Pels
Nogle dyreracer er avlet til at have en speciel pels. Pelsen kan til tider være så lang eller tung, at det giver problemer for dyrene. Vægten og/eller størrelsen af pelsen kan hæmme dyrenes bevægelser og skabe alvorlige problemer for dem i sommervarmen. Pelsen kan desuden være så lang, at det kan være vanskeligt for dyret at holde den ren. Hos Angorakaninen kan pelsen blive så lang, at der samler sig afføring i bagdelen på kaninen, som den ikke kan fjerne.
Den omvendte problemstilling med for lidt eller ingen pels giver andre problemer. Hårløse racer som Sphynxkatten , Skinny marsvin eller de pelsløse hunderacer Mexikansk, Peruviansk og Kinesisk Hårløs kan have problemer med at regulere temperaturen og/eller få solskoldning eller forfrysninger i henholdsvis varmt og koldt vejr.
Hud
Hunderacer som Mops, Shar Pei, Buldog og Bullmastiffs er avlet til at have mange hudfolder. Folderne ses typisk i hovedet, ved halen, på poterne, ved skeden og i nakkeregionen. Folderne kan forårsage kløe og give hudbetændelse til stor gene for hunden. Hudfolder over næseryggen kan også irritere øjnene og give øjenproblemer, fordi hudfolden rammer øjet.
Det er en meget udbredte tendenser på tværs af dyrearter, at dyrene skal have et menneskeligt og/eller barnligt udseende. På den måde kan vi bedre relaterer til dem og føle omsorg for dem, fordi vi kan genkende os selv eller vores børn i dem. Det bevirker, at mange finder runde, store, flade hoveder hos dyrene attraktive. Det ses hos bl.a. Buldog, Mops, Bokser, Perserkatte, Vædderkaniner og hermeliner.
Mange af de dyr lider af vejrtrækningsproblemer. De ofte små næseborsåbninger og en stor blød gane medvirker en snorkende vejrtrækning. Det manglende afløb gennem tårekanalen kan give øjenirritationer samt kronisk øjenbetændelse. Dyrene kan desuden få fejlstilling af tænderne og tandproblemer, som det bl.a. ses hos Dværgvædderkaniner og Hermeliner med meget flade næser. Dyrene kan desuden få fødselsproblemer, hvis hovedet er forholdsvist stort i forhold til kroppen.
Tunge hængeøre
Lange, tunge hængeøre ses hos mange hunde- og kaninracer herunder Beagle, Basset og Vædderkaniner, Ikke mindst Engelsk Vædder, der har så lange ører, at de kan træde i dem. Dyrene med hængeøre kan have vanskeligere ved at høre og lokalisere lyde end deres artsfæller med oprejste ører. Dels mindsker hængeørerne lyden, der når ind i øret, dels kan ørerne ikke i samme grad som hos artsfæller med opretstående ører vendes mod lyden. Den manglende ventilation i øregangene øger desuden risikoen for at disse dyr får øregangsbetændelse.
Hængeøre kan desuden mindske dyrenes evne til at kommunikere med artsfæller, fordi mange dyrearter kommunikere med hinanden gennem ørenes stilling.
En fejlproportioneret dværgvækst, opstår fordi nogle dele af kroppen er unaturligt formindsket. Det ses bl.a. hos hunderacer med unaturligt korte ben som Bassethunde og Gravhunde. På grund af de korte ben og lange krop kan hundene få rygproblemer og har en øget risiko for diskusprolaps.
Nogle racer er desuden avlet så langt ned i størrelse, at det medfører helbredsproblemer og til tider problemer med at holde varmen, fordi dyrets overflade er for stor i forhold til dyrets størrelse. Disse dyr har også ofte fødselsproblemer, fordi dyrets bækken er for lille i forhold til ungernes størrelse.
Manglende hale
Manglende hale hos eks. nogle katteracer kan være ledsaget af misdannelse i ryg og/eller organer. Den manglende hale forringer desuden kattens balanceevne og mulighed for at kommunikere med andre katte.
Uhensigtsmæssige sygdomme
Det var bare den ene halvdel af avlsproblemerne. Jeg har ikke engang været inde på de arvelige sygdomme, der kan følge med nogle dyreracer, så som hvid pelsfarve katte og hunde, der ofte genetisk ledsages af døvhed hos dyrene. Andre dyreracer er særlig disponeret over for øjensygdomme som grå stær, blindhed, hofteledsdysplasi, Allergisk hudbetændelser, dårligt immunforsvar, hjertemuskelsygdomme og nyrecyster for bare at nævne et par stykker.
Tag ansvar
Det burde af overstående fremgå, at der er betydelige problemer forbundet med visse typer af avl, og at vi alle bør have fokus på avl af sunde og raske dyr. I 1995 vedtog Europarådet en resolution (1995) om avl af kæledyr, der bl.a. anbefalede bedre uddannelse af dommere og opdrættere, så standarder ikke overtolkes samt øget almenviden hos befolkningen omkring problemer relateret til fysiske eller adfærdsmæssige karakteristika.
Avlsforeninger
Avlsforeningerne har et ansvar for at fremme sunde og raske dyr. Det er der da også heldigvis kommet mere fokus på i de senere år. Dansk Kennelklub opfordrer således dommere op opdrættere til at være opmærksomme på, at ingen hunde bør blive ekstreme i deres udseende (for korte snuder, for hængende øjenlåg, for store hoveder o.lign.).
Ejere
»I mange år har man kritiseret hundeavlere for at fremavle de skadelige træk, men det tyder på, at fremavlen af ekstreme fysiske træk også skyldes en massiv efterspørgsel. Det er et paradoks, at folk, som må formodes at være glade for dyr, anskaffer sig racehunde med alvorlige velfærdsproblemer,« siger Peter Sandøe, professor ved Københavns Universitet med placering både på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab og ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.
Studiet demonstrerer dog ifølge Peter Sandøe, at det ikke er tilstrækkeligt at appellere til folks rationalitet. Ren oplysning om hundenes sundhedsproblemer er tilsyneladende ikke effektivt nok.
»For at ændre folks holdning, tror jeg, det er nødvendigt at røre ved deres følelser. Der er brug for stærke billeder, der kan vise, hvordan hundene lider. Man kunne måske få en skuespiller til at demonstrere, hvordan det føles og ser ud, når man ikke kan trække vejret,« siger han.
Har du nogen sinde tænkt over, hvilken betydning det kan have for dit kæledyrs velfærd at være i nærheden men ikke sammen med artsfæller?
Det sker ofte, at dyr er i nærheden af artsfæller uden at være sammen. Dyr i ZOOs, i landbruget, på internater eller hjemme hos os selv. Vi holder dem adskilt, for at de ikke skal slås, få unger eller smitte hinanden. Heste i hver sin boks, pensionærhunde i hvert sit område og kaniner i hvert sit bur. Men er er det egentligt godt eller skidt for dem?
Nærheden af artsfæller kan have stor betydning for dyrenes adfærd, fysiologi og reproduktive formåen, ja på dyrenes overordnede velfærd. Sociale dyr kan have gavn at være i nærheden af artsfæller, men det kan også frustrere dem, hvis de ikke kan komme i fysisk kontakt med dem. Solitære dyr, der i naturen lever alene, kan omvendt blive stresset af at være for tæt på artsfæller.
Whitham og Miller har gennemgået forskning på området og har identificeret en række forhold, der har betydning for, om dyrene har gavn af at være i nærheden men ikke sammen med artsfæller.
Karakteristika ved dyrearten
Det kommer vel næppe bag på nogen, at forskellige dyrearter har forskellige behov. Desværre er det noget, vi ofte overser i dagligdagen. Vi lader vores egne behov spille ind. Derfor ser man sociale dyr bo alene, og dyrearter, der helst lever alene, placeres i nærheden af artsfæller. Men det har ikke alene betydning om de er sociale eller solitære (altså helst bor alene). Dyreartens behov for territorium og størrelsen på dette spiller også ind.
Årstiden og dyreartens reproduktive rytme har en stor betydning for, hvordan dyrene trives med artsfæller i nærheden. Således bliver mange dyrearter frustreret over ikke at kunne komme i fysisk kontakt med artsfæller af modsatte køn i parringssæsonen, men trives fint med afstanden på andre tider af året. Ligeledes kan dyr af samme køn til tider trives fint uden for parringssæsonen, men kommer op at slås i parrings- og/eller yngelsæsonen.
Forskellige dyrearter oplever verden forskelligt. Vi mennesker er meget visuelle, derfor har det, vi kan se, stor betydning for os. Men også andre arter har glæde, af at kunne se sine artsfæller eks. oplever internatshunde og nogle papegøjerarter mindre stress, hvis de har visuel kontakt til artsfæller. Mange dyr oplever imidlertid verden helt anderledes end mennesker. For dem er lyd og lugt ofte af større betydning. Det er derfor også vigtigt at tage disse ting med i betragtningen, når vi skal vurdere, om vores kæledyr trives med naboen.
Omgivelserne
Dyrenes omgivelser har betydning for, hvordan de bliver påvirket af nabo artsfæller. Har dyrene en stor bolig, bur, boks eller fold, kan det være lettere for solitære dyrearter at acceptere artsfæller i nærheden. Meget plads og ting at beskæftige sig med kan også mindske behovet for artsfæller i nærheden. Gemmesteder og muligheden for at søge ly, kan mindske stress hos dyr, der bor tæt op ad dominerende artsfæller.
Forskning har vist, at internatskatte, der har mulighed for at skjule sig fra andre katte, har en bedre velfærd end katte, der ikke har muligheden. I det hel taget synes muligheden for kontrol med situationen at være vigtig for velfærden. Dyr, der således selv kan bestemme, hvor tæt kontakt de ønsker til artsfæller, synes at have en bedre velfærd end dyr, der ikke har denne mulighed.
Det er vigtigt at dyrenes omgivelser er indrettet så de kan se, høre og lugte hinanden, hvis det fremmer dyrenes velfærd eller forhindre lyd, lugt og syn, hvis det er bedre for dem.
Lyd er vigtig for fugle og deres sang tjener ofte det formål, at fortælle artsfæller, at her bor de, og at andre skal holde sig væk. Det kan derfor stresse mindre dominerende fugle at bo tæt op ad dominerende hanner uden at have muligheden for at komme væk.
Dyr, der bor tæt på artsfæller, kan også skade hinanden, hvis de ikke er tilstrækkeligt adskilte. Bid og spark kan være resultatet. Skader der i yderste konsekvens kan koste dyrene livet. Man kan således se heste, der skader hinanden, hvis de kun er adskilt af et hegn men ikke afstand. Kaniner, fjerkræ og andre dyr, der udstilles i burer kan resultere i bid-, krads og hakkeskader.
De individuelle karakteristika ved dyret
Foto: Søren Sørensen
De enkelte dyr kan være forskellige, og det spiller også ind på, hvordan de bliver påvirket af at have artsfæller i nærheden. Der er kønsforskelle, der gør, at virile hanner ofte tillader hunner i deres nærhed, mens de ønsker andre hanner hen hvor peberet gror.
Dyr i forskellige aldre har forskellige præferencer med hensyn til behovet for nærhed til artsfæller. Unge dyr trives typisk bedre med at være sammen og kan blive frustreret over ikke at kunne være i fysisk kontakt med artsfæller. Nogle ældre dyr kan sætte mere pris på at være alene eller have sværere ved at tolerere andre artsfællers nærhed, mens det for andre har stor betydning, at der er artsfæller i nærheden.
Men også dyrets helt egen personlighed spiller ind. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på om ens kæledyr er social, forsigtig eller dominerende.
Reaktionen på uønsket nærhed af artsfæller kan variere
Dyrenes reaktion på at bo i nærheden af artsfæller, de ikke er glade for, kan variere. Den kan være påvirket af dyrets alder, køn, tidligere erfaringer og personlighed. Selv om dyrene udsættes for den samme negative stress ved nærvær af artsfæller, kan de udvise forskellig adfærd. Det ene dyr kan blive stille, tilbageholdende og apatisk, mens det andet kan blive særdeles aggressiv, vokal og stereotyp herunder pace frem og tilbage eller krybbebide. Dyrenes reproduktive evner kan også blive påvirket og medføre lavere produktivitet. Ligesom brunsten kan blive undertrygt eller udskudt.
Adfærd kan smitte
Man skal også være opmærksom på at adfærd og følelser kan smitte. Stereotypi og aggression kan således smitte, så naboen også bliver stereotyp og aggressiv. Omvendt kan man også bruge sin viden til at placere roligere dyr i nærheden af artsfæller, der kan mindske disses stereotypi og aggression.
Heste
Hvis man tager heste som et eksempel. Er der tale om meget sociale dyr, der ikke trives uden en flok. Der er også et stærkt hierarki i en hesteflok, og særligt hingste kan have svært ved at acceptere hinanden. For heste kan det derfor være gavnligt, at boksene er indrettet så hestene har mulighed for at se, høre og lugte hinanden. Ja, der er faktisk forskning, der viser, at et spejl i boksen har en gavnlig effekt på heste, der væver, fordi de kan opleve, at der er andre heste i nærheden.
Det er imidlertid også vigtigt, at hestene har mulighed for at komme væk fra dominerende artsfæller. Det kan derfor være nødvendigt med mere afstand mellem hestene på folden end et enkelt trådnet, og man skal være opmærksom på hvilke heste, der har boks ved siden af hinanden. Særligt omkring fodringen, kan der opstå problemer, fordi de mere dominerende heste kan presse de mindre dominerende og derved stresse dem.
Kaniner
Foto: Maria Gullestrup
Kaniner er kolonidyr, der lever i nærheden af hinanden men ikke sammen. De har hvert deres hule og territorier. De har derfor ikke i samme grad som heste behov for at være tæt sammen med artsfæller. Omvendt tilbringer kaniner op mod 20% af deres tid i umiddelbar nærhed af hinanden, hvis de holdes sammen med andre kaniner, som de sætter pris på. Ved at holde kaninerne adskilt med et trådnet, kan de være tæt på hinanden, samtidig med at man mindsker risikoen for kampe og skader.
I naturen hjælper de hinanden med at være på vagt over for rovdyr. Det gør de bl.a. ved at stampe og på den måde advarer hinanden. Det kan derfor være, at kaniner føler sig mere trykke og slapper mere af, hvis de kan høre og eller lugte andre kaniner.
Der kan også opstå problemer, hvis de er tæt på andre kaniner men ikke sammen. Hankaniner kan strinte på hinanden og hunner gennem trådnet. Hankaniner kan også blive frustreret over at opholde sig i nærheden af hunkaniner, men ikke at have muligheden for at parre sig med dem. Det er faktisk et af de største problemer jeg oplever blandt mine kaniner. Hankaniner, der hopper frem og tilbage i buret i frustration over de lækre damekaniner i nærheden, som de ikke kan komme i kontakt med. Hvis man har sådanne frustrerede hankaniner, bør man overveje, at lade den kastrere eller holde den længere væk fra hunkaniner.
Kaninernes alder og årstiden har også betydning for, hvor godt kaniner tolerere hinandens selskab. Unger, der endnu ikke er kønsmodne, trives ofte godt sammen men trives til tider bedre med større afstand, når de bliver kønsmodne. Hunkaniner, kan fint gå sammen uden for parringssæsonen, men ved parrings sæsonens start bliver de mere territoriale, og har brug for større afstand til andre kaniner og kan derfor have gavn af at være i nærheden men ikke sammen med hinanden.
Tjekliste. Gør dig disse overvejelser
Gør dig nogle overvejelser over, hvordan du kan forbedre dine dyre velfærd gennem placering i nærheden af artsfæller. Brug evt. nedenstående tjekliste til at overveje, hvad der er godt og hvad der er skidt og søg evt. mere viden om artens behov.
Om dyrene tilhører en social eller solitær art
Deres køn og alder
Hvordan de oplever verden. Er lyd, lugt og/eller syn vigtigst for dem?
Om de har adgang til berigelse, ting de kan beskæftige sig med
Burets/foldens/boligens størrelse
Burets/foldens/boligens indretning herunder om der er skjulesteder, så dyrene kan komme væk fra hinanden
Adgang til ressourcer. Ikke mindst om de stresser hinanden omkring fodring
Den nye dyrevelfærdslov blev efter års forberedelse vedtaget d. 6. februar 2020. Loven erstatter den mere end 100 år gamle dyreværnslov. Det overordnede formål med loven har været at forenkle lovgivningen på dyreområdet. 11 love og 40 bekendtgørelser er blevet samlet til èn rammelov og 20 bekendtgørelser. Forenklingen betyder, at det bliver lettere at få et overblik over den lov, der gælder for vores dyr.
En af de store fremskridt ved loven er navneændringen, således bliver dyreværn til dyrevelfærd. I ordet værn ligger, at man skal værne eller beskytte dyrene mod noget, nemlig dårlig dyrevelfærd eks. sygdom, smerte og lidelse. Der ligger dog ikke i ordet, at man skal fremme noget, der er godt for dyrene. Med ændringen til dyrevelfærd åbnes mulighed for, at dyrene ikke alene skal beskyttes mod dårlig dyrevelfærd, men at man skal fremme en god velfærd og et godt liv for dyrene. Dyrene skal have et liv, der er værd at leve, hvilket i høj grad er et fremskridt.
Pia Kærsgaard, der er dyrevelfærdsordfører for Dansk Folkeparti udtrykker det således under andenbehandlingen: ”Det er godt, at loven vil ændre navn fra tidligere at have heddet dyreværnslov til nu at skulle hedde dyrevelfærdslov. Det er mere i pagt med tiden og signalerer jo også et andet syn på dyr i dag end tidligere. Man kan sige, at tidligere var synet på dyr, at de skulle værnes mod dårlig behandling og dyrplageri; nu er sigtet en ordentlig behandling af dyr”.
Dyr er sansende væsener
Som det første land i verden anerkender Danmark gennem lovgivning, at dyr er sansende væsner. De er i stand til at tænke, føle og sanse omgivelserne omkring sig. Det vækker begejstring hos Dyrenes Beskyttelse og mange andre, der fremhæver netop denne del af lovgivningen. ”Danmark bliver foregangsland med ny dyrevelfærdslov” som direktør hos Dyrenes Beskyttelse Britta Riis udtrykker det.
Til gengæld anerkendes det ikke i loven, at dyr har naturlige behov, der bør tilgodeses. Enhedslistens ordfører på området Søren Egge Rasmussen udtrykte således under andenbehandlingen: ”Det er ærgerligt, at man endnu ikke er kommet frem til at ville anerkende at have en dyrevelfærdslov, som tager hensyn til dyrenes naturlige behov”.
Småforbedringer i dyrevelfærdsloven
Udover de nævnte forbedringer med ændring af lovens navn, lovforenkling og anerkendelsen af dyr som sansende væsner var det småt med dyrevelfærdsforbedringer i den nye lov. Hvad, der kom med, var forbud mod dyrekampe og anvendelsen af vilde dyr i cirkus. Det sidste var stort set implementeret på forhånd med udfasning af cirkuselefanter. Det første vist ikke noget, der anses som et stort problem i Danmark.
Landbruget skal med, når der lovgives om dyrevelfærd
Foto: Shutterstock
Det har høstet kritik, at landbruget gennem Landbrug & fødevare har for stor indflydelse på den nuværende lovgivning og beslutninger på dyrevelfærdsområdet. Inger Anneberg forsker ved Århus Universitet udtrykker det således ”Loven er i dag præget af kompromiser mellem hensynet til produktionen og hensynet til dyrs følelser. Lovgivningen er derfor ofte den laveste fællesnævner for dyrevelfærden”.
Inger Anneberg fremhæver i en artikel i videnskab.dk eksemplet med fiksering af søer. Ifølge loven skal søer gå løse, når de er drægtige, fordi forskning har vist, at søerne bliver stressede, når de fikseres. Søer må dog gerne fikseres, efter at de har født. At det stadig er tilladt at fiksere søer, skyldes hensyn til landbrugets konkurrencevilkår, der altså medfører ringere vilkår for dyrene.
Det har også høstet kritik fra bl.a. Dyrenes Beskyttelse at det kun er den besætningsansvarlige, der skal være uddannet i dyrevelfærd. Det betyder, at de mennesker, der til dagligt omgås produktionsdyrene, ikke behøver at være det. I min optik er øget viden hos alle mennesker, der omgås dyr en af de væsentligste måder at forbedre velfærden for vores dyr på. Det gælder både produktions-, kæle- og forsøgsdyr. Derfor mener jeg også, at det er helt ude i hampen, at der ikke indføres strammere krav til uddannelse af personer, der til dagligt omgås dyr.
Netop den manglende uddannelse hos folk, der arbejder med produktionsdyr til dagligt, er også faldet flere politikere for brystet. Ifølge Enhedslistens Søren Egge Rasmussen har ministeren fået beføjelse til at stille krav om uddannelse til de medarbejdere, der arbejder i dyrehandlere og sælger hamstre og kanariefugle og medarbejdere, der passer hunde i dyrepensionater, men ikke til medarbejdere i landbruget. Zenia Stampe fra de Radikale udtrykte det under første behandlingen på denne måde: ”Man forbedrer vilkårene for 4 cirkuselefanter og forbyder hanekampe (som der ret basalt ikke findes mange af i Danmark – min kommentar) mens man forsømmer uddannelseskrav til medarbejder for produktionsdyr, der kunne forbedre velfærden for millioner af dyr.
Dyreetik er medtaget i dyrevelfærdsloven
Det præciseres, at den nye lov både omhandler dyrevelfærd og dyreetik, altså spørgsmål, der ikke omhandler dyrevelfærd. Ting som vi bare ikke kan lide, men som ikke har noget med dyrevelfærd at gøre. Loven indeholder forbud mod sex mellem mennesker og dyr. Loven forbyder også salg af hunde og katteskind men ikke skind fra andre dyr. Jeg mener, at det mudrer billedet at blande dyrevelfærd og -etik sammen og at man burde have holdt de to ting adskilt som også professor i dyreetik Peter Sandøe gør sig til talsmand for.
Samlet set har vi fået en lov, der er fremskridt på nogle væsentlige områder. Ikke mindst ændringen fra dyreværn til dyrevelfærd, og anerkendelsen af dyr som sansende væsener er fremskridt. Man forspildte dog også chancen for væsentlige forbedringer, hvor et uddannelseskrav for mig var et af de væsentligste.
Dit kæledyr har godt af variation i kosten og lidt ekstra godt. Det giver dyrene nye sanseindtryk, ting, der lugter, smager og ser forskelligt ud og som har forskellig konsistens. Det er dog ikke alle godbidder, der er lige gode. Det er derfor vigtigt at vælge med omhu og være opmærksom på, hvad du kan anvende forskellige typer af snack til.
Dette er godt for tænderne
Kaniner og gnavere har tænder, der vokser hele livet. De skal derfor slides ved, at dyrene har noget hårdt at gnave i. Ikke mindst chinchillaer, bruger en stor del af deres tid på at tykke. Det er derfor ekstra vigtigt, at chinchillaer har noget at tygge i. Grene, pressede halmbriketter med tørrede urter og grønt er rigtig godt for dem. Tørrede mælkebøtterødder, hibiscus, gulerødder, rødbeder, pastinakker og johannesbrød er også rigtig gode for deres tænder.
Vælg farver
Mange fugle er meget visuelle. Udseende på godbidderne betyder derfor meget for disse fugle. Det skyldes, at de ofte udvælger deres favoritmad fra luften, hvor udseende herunder stærke farver er lettere at navigere efter end lyd og lugt. De vil ofte blive tiltrukket af godbidder i stærke farver. Vælg tørrede gulerødder, rødbeder, mælkebøtteblomster, broccoli, morgenfruer, kornblomster, rød og grøn peber og hibiscus til dem.
Noget at holde på
Hamstre, chinchillaer, egern og mange fugle sætter pris på at holde på det de spiser med poter og kløer. Disse dyr vil derfor gerne have snack der har en størrelse, der gør dem velegnet at holde på. Vælg gerne tørrede gulerødder, rødbeder, æbler, kornblomster, rosenknopper, ærteflager, broccoli, kaktusblomst, hibiscus, pastinakker, johannesbrød, bananer, ærteflager, morgenfruer og solsikkeblomster samt rødkløver.
Det kan også være en fordel, at man selv kan holde på snacken og håndfodre dyrene med dem. Små børn holder af at stikke noget ind til dyrene. Det kan være en rigtig god ide, fordi det gør dyrene tammere. Snack man kan holde på, er også velegnet til at træne dyrene med f.eks. klickertræning. Giv dem gerne Gulerodsstykker, æbler, bananer, broccoli, hibiscus, johannesbrød og ærteflager.
Gode vitaminer og mineraler
Krydderurter, frugt og grønt er rige kilder til vitaminer og mineraler. Marsvin skal f.eks. have mange C-vitaminer i kosten, fordi de ikke selv kan danne C-vitaminer som mange andre dyrearter kan. C-vitaminer findes i mange urter, frugter og grøntsager, men broccoli, bananer, gulerødder, rød peber og æbler hører til dem, der indeholder rigtig mange C-vitaminer. Men også krydderurterne er rige på vitaminer og mineraler. Prøv gerne persillestængler, urteblanding, brændenælder, citronmelisse, Citronmelissestængler, dild, kryddermix, pebermynte, morgenfruer og selleristængler, så er du også med til at fremme dit kæledyrs sundhed.
Varier foderet med Krydderi på maden
Foderpiller kan være kedelige og ensformige. Vælg urter og snack, der kan drysses oven på pillerne. Det får foderet til at lugte og smage forskelligt samt giver det en anderledes konsistens. Prøv med gulerods- og rødbedestykker, gulerodstoppe, citronmelissestængler, dild, kryddermix, pebermynte, persillestængler, morgenfruer og selleristængler.
Mod dårlig mave og til dyr, der går fra foderet
Hvis dit kæledyr mister appetitten og/eller får diarre, er det naturligvis vigtigt at søge hjælp hos din dyrlæge. Men det er også vigtigt, at få det til at spise igen. Det er så i min optik mindre vigtigt, hvad de spiser, bare de kommer i gang. Prøv at præsentere det for forskellige typer af snack og grønt, så de kan vælge deres favorit. Er vores kaniner gået fra foderet er æbler, ærteflager, gulerodstoppe og brændenælder ofte noget de sætter pris på og som får dem i gang med at spise igen. Har de diarre anbefaler min dyrlæge desuden at give dem tørrede brændenælder. Brændenælder indeholder nemlig mange fiber, der kan hjælpe med at stoppe diarreen.
En flot pels
Skulle du yderlige have et ønske om af få et kæledyr med en smuk pels eller fjerdragt kan safflor eller tidselfrø, som de også kaldes, være en god ide at give dem. Det høje indhold af olie giver en flot og glansfuld pels eller fjerdragt og kan styrke den, når det er koldt. En glansfuld pels eller fjerdragt skader heller ikke dyrets bedømmelse under en udstilling. Vær dog opmærksom på kun at give begrænset mængder af safflor. Det høje indhold af olie kan give dyret diarre. Får dit kæledyr derfor diarre, så skru ned for mængden af safflor.
Når det er koldt
Når det er koldt uden for, og dyrene står uden for. Kan man med fordel give dem, nogle af de ting, der feder. Den har nemlig brug for mere energi for at holde varmen. Giv dem gerne æbler, bananer, safflor, gulerødder, rødbeder, pastinakker, johannesbrød og ærteflager.
Det skal du undgå eller holde igen med
Som udgangspunkt skal du undgå godbidder, der er meget sukkerholdige eller kun give det i små mængder. Myslibarer og -stænger består ofte mest af korn og honning og er ikke særlig sunde for mange dyr. Honning er sødt og indeholder meget sukker og kan derfor fede. Korn er ikke en naturlig del af marsvin, chinchillaer og kaniners menu og er ofte bare fyld, der ikke har nogen ernæringsmæssig værdi. Hamstre, mus og flere fuglearter har derimod korn som en naturlig del af deres kostplan.
Tørrede frugter indeholder også betydelige mængder frugtsukker, der fylder relativt meget i de tørrede frugter frem for i de friske. Giv det derfor i mindre mængder, da dyrene kan blive for tykke. Vi bruger dog gerne tørrede æbler til træning af kaninerne og til at lokke forsigtige kaniner nærmere, fordi æbler er noget mange af dem, sætter pris på.
Lad den vælge selv
Jeg har flere gange begejstret tilbudt en af vores kaniner, marsvin, hamstre eller chinchillaer en godbid, som jeg tænker, at den vil spise med største velbehag. For så at blive overrasket, når jeg ser den snuse til guleroden, blomsten, eller hvad jeg nu har givet den, som om, det var det det mest åndsvage, jeg kunne finde på at tilbyde den. Den slags spiser vi undulater, hamstre eller kaniner virkelig ikke!!! Samtidig kaster naboen sig over det, som var det den største lækkerbisken i hele verden.
Vi har flere af vores hamstre, der synes at melorme er det bedste i hele verden. Får de tilbudt en melorm, så skal jeg ellers nok love for, at den bliver hevet ind i buret med en vis begejstring, mens andet virker som en skuffelse for dem. Marsvin er derimod kendte for at være madglade og det meste ryger ned med stort velbehag. Der er altså forskelle på dyrenes smag både mellem dyrearterne og individuelt. Køb derfor hellere flere små mængder snack og prøv dig frem, frem for store mængder, der så står uberørte.
Indrømmet jeg har svært ved at klare det. Jeg synes ikke, at det er fedt at se hunde klædt ud som brandbiler, babyer eller spøgelser. Eller katte klædt ud som rotter. Det er bare ikke kønt at se på. De sociale medier flyder over med disse billeder og film.
Jeg synes, at mange af de hunde og katte ser ud som om de ikke synes, at det er særligt fedt og jeg kan ikke se, at det på nogen måder bidrager til en bedre velfærd for dyrene. Tvært imod. Vi forarges over dårlig dyrevelfærd i landbruget, men synes samtidig at det er nuttet, når vi bevidst forringer velfærden for vores kæledyr, fordi vi synes, at de ser nuttede ud, når de er klædt ud.
