Maria Gullestrup
22. juni 2023

Kæledyr skal, skal ikke!

Jeg har haft kæledyr det meste af mit liv. Ja, i de ti år jeg boede på landet i Herfølge, havde jeg rigtig mange. Kaniner, heste, hunde, katte, får, marsvin, undulater, hamstere og chinchillaer. Men siden jeg flyttede til en lejlighed i Høje Tåstrup i juli 2022, har der været tomt. Kun plakaterne af mine kæledyr på vægen i mit kontor minder om, at jeg en gang havde et helt andet liv omgivet af dyr.

Skal jeg have et kæledyr og i givet fald hvilket

Jeg savner dem, kæledyrene. Men hvilket liv kan jeg give et kæledyr i en lejlighed? Har jeg tiden til det, og hvad gør jeg, hvis jeg sku flytte til udlandet igen? Overvejelserne er mange og listen over dyr, jeg ku tænke mig måske endnu længere. Kanin, hund, chinchilla, kat, hamster? Eller skulle jeg anskaffe mig en dyreart, jeg kender mindre til? Skildpadde, ilder, pindsvin eller måske papegøjer. Ja selv vandmænd står på listen, efter jeg stiftede bekendtskab med dette fantastiske dyr på et, ja hold nu fast, vandmandsmuseum i Kiev i Ukraine i 2021. Jeg synes jo, at det er sjovt at lære de forskellige dyrearter at kende. Lære deres livsrytme og behov at kende, og søge at give dem optimale vilkår.

Plads

Men, hvilke vilkår kan jeg give et kæledyr i en lejlighed? En hamster ku være et godt valg, for de er så små, at man kan give dem god plads selv i en lejlighed. Hvad med en fugl? Ja, det sku i hvert tilfælde, være en der kan komme ud af sit bur. Men kan jeg så få dem ind igen? Skider de i hele mit hus eller hvad, hvis jeg kommer til at åbne et vindue?

Tid

Jeg har hjemmearbejdsplads, så jeg er rimelig meget hjemme i det daglige, og det er jo godt for en hund eller kat, som så ikke skulle være alene hjemme så lang tid ad gangen. Det seneste halve år har jeg desuden gået rigtig meget, fordi jeg har trænet til at gå militærmarchen i Neijmeigen. En march på 4 dage af 40 km hver dag. Der skal gås pænt meget for at komme i form, så en aktiv hund, ku måske være en god ide?

Skal jeg udstationeres?

Jeg ved bare ikke rigtig, om jeg vil udstationeres og bo i udlandet en periode, og så er en hund eller kat, måske ikke så god en ide. Desuden synes jeg også, at det er lidt synd, hvis en kat ikke kan komme udenfor.

En periode hund eller kat

Hmm bum bum, hvad gør jeg? Måske en lånehund eller -kat, som man har en periode? Hvor får man sådan en fra? Der er vist noget med, at servicehunde som hvalpe bliver sendt ud og bo hos familier inden, de bliver gamle nok til at blive trænet? Eller måske Kattenes Værn eller Dyrenes Beskyttelse har brug for nogen til at tage sig af nogle af deres dyr, hvis ikke de selv har plads.

En kat med killinger fra Dyrenes Beskyttelse

Efter nogen research finder jeg frem til Dyrenes Beskyttelse. De har brug for plejefamilier, der kan tage sig af 1. killinger, der skal flaskes op, 2. killinger, der spiser selv eller 3. mor med killinger. Kattemødre med killinger har særlig behov for ro, ikke for mange børn og andre kæledyr, så beslutningen bliver, at det er det, jeg skal skrives op til. Nu skal jeg så bare vente på en morkat med killinger, der i en periode har brug for et godt sted at bo.

Det bliver spændende og rart igen af have kontakt med kæledyr om end bare for en kort periode.

Leave a comment InAlle dyrearter Hunde Katte

Maria Gullestrup
13. juli 2022

Gadehunde i Georgien

Jeg har det sidste halve år befundet mig i byen Gori i Georgien som EU-monitor i relation til konflikten mellem Georgien og Rusland/Sydossetien. I den forbindelse har jeg haft god mulighed for at studere de mange gadehunde i byen. De er heldigvis accepteret af befolkningen og behandles generelt godt.

For mig er giver det rig mulighed for at studere dem og det liv de lever, når de er vilde/frie. Det sætter mange tanker i gang i forhold til, hvad der er et godt hundeliv. Mange vil nok mene at være gadehund må være et ”hundeliv”. Jeg synes ofte, at man hører synspunktet, om at det er synd, at gadehunde lever på gaden. Løsningen synes at være, at man ”adoptere dem” og giver dem et hjem hos mennesker. Men kan et godt dyreliv kun være sammen med mennesker? Skal der slet ikke være plads til vilde dyr? Og hvor god/dårlig er deres velfærd egentlig?

Gadehundenes velfærd

Jeg plejer at tage udgangspunkt i de 3 velfærdstilgange til dyrevelfærd, der omfatter: 1. dyrenes sundhed 2. mulighed for at udleve naturlig adfærd 3. hvordan de oplever deres situation.

Sundhed

Hvis man kigger på hundenes velfærd ud fra et sundhedsperspektiv, er det i bogstavelig forstand her det halter. Langt de fleste hunde her i byen ser sunde og raske ud. Der er dog også en del der har flere eller færre skavanker. Deforme ben, skæve tænder, er magre, har utøj, skab og/eller øjenbetændelse. Spørgsmålet er så, om disse skavanker medfører så store lidelser for hundene, at det kompromitterer deres velfærd. Der er klart nogle af hundene, der ser ud til at have smerter og problemer med deres skavanker.

20191019_151333-1024x768 Gadehunde i Georgien — *Tynd hund. Foto: Maria Gullestrup*

20200311_182004-1024x687 Gadehunde i Georgien — *Tynd hund. Foto: Maria Gullestrup*

Skavanker

Der er en del hunde, der halter eller som ikke kan støtte på et eller flere ben. Disse hunde må antages at have smerter. Smerter i benene kan også give dem andre problemer i forhold til eks. at finde mad. Hunde, der har hudproblemer eller utøj, så de kløer sig til pelsen falder af eller hunde, der er underernæret, fordi de er laveste i hierarkiet, må også formodes at lide og dermed at have en dårlig velfærd.

Flere af de hunde med medfødte skavanker, som skæve ben og tænder ser dog ganske velnærede og veltilpasse ud og lider derfor ikke nødvendigvis og har derfor ikke nødvendigvis en dårlig velfærd.

Optagelse: Maria Gullestrup

Hvalpe

I det halve år jeg har været her fra september, har der ikke været så mange hvalpe. Men de, der er er, får ofte en hård start på livet. Vi har set hvalpe blive taget af rovfugle. Trafikken gør det ikke let, så de hvalpe der ikke hurtigt lærer at holde sig fra bilerne, lever ikke længe. Man ser til tider ganske små hvalpe færdes rundt alene, de skal altså ofte også lære at klare sig selv i en tidlig alder.

Optagelse: Maria Gullestrup

Sunde hunde

Og så er der alle de mange hunde, der bare ser velnærede, sunde og raske ud. De må på dette område forventes at have en god velfærd, godt hjulpet på vej af de lokale myndigheder og beboer. Myndighederne sørger nemlig for at regulere bestanden ved at neutralisere nogle af hundene, vaccinere og chipmærke dem. Indbyggerne i Gori er samtidig gode til at fodre dem ved bl.a. at efterlade madrester omkring skraldespandene.

Men plads til forbedring

Ikke desto mindre mener jeg, at netop sundheden er det største velfærdsmæssige problem for gadehundene. Det ville være ønskeligt, hvis der var ressourcer til lejlighedsvist at sundhedstjekke alle gadehundene, behandle de, der kan behandles og aflive resten.

Naturlighed

Hvor hundenes sundhed nogle steder halter bagud, så scorer de velfærdsmæssigt højt på, i hvor høj grad de kan udleve en naturlig hundeadfærd. De har et aktivt liv, hvor de kan være sammen med andre hunde døgnet rundt. De ligger ikke alene i mange timer dagligt, kun afbrudt af korte gåture morgen og aften, som mange af vores hunde derhjemme må gøre det.

Man kan se, hvordan de tilbringer deres tid i selskab med andre hunde, de leger, de parrer sig (hvis de stadig er i stand til det), de forsvarer deres territorium mod indtrængende hunde og biler, de ligger i solen, når det er varmt eller kryber sammen i de huller, de har lavet, når det er koldt. Men det er også et hårdt liv for de hunde, der er nederst i hierarkiet. De bliver jagtet og forhindret i at få noget at spise, så de til sidst er tydelig underernærede, hvilket ikke er et kønt syn.

Hvordan oplever de deres liv?

Hvordan oplever hundene deres liv? Ja, jeg kan af gode grunde ikke spørge dem. Men jeg kan komme med nogle kvalificerede gæt, ud fra hvad forskningen fortæller os, om hvordan dyr oplever deres omgivelser og hvilke behov de har.

Negative oplevelser

Dyr kan opleve tingene negativt, hvis de fryser, ikke får nok mad, har smerter eller bliver jagtet og eller angrebet af andre hunde. Der er ingen tvivl, om at nogle af hundene har de oplevelser. Den slags oplevelser kan ikke undgås, og er med til at sikre hundenes overlevelse, men hvis hundenes dagligdag i overvejende grad er præget af den slags oplevelser, er det skidt for deres velfærd.

Positive oplevelser

Omvendt får gadehundene også mange oplevelser, der er gavnlige for dem. De oplever det sociale nærvær og tilstedeværelsen af andre hunde, der er så vigtigt for en social art som hunde. De ikke alene dagen lang og keder sig, men bliver hele tiden mentalt stimuleret. De har et frit valg, over hvor de tilbringer deres tid, hvad de foretager sig, og hvilke hunde de er sammen med. Det er ting, der alt sammen er med til at fremme deres velfærd og på nogle måder giver dem en bedre velfærd end hunde holdt i fangenskab.

Hundenes dagligdag

Det er sjovt at iagttage, hvordan frie/vilde hunde opfører sig og hvad de vælger at bruge deres tid på. De opholder sig ofte i faste grupper på 4-7 hunde, der befinder sig bestemte steder i byen. Jeg ved derfor hvilke hunde, jeg finder hvor. Deres områder synes ikke at være så store. De befinder sig eks i og omkring et torv, en gade eller lignende. De kan være lidt forskellige steder i deres områder i løbet af dagen. Hundene her i byen er vant til mennesker og spotte hurtigt, om det er nogen, de får mad af.

En del af dagen ligger de og sover i huller de har indrettet i jorden rundt omkring i byen, nogle sover langs husene på fortovet eller på en trappe. Jeg så faktisk en gang en hund i Tbilisi lufthavn, der lå og sov i vindfanget ind til lufthavnen. I løbet af dagen går de rundt alene eller i flokke, jager uvelkomne hunde væk eller som på denne tid af året forsøger at parre sig, igen de, der kan. Om aften er det tid til at jagte biler og at gø ind til de på et tidspunkt falder til ro, for så næste dag at starte forfra i samme rytme.

Hundenes historier

Jeg kender efterhånden flere hunde og følger dem dagligt. De har hver deres personlighed og historie. Her kan I hilse på et par af dem:

Skævben

Skævben ligner noget at en blanding af en Schæferhund og en gravhund. Han er i hvert tilfælde en meget lavbenet Schæfer. Han bor på et torv halvvejs mod mit arbejde. Hans ben er bare skæve og ser ud til at være en medfødt skade. Et andet sted i byen er der en, der ligner ham ligeledes med skæve ben, så der er nok nogle dårlige gener et sted i den familie. Han virker dog til at være en glad hund. Han er sund og rask og virker ikke til at være generet af sine skæve ben. Til gengæld interagerer han gerne med de mennesker, der besøger hans torv og sætter sig på torvets bænke.

Skævben. Optagelse: Maria Gullestrup

Fatty

Fatty er en lille, fed, glad hund, der holder til tæt ved byens rådhus. Hun er altid for at se en og hopper glad op af ens ben. Hun er min svenske kollega Sofias favorithund. Da jeg i 2022 kommer tilbage til Georgien efter at have været hjemme et år. kommer han glad springende, da hun ser mig.

Fatty1-1-1024x768 Gadehunde i Georgien — *Fatty. Foto: Maria Gullestrup*

Dalmatinerpote

Dalmatinerpote er nok byens mest elskede hund. Han bor omkring en bank og parken ved Stalin museet ikke langt fra Skævben, men de hører ikke til samme flok. Han ser ud til at være i høj kurs hos byens renovationsarbejdere, som der er mange af. Han ses i hvert tilfælde ofte i selskab med dem. En dag så jeg en af renovationsarbejderne sætte sig på hug, hvorefter Dalmatinerpote kom løbende og sprang i favnen på ham. Dalmatinerpote er en middelstor slank og korthåret brun hund men med dalmatinerplettede poter. Sjovt nok ser man flere af hans slags rundt omkring i Georgien.

Dalmatinerpote1-1-1024x768 Gadehunde i Georgien — *Dalmatinerpote. Foto: Maria Gullestrup*

Skævtand

Skævtand bord ved byens banegård. Jeg har kun været der en gang og kun set ham den ene gang. Men han gjorde et stort indtryk på mig med hans ”skæve smil” og tænder i hele ansigtet. Jeg ventede sammen med en kollega på toget. Mens vi ventede, satte jeg mig på en kantsten med et helt nyt friskbagt lækkert brød. Netop som jeg havde sat mig, så jeg over skulderen Skævtand sidde lige bag mig med tænder i hele ansigtet kiggende forventningsfuld på mit brød. Det giver vel næsten sig selv, at han også fik en bid af det nybagte brød.

20191028_125343-1024x768 Gadehunde i Georgien — *Skævtand. Foto: Maria Gullestrup*

Skaevtand-1024x769 Gadehunde i Georgien — *Skævtand. Foto: Maria Gullestrup*

Fluffy og vennerne

Flyffy er en stor meget pelset hund, der bor lige ved mit kontor sammen med en gruppe på 5-6 rigtig søde hunde. Flyffy er en rigtig opmærksomhedssøgende hund, der gerne indbyder til at blive kløet på maven. Jeg ser Flyffys og resten af hans flok hver dag, når jeg kommer til mit arbejde og har som regel lidt hundekiks med til dem. Jeg lærte dog hurtigt, kun at give dem noget på vej til arbejde. For gav jeg dem noget på vej fra arbejde fulgte de mig de 20 min. hjem til min lejlighed i den anden ende af byen. Det gav til tider nogle problemer, når vi krydsede gennem andre hundes områder. Jeg kan dog godt finde på at give Skinny lidt ekstra, da han i den grad bliver holdt nede af de andre hunde og derfor ikke får så meget mad om de øvrige.

Fluffy-1-1024x768 Gadehunde i Georgien — *Fluffy*. *Foto: Maria Gullestrup*

20201012_160541-1024x768 Gadehunde i Georgien — *Fluffy*. *Foto: Maria Gullestrup*

Skinny-1024x680 Gadehunde i Georgien — Skinny. *Foto: Maria Gullestrup*

Skinny1-1024x771 Gadehunde i Georgien — Skinny. *Foto: Maria Gullestrup*

Møgkøterne

På vej til mit arbejde er der også en gruppe af små lavbenede hunde. Det er absolut ikke mine favorithunde, for de køer som bare pokker og er nogle rigtige små møgkøtere. Der er derfor ingen hundekiks til dem.

Lady

Lady er en køn lavbenet brun hund. Hun bor tæt på min lejlighed, men virker ikke til at være del af en flok. Hun holder til ude omkring vores affaldscontainere. Da jeg første gang så hende, havde hun mælkefyldte dievorter. Jeg spottede derfor hurtigt, at hun nok havde hvalpe. Ganske rigtigt, et par uger efter kom hun frem med sine to hvalpe. En dag jeg kom hjem, var hun på en eller anden måde kommet ind i vores opgang. Hun så ud til at befinde sig godt der og havde ikke tænkt sig at forlade bygningen. Den beslutning var jeg dog ikke enig i, og da hun ikke ville ud, og jeg hverken kunne kommandere hende ud eller bære hende, tog det lidt tid grad vist at få puffet hende ud til hendes hvalpe igen.

Patruljekundene

Det er ikke bare i byen Gori, at vi møder gadehundene ofte, når vi er på patrulje ind mod det russiskbesatte Sydossetien, møder vi dem. En del af dem er faktisk tilknyttet de georgiske grænseposter.

Du kan læse mere om patruljehundene her

En advarsel

Og så til sidst en lille advarsel. Skulle du møde en gadehund. Så vær opmærksom på, at det ikke er tamhunde. De kan overføre smitsomme sygdomme til mennesker, og selv om de virker glade for mennesker, kan de blive bange eller aggressive, hvis du rører ved dem og bide. Jeg rører derfor så vidt ikke ved hundene, men snakker med dem og lader dem komme hen til mig.

Patruljehundene

I perioden 2019-2021 var jeg udstationeret for EU til Georgien, hvor jeg var med til at overvåge grænsen ind til det russiskbesatte Sydossetien. På patruljerne mødte vi ofte landets mange gadehunde, som kunne følge os til fods under patruljerne eller løbe flere kilometer efter vores biler, hår vi kom. Nogle gøede og jagtede bilerne, andre fulgte efter i håbet om at få en godbid, når vi standsede.

Michelle

Michelle er en lidt kraftig men rigtig sød hund, som holder til tæt på grænsen ind til Sydossetien. Hun kommer og altid glad i møde. Bemærk at Michelle ikke har nogen ører, som det er tilfældet for mange georgiske hunde, der anvendes til at vogte får. De manglende ører skulle være en fordel, når de kæmper mod ulve, fordi se så ikke bliver bidt i ørerne.

Tripod Tiger

Tripod Tiger er en hund vi ofte møder på patruljerne. Han er en stor hund med striber, deraf navnet Tiger. Tripod Tiger havde det med at løbe efter vores biler fra det ene stop til det næste et par kilometer for derefter at følge os på fodpatruljen.

En gang vi var ude, krydsede Tripod Tinger grænsen ind til det besatte Sydossetien og sad fast i et hegn på en gangbro. Det var et område, vi ikke havde adgang til, så vi havde ikke nogen mulighed for at hjælpe ham. Jeg havde det rigtigt skidt med ikke at kunne hjælpe og ville have ønsket, at vi kunne have anvendt hotlinen, som anvendes mellem stridens parter, hvis der er akutopståede problemer, der skulle løses.

Heldigvis fik historien en god afslutning for en efterfølgende patrulje observerede ham og så, at han var kommet fri af hegnet. Han haltede dog som følge af mødet med hegnet, hvorfor han fik tilføjet Tripod til navnet Tiger.

Avelige skavanker

Udseende betyder noget

Det er dog ikke kun dyrenes adfærd, der er avlet efter. Dyrenes fysiske egenskaber betyder også noget. Produktionsdyr som kvæg, svin, høns og får, der skal spises, skal helst være store og kødfyldte samt have en hurtig tilvækst. Andre dyr er avlet til at give meget mælk, æg, mange unger, lang pels eller et godt skind for bare at nævne nogle af de egenskaber, der er avlet efter. Blandt avlere af kæledyr som hunde, katte og kaniner er der avlet efter et særligt karakteristisk og attraktivt udseende. Det er der som udgangspunkt ikke noget velfærdsmæssigt problem i. Det sker dog, at avlen bevæger sig i en ekstrem retning, hvor avlen skader dyrenes velfærd.

Avlen har udviklet sig til det ekstreme

Ønsket om et perfekt udseende kan imidlertid udvikle sig til det ekstreme. Dyrene kan blive fremavlet til et udseende, der i sidste ende, kan kompromittere deres helbred og mulighed for at leve et godt liv. Problemstillingen er ikke ny. Allerede for mere end 20 år siden påpegede Det Dyreetiske Råd, at ”der er alvorlige problemer i avlen af hunde og katte. En del racer har problemer med forekomst af arvelige lidelser, men nogle racer har flere og mere alvorlige problemer end andre. Dette kan skyldes, at den pågældende races kendetegn i sig selv øger risikoen for en bestemt lidelse. Det kan også skyldes, at en arvelig lidelse har spredt sig i racen”.

To typer af avlsproblemer

Der er ifølge Det Dyreetiske Råd to typer af problemer:

Problemer i relation til avlsmål, racestandarden og overfortolkning af denne: Der opstår lidelser, som er direkte eller indirekte relateret til de givne avlsmål. Dette fænomen kaldes også overtypning.
Arvelige sygdomme: Der avles på bærere af arveanlæg for sygdomme, som ikke har nogen sammenhæng med avlsmålene

Overtypning er altså avlsmål, der i sig selv kan medføre problemer for dyrene. Arvelige sygdomme er en slags bivirkninger ved avlen, der ikke er tilsigtet, men som er opstået gennem avlen. Der kan være tale om en særlig disponering overfor bestemte sygdomme.

Overtypning

Overtypning forekommer på en lang række områder og inden for mange dyrearter. Manglende pels eller lang pels, fladt rundt hoved, korte ben, hænge- eller lange ører kan være eksempel på dele af dyrekroppen, der kan blive overdrevet i en grad, så det kompromitterer velfærden.

Pels

Nogle dyreracer er avlet til at have en speciel pels. Pelsen kan til tider være så lang eller tung, at det giver problemer for dyrene. Vægten og/eller størrelsen af pelsen kan hæmme dyrenes bevægelser og skabe alvorlige problemer for dem i sommervarmen. Pelsen kan desuden være så lang, at det kan være vanskeligt for dyret at holde den ren. Hos Angorakaninen kan pelsen blive så lang, at der samler sig afføring i bagdelen på kaninen, som den ikke kan fjerne.

Den omvendte problemstilling med for lidt eller ingen pels giver andre problemer. Hårløse racer som Sphynxkatten , Skinny marsvin eller de pelsløse hunderacer Mexikansk, Peruviansk og Kinesisk Hårløs kan have problemer med at regulere temperaturen og/eller få solskoldning eller forfrysninger i henholdsvis varmt og koldt vejr.

Hud

Hunderacer som Mops, Shar Pei, Buldog og Bullmastiffs er avlet til at have mange hudfolder. Folderne ses typisk i hovedet, ved halen, på poterne, ved skeden og i nakkeregionen. Folderne kan forårsage kløe og give hudbetændelse til stor gene for hunden. Hudfolder over næseryggen kan også irritere øjnene og give øjenproblemer, fordi hudfolden rammer øjet.

Bulldog og hudfolder

Store, flade og runde hoveder

Det er en meget udbredte tendenser på tværs af dyrearter, at dyrene skal have et menneskeligt og/eller barnligt udseende. På den måde kan vi bedre relaterer til dem og føle omsorg for dem, fordi vi kan genkende os selv eller vores børn i dem. Det bevirker, at mange finder runde, store, flade hoveder hos dyrene attraktive. Det ses hos bl.a. Buldog, Mops, Bokser, Perserkatte, Vædderkaniner og hermeliner.

Kortnæsede katte

Mange af de dyr lider af vejrtrækningsproblemer. De ofte små næseborsåbninger og en stor blød gane medvirker en snorkende vejrtrækning. Det manglende afløb gennem tårekanalen kan give øjenirritationer samt kronisk øjenbetændelse. Dyrene kan desuden få fejlstilling af tænderne og tandproblemer, som det bl.a. ses hos Dværgvædderkaniner og Hermeliner med meget flade næser. Dyrene kan desuden få fødselsproblemer, hvis hovedet er forholdsvist stort i forhold til kroppen.

Tunge hængeøre

Lange, tunge hængeøre ses hos mange hunde- og kaninracer herunder Beagle, Basset og Vædderkaniner, Ikke mindst Engelsk Vædder, der har så lange ører, at de kan træde i dem. Dyrene med hængeøre kan have vanskeligere ved at høre og lokalisere lyde end deres artsfæller med oprejste ører. Dels mindsker hængeørerne lyden, der når ind i øret, dels kan ørerne ikke i samme grad som hos artsfæller med opretstående ører vendes mod lyden. Den manglende ventilation i øregangene øger desuden risikoen for at disse dyr får øregangsbetændelse.

Hængeøre kan desuden mindske dyrenes evne til at kommunikere med artsfæller, fordi mange dyrearter kommunikere med hinanden gennem ørenes stilling.

Læs også: Videnskab.dk: Danskerne er vilde med sårbare, indavlede hunde

Dværgvækst

En fejlproportioneret dværgvækst, opstår fordi nogle dele af kroppen er unaturligt formindsket. Det ses bl.a. hos hunderacer med unaturligt korte ben som Bassethunde og Gravhunde. På grund af de korte ben og lange krop kan hundene få rygproblemer og har en øget risiko for diskusprolaps.

Nogle racer er desuden avlet så langt ned i størrelse, at det medfører helbredsproblemer og til tider problemer med at holde varmen, fordi dyrets overflade er for stor i forhold til dyrets størrelse. Disse dyr har også ofte fødselsproblemer, fordi dyrets bækken er for lille i forhold til ungernes størrelse.

Manglende hale

Manglende hale hos eks. nogle katteracer kan være ledsaget af misdannelse i ryg og/eller organer. Den manglende hale forringer desuden kattens balanceevne og mulighed for at kommunikere med andre katte.

Uhensigtsmæssige sygdomme

Det var bare den ene halvdel af avlsproblemerne. Jeg har ikke engang været inde på de arvelige sygdomme, der kan følge med nogle dyreracer, så som hvid pelsfarve katte og hunde, der ofte genetisk ledsages af døvhed hos dyrene. Andre dyreracer er særlig disponeret over for øjensygdomme som grå stær, blindhed, hofteledsdysplasi, Allergisk hudbetændelser, dårligt immunforsvar, hjertemuskelsygdomme og nyrecyster for bare at nævne et par stykker.

Tag ansvar

Det burde af overstående fremgå, at der er betydelige problemer forbundet med visse typer af avl, og at vi alle bør have fokus på avl af sunde og raske dyr. I 1995 vedtog Europarådet en resolution (1995) om avl af kæledyr, der bl.a. anbefalede bedre uddannelse af dommere og opdrættere, så standarder ikke overtolkes samt øget almenviden hos befolkningen omkring problemer relateret til fysiske eller adfærdsmæssige karakteristika.

Avlsforeninger

Avlsforeningerne har et ansvar for at fremme sunde og raske dyr. Det er der da også heldigvis kommet mere fokus på i de senere år. Dansk Kennelklub opfordrer således dommere op opdrættere til at være opmærksomme på, at ingen hunde bør blive ekstreme i deres udseende (for korte snuder, for hængende øjenlåg, for store hoveder o.lign.).

Ejere

»I mange år har man kritiseret hundeavlere for at fremavle de skadelige træk, men det tyder på, at fremavlen af ekstreme fysiske træk også skyldes en massiv efterspørgsel. Det er et paradoks, at folk, som må formodes at være glade for dyr, anskaffer sig racehunde med alvorlige velfærdsproblemer,« siger Peter Sandøe, professor ved Københavns Universitet med placering både på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab og ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.

Studiet demonstrerer dog ifølge Peter Sandøe, at det ikke er tilstrækkeligt at appellere til folks rationalitet. Ren oplysning om hundenes sundhedsproblemer er tilsyneladende ikke effektivt nok.

»For at ændre folks holdning, tror jeg, det er nødvendigt at røre ved deres følelser. Der er brug for stærke billeder, der kan vise, hvordan hundene lider. Man kunne måske få en skuespiller til at demonstrere, hvordan det føles og ser ud, når man ikke kan trække vejret,« siger han.

Læs også: Usund avl af familiedyr – nu er det nok! en rapport fra Det Dyreetiske Råd

Leave a comment InAlle dyrearter Hunde Kaniner Katte Marsvin

Maria Gullestrup
10. marts 2020

Alt for mange hunde lider af frygt. Er din hund en af dem?

Ny forskning viser, at 3 ud af 4 hunde lider af adfærdsmæssige problemer som følge af frygt. Hundenes Frygt udgør ikke alene et velfærdsproblem hos hundene. Frygt kan også medføre en uhensigtsmæssig adfærd, der kan give ejeren problemer. Frygtsomme hunde kan således blive aggressive, bide ting i stykker og/eller blive urenlige.

Resultaterne fremgår af svarene fra en spørgeskemaundersøgelse blandt finske hundeejere gennemført af forskere fra Helsingfors Universitet. Undersøgelsen omfattede næsten 14.000 hunde fordelt på 264 racer.

Frygt for lyde

Undersøgelsen viste at frygt for lyde, var den væsentligste årsag til frygt hos hundene. Således svarede 39,2%, at deres hunde var alvorligt bange for mindst en lyd. Tidligere studier på området, har vist at mellem 20% og 50% af hundene led af angst for bestemte lyde. Det er ikke mindst høje og pludselige lyde som skud, fyrværkeri og/eller tordenvejr, der skræmmer hundene. Svarene viste at det særlig er fyrværkeri, der skræmmer hundene. 25% af hundene i undersøgelsen var således bange for fyrværkeri.

Frygt for lyde synes at stige med alderen. Ældre hunde er således mere bange for tordenvejr end yngre hunde. Samtidig viser undersøgelsen også, at racen spiller ind i relation til lyde. Labrador Retrievere er ifølge undersøgelsen den hunderace, der er mindst bange for tordenvejr.

Hjemme hos os er det dog vores chesapeake bay retriever Diamond, der er panisk angst for fyrværkeri og som binder mindst en af os til at være hjemme nytårsaften ved midnatstid. Spøjst nok er det en glimrende jagthund, der ikke fortrækker en mine ved lyden af skud. Vores grosser schweizer sennenhund er derimod bedøvende ligeglad med fyrværkeri.

Seperationsangst

Mange hunde lider også af separationsangst. 17,2% af hundene i undersøgelsen var således bange for at blive adskilte fra deres ejere. Andre sammenlignelige studier er kommet frem til samme resultat, nemlig at 14-20% hunde er bange for at blive skilt fra deres ejer.

Frygt for nye ting

Mange af hundene led også af frygt for nye ting. 30 % af hundene led af frygt for fremmede hunde, mennesker og/eller nye situationer. 17% var bange for andre hunde og 15% var bange for fremmede mennesker, mens 11% var bange for nye og ukendte situationer. Tidligere studier er nået nogenlunde samme resultat, idet 20-25% af hundene i disse studier var bange for fremmede hunde, mennesker og/eller nye situationer. Her spiller racen også ind. Schæferhunde og dværgschnauzer var således mere bange for fremmede end labrador retriever, border collie og staffordshire bull terrier. Aggression over for fremmede var mest udbredt blandt schæferhunde og dværgschnauzer og mindst blandt labrador retriever og staffordshire bull terrier.

Frygt for overflader og højder

Frygt for overflader og højder var mest udbredt blandt labrador retrievere og dværgschnauzere, mens border collie og schæferhunde var mindst bange for disse ting.

Lider din hund af frygt

Det er derfor en god ide at være opmærksom på om din hund er bange for noget, og om dårlig og uhensigtsmæssig adfærd som aggression, urenlighed, ødelæggelse af ting og gøen kan skyldes frygt hos hunden. Få gjort noget ved problemerne, så hunden får en bedre velfærd, og du slipper på en uhensigtsmæssig adfærd.

Det er næppe en overraskelse, at labrador retrievere udviser mindre aggression over for fremmede end dværg schnauzer. Der topper listen over de mest aggressive hunderacer overfor fremmede.

Der er forskel på hunderacernes angst

Problemerne afhænger i høj grad af hvilke race hunden tilhører. Derfor anbefaler forskerne bag undersøgelsen også, at man som hundeejer er opmærksom på, hvilke adfærdsmæssige problemer, der kan være forbundet med den hunderace man har valgt. Så kan man ved at indrette sig hensigtsmæssigt give hunden et bedre liv uden frygt og stress.

Boder collier var ifølge undersøgelsen mindre bange for højder end andre racer. 15,3% af boder colliererne var således bange for højder, mens tallet var 38,7% blandt langhårede collier. Omvendt var boder collierne mere opmærksom på lys og skygge, hvilket var sjældent hos andre hunderacer.

Staffordshire bull terrier var den race, der var mindst bange overfor fremmede, mens dværgschnauzere var en af de racer, der var mest bange for fremmede. Dværgschanuzere var også en af de mest aggressive racer overfor fremmede. Hele 10,6% af dværgschnauzerene var aggressive mod fremmede, mens labrador retrivere var mindst med 0,4%. Dværgschnauzere gør også meget.

Reference:

Milla Salonen m.fl. (2019) “Prevalence, comorbidity, and breed differences in canine anxiety in 13,700 Finnish pet dogs” i nature.com/scientificreports

Er dit kæledyr glad for naboen?

Har du nogen sinde tænkt over, hvilken betydning det kan have for dit kæledyrs velfærd at være i nærheden men ikke sammen med artsfæller?

Det sker ofte, at dyr er i nærheden af artsfæller uden at være sammen. Dyr i ZOOs, i landbruget, på internater eller hjemme hos os selv. Vi holder dem adskilt, for at de ikke skal slås, få unger eller smitte hinanden. Heste i hver sin boks, pensionærhunde i hvert sit område og kaniner i hvert sit bur. Men er er det egentligt godt eller skidt for dem?

Nærheden af artsfæller kan have stor betydning for dyrenes adfærd, fysiologi og reproduktive formåen, ja på dyrenes overordnede velfærd. Sociale dyr kan have gavn at være i nærheden af artsfæller, men det kan også frustrere dem, hvis de ikke kan komme i fysisk kontakt med dem. Solitære dyr, der i naturen lever alene, kan omvendt blive stresset af at være for tæt på artsfæller.

Whitham og Miller har gennemgået forskning på området og har identificeret en række forhold, der har betydning for, om dyrene har gavn af at være i nærheden men ikke sammen med artsfæller.

Karakteristika ved dyrearten

Det kommer vel næppe bag på nogen, at forskellige dyrearter har forskellige behov. Desværre er det noget, vi ofte overser i dagligdagen. Vi lader vores egne behov spille ind. Derfor ser man sociale dyr bo alene, og dyrearter, der helst lever alene, placeres i nærheden af artsfæller. Men det har ikke alene betydning om de er sociale eller solitære (altså helst bor alene). Dyreartens behov for territorium og størrelsen på dette spiller også ind.

Årstiden og dyreartens reproduktive rytme har en stor betydning for, hvordan dyrene trives med artsfæller i nærheden. Således bliver mange dyrearter frustreret over ikke at kunne komme i fysisk kontakt med artsfæller af modsatte køn i parringssæsonen, men trives fint med afstanden på andre tider af året. Ligeledes kan dyr af samme køn til tider trives fint uden for parringssæsonen, men kommer op at slås i parrings- og/eller yngelsæsonen.

Forskellige dyrearter oplever verden forskelligt. Vi mennesker er meget visuelle, derfor har det, vi kan se, stor betydning for os. Men også andre arter har glæde, af at kunne se sine artsfæller eks. oplever internatshunde og nogle papegøjerarter mindre stress, hvis de har visuel kontakt til artsfæller. Mange dyr oplever imidlertid verden helt anderledes end mennesker. For dem er lyd og lugt ofte af større betydning. Det er derfor også vigtigt at tage disse ting med i betragtningen, når vi skal vurdere, om vores kæledyr trives med naboen.

Omgivelserne

Dyrenes omgivelser har betydning for, hvordan de bliver påvirket af nabo artsfæller. Har dyrene en stor bolig, bur, boks eller fold, kan det være lettere for solitære dyrearter at acceptere artsfæller i nærheden. Meget plads og ting at beskæftige sig med kan også mindske behovet for artsfæller i nærheden. Gemmesteder og muligheden for at søge ly, kan mindske stress hos dyr, der bor tæt op ad dominerende artsfæller.

Forskning har vist, at internatskatte, der har mulighed for at skjule sig fra andre katte, har en bedre velfærd end katte, der ikke har muligheden. I det hel taget synes muligheden for kontrol med situationen at være vigtig for velfærden. Dyr, der således selv kan bestemme, hvor tæt kontakt de ønsker til artsfæller, synes at have en bedre velfærd end dyr, der ikke har denne mulighed.

Det er vigtigt at dyrenes omgivelser er indrettet så de kan se, høre og lugte hinanden, hvis det fremmer dyrenes velfærd eller forhindre lyd, lugt og syn, hvis det er bedre for dem.

Lyd er vigtig for fugle og deres sang tjener ofte det formål, at fortælle artsfæller, at her bor de, og at andre skal holde sig væk. Det kan derfor stresse mindre dominerende fugle at bo tæt op ad dominerende hanner uden at have muligheden for at komme væk.

Dyr, der bor tæt på artsfæller, kan også skade hinanden, hvis de ikke er tilstrækkeligt adskilte. Bid og spark kan være resultatet. Skader der i yderste konsekvens kan koste dyrene livet. Man kan således se heste, der skader hinanden, hvis de kun er adskilt af et hegn men ikke afstand. Kaniner, fjerkræ og andre dyr, der udstilles i burer kan resultere i bid-, krads og hakkeskader.

De individuelle karakteristika ved dyret

DSC03686-300x300 Er dit kæledyr glad for naboen? — *Foto: Søren Sørensen*

De enkelte dyr kan være forskellige, og det spiller også ind på, hvordan de bliver påvirket af at have artsfæller i nærheden. Der er kønsforskelle, der gør, at virile hanner ofte tillader hunner i deres nærhed, mens de ønsker andre hanner hen hvor peberet gror.

Dyr i forskellige aldre har forskellige præferencer med hensyn til behovet for nærhed til artsfæller. Unge dyr trives typisk bedre med at være sammen og kan blive frustreret over ikke at kunne være i fysisk kontakt med artsfæller. Nogle ældre dyr kan sætte mere pris på at være alene eller have sværere ved at tolerere andre artsfællers nærhed, mens det for andre har stor betydning, at der er artsfæller i nærheden.

Men også dyrets helt egen personlighed spiller ind. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på om ens kæledyr er social, forsigtig eller dominerende.

Reaktionen på uønsket nærhed af artsfæller kan variere

Dyrenes reaktion på at bo i nærheden af artsfæller, de ikke er glade for, kan variere. Den kan være påvirket af dyrets alder, køn, tidligere erfaringer og personlighed. Selv om dyrene udsættes for den samme negative stress ved nærvær af artsfæller, kan de udvise forskellig adfærd. Det ene dyr kan blive stille, tilbageholdende og apatisk, mens det andet kan blive særdeles aggressiv, vokal og stereotyp herunder pace frem og tilbage eller krybbebide. Dyrenes reproduktive evner kan også blive påvirket og medføre lavere produktivitet. Ligesom brunsten kan blive undertrygt eller udskudt.

Adfærd kan smitte

Man skal også være opmærksom på at adfærd og følelser kan smitte. Stereotypi og aggression kan således smitte, så naboen også bliver stereotyp og aggressiv. Omvendt kan man også bruge sin viden til at placere roligere dyr i nærheden af artsfæller, der kan mindske disses stereotypi og aggression.

Heste

Hvis man tager heste som et eksempel. Er der tale om meget sociale dyr, der ikke trives uden en flok. Der er også et stærkt hierarki i en hesteflok, og særligt hingste kan have svært ved at acceptere hinanden. For heste kan det derfor være gavnligt, at boksene er indrettet så hestene har mulighed for at se, høre og lugte hinanden. Ja, der er faktisk forskning, der viser, at et spejl i boksen har en gavnlig effekt på heste, der væver, fordi de kan opleve, at der er andre heste i nærheden.

Det er imidlertid også vigtigt, at hestene har mulighed for at komme væk fra dominerende artsfæller. Det kan derfor være nødvendigt med mere afstand mellem hestene på folden end et enkelt trådnet, og man skal være opmærksom på hvilke heste, der har boks ved siden af hinanden. Særligt omkring fodringen, kan der opstå problemer, fordi de mere dominerende heste kan presse de mindre dominerende og derved stresse dem.

Kaniner

20180928_181933-300x225 Er dit kæledyr glad for naboen? — *Foto: Maria Gullestrup*

Kaniner er kolonidyr, der lever i nærheden af hinanden men ikke sammen. De har hvert deres hule og territorier. De har derfor ikke i samme grad som heste behov for at være tæt sammen med artsfæller. Omvendt tilbringer kaniner op mod 20% af deres tid i umiddelbar nærhed af hinanden, hvis de holdes sammen med andre kaniner, som de sætter pris på. Ved at holde kaninerne adskilt med et trådnet, kan de være tæt på hinanden, samtidig med at man mindsker risikoen for kampe og skader.

I naturen hjælper de hinanden med at være på vagt over for rovdyr. Det gør de bl.a. ved at stampe og på den måde advarer hinanden. Det kan derfor være, at kaniner føler sig mere trykke og slapper mere af, hvis de kan høre og eller lugte andre kaniner.

Der kan også opstå problemer, hvis de er tæt på andre kaniner men ikke sammen. Hankaniner kan strinte på hinanden og hunner gennem trådnet. Hankaniner kan også blive frustreret over at opholde sig i nærheden af hunkaniner, men ikke at have muligheden for at parre sig med dem. Det er faktisk et af de største problemer jeg oplever blandt mine kaniner. Hankaniner, der hopper frem og tilbage i buret i frustration over de lækre damekaniner i nærheden, som de ikke kan komme i kontakt med. Hvis man har sådanne frustrerede hankaniner, bør man overveje, at lade den kastrere eller holde den længere væk fra hunkaniner.

Kaninernes alder og årstiden har også betydning for, hvor godt kaniner tolerere hinandens selskab. Unger, der endnu ikke er kønsmodne, trives ofte godt sammen men trives til tider bedre med større afstand, når de bliver kønsmodne. Hunkaniner, kan fint gå sammen uden for parringssæsonen, men ved parrings sæsonens start bliver de mere territoriale, og har brug for større afstand til andre kaniner og kan derfor have gavn af at være i nærheden men ikke sammen med hinanden.

Tjekliste. Gør dig disse overvejelser

Gør dig nogle overvejelser over, hvordan du kan forbedre dine dyre velfærd gennem placering i nærheden af artsfæller. Brug evt. nedenstående tjekliste til at overveje, hvad der er godt og hvad der er skidt og søg evt. mere viden om artens behov.

Om dyrene tilhører en social eller solitær art
Deres køn og alder
Hvordan de oplever verden. Er lyd, lugt og/eller syn vigtigst for dem?
Om de har adgang til berigelse, ting de kan beskæftige sig med
Burets/foldens/boligens størrelse
Burets/foldens/boligens indretning herunder om der er skjulesteder, så dyrene kan komme væk fra hinanden
Adgang til ressourcer. Ikke mindst om de stresser hinanden omkring fodring
Afstand til artsfællen
Årstid og klima
Antallet af artsfæller i nærheden

Leave a comment InAlle dyrearter Chinchillaer Heste Hunde Kaniner Katte Marsvin

Maria Gullestrup
5. oktober 2019

Lad nu vær at klæde dit kæledyr ud!

Indrømmet jeg har svært ved at klare det. Jeg synes ikke, at det er fedt at se hunde klædt ud som brandbiler, babyer eller spøgelser. Eller katte klædt ud som rotter. Det er bare ikke kønt at se på. De sociale medier flyder over med disse billeder og film.

Jeg synes, at mange af de hunde og katte ser ud som om de ikke synes, at det er særligt fedt og jeg kan ikke se, at det på nogen måder bidrager til en bedre velfærd for dyrene. Tvært imod. Vi forarges over dårlig dyrevelfærd i landbruget, men synes samtidig at det er nuttet, når vi bevidst forringer velfærden for vores kæledyr, fordi vi synes, at de ser nuttede ud, når de er klædt ud.

Lad nu vær!!!!

Leave a comment InAlle dyrearter Hunde Kaniner Katte

Maria Gullestrup
3. april 2019

Hvad skal dyret hedde?

Nogle gange ligger det lige for, og man har navnet klar længe før ens nye kæledyr er flyttet ind. Andre gange kræver det lange overvejelser. Med 3 heste, 2 hunde, 3 katte og 80 kaniner på gården kræver det til tider nogen opfindsomhed at finde navne til dem vores dyr. Jeg har ganske vist en liste med gode kaninnavne jeg kan tage af, men ind imellem har det krævet lang tids stirren på verdenskortet i stuen at finde det helt rigtige navn.

Når verdenskortet er i spil, skyldes det, at vores kaniner i racen Lille Rex er opkaldt efter geografiske navne og at hvert år har sit begyndelsesbogstav. I år er således H’år. Alle kaniner født i år hedder noget med begyndelsesbogstavet H. Hvor Lille Rex’erne er opkaldt efter geografiske navne, er Hermelinerne opkaldt efter fødevare, blomster og planter, Løvehovederne er efter mennesker, og så er der frit slag med navne til Dværgvædderne.

Men tilbage til kortet, sidst på året hvor vi har kaniner, der er opkaldt efter France, Faroe Island, Fiji og Florida, så kan det være svært at finde navne. Så hænder det, at en kanin bliver opkaldt efter Faxe og Farsø og lur mig om der ikke i år kommer en Herfølge. At give navne efter geografiske steder, er jo så ikke kun forbeholdt kaniner. Tidligere blev de værnepligtige opkaldt efter den by, de stammede fra. De betød, at når man var lagt fra kasernen under krig, kunne officeren hurtig finde ud af om, der var en lokalkendt værnepligtig. Faktisk holdt nogle af disse navne ved efter soldatertiden og er en af årsagerne til at mange af os (herunder mit efternavn, Gullestrup) har bynavne som efternavn.

Vores kattene skal helst have navne, hvor kat eller mis indgår. De hedder således Katja, Misja og Bobkat. Hestene skulle opkaldes efter floder fra det land, racen stammer fra. Således blev lipizzaneren til Donau, araberen til Litani efter en libanesisk flod. Værre var det med vores oldenborg/varmblod, for hun skulle så hedde Rhinen eller Gudenåen, og det synes vi nu alligevel ikke, var så tjekket. Så røg princippet, om at opkalde hende efter en flod fra racens oprindelsesland, og hun blev kaldt Missouri.

Nogle opkalder dyrene efter udenlandske navne, andre gudenavne, tegneseriefigurer, kendte sange, drinks, stjerner, krydderurter, kendte hunde og heste, deres gamle mor eller Pokemons. Dyrets udseende eller egenskab er også ganske udbredt eks. Plet, Stribe eller Stampe. En af vores kunder har sågar opkaldt sine kaniner efter os, nemlig Søren og Maria. Eller en anden ide som Sofie Nygaard benyttede sig af, var at opkalde sine marsvin efter temaet dyr, Pelle Kan, Geo Pard og Ella Fant. Mulighederne er mange. Her er lidt inspiration navne til jeres hest, hund, kat, fugl, kanin, hamster, marsvin, eller hvad kæledyr I nu måtte have.

A

Abba (Musikgruppe)

Abra (Pokemon)

Adam (Drengenavn og verdens første menneske ifølge biblen)

Afroditte (græsk gudinde for gud for kærlighed og skønhed)

After Eight (Chokolade)

Aiko (Japansk navn)

Alabama (Amerikansk stat)

Alladin (Disneyfigur)

Alaska (Amerikansk stat)

Alf

Alfine

Alfa (Græsk bogstav)

Amazonas (Sydamerikansk flod)

Aluminium (Grundstof)

America (Land)

Anemone (Blomst)

Angel (Engel på engelsk)

Apache (indianerstamme)

Apia (Hovedstad i Samoa)

Apple (Æble på engelsk)

Apple Pie (Engelsk madret)

Apollon (græsk gud for lys, forår, spådomskunst, musik, sang)

Arbok (Pokemon)

Aragon (Region i Spanien)

Aramis (person fra de tre musketeer)

Ariados (Pokemon)

Ariel (Disneyfigur)

Armani (Designer)

Aristocats (Disneyfigur)

Artemis (Dyrenes gudinde i græsk mytologi)

Askepot (Disneyfigur)

Ashlan (Løve fra Narnia fortællingen)

Astatin (Grundstof)

Asterix (Tegneseriefigur)

Athene (Visdommens gudinde i græsk mytologi)

Atlantis (Sagnland)

Aurora (Romersk gudinde for morgenrøden)

Autumn (Efterår på engelsk)

B

Bacardi (Alkohol)

Balto (slædehund. Filmfigur)

Balder (Hønsehund kendt fra Poul Thomsens Dus med dyrene)

Bambi (Disneyfigur)

Bamseline

Bandit

Barbaro (Kendt engelsk væddeløbshest)

Barbarossa (Pirat)

Barbossa (Person fra Pirates of the Caribbean)

Barcelona (Spansk by)

Baronen (Adelstitel)

Baronessen (Adelstitel)

Basse

Beauty (Smuk på engelsk)

Bell (Adelstitel)

Bella

Berberis (Plante)

Beryllium (Grundstof)

Beta (Græsk bogstav)

Bianca (Hvid på italiensk)

Bifrost (Regnbuen i følge nordisk mytologi)

Bimle

Bimse

Black Beauty (filmhest)

Black Dancer

Black Diamond

Black Jack

Black Pearl (Skib fra Pirates of the Caribbean)

Blackie

Blanco (Hvid på spansk)

Blue Hawaii (Filmtitel)

Blåbær (Bær)

Bob (Drengenavn)

Bobcat

Boheme

Bold Eagle (kendt fransk varmblods travhest)

Bolero (Musiktitel)

Bonnie

Bounty (Chokolade og berømt opdagelsesskib)

Brandy (Alkoholisk drik)

Britain (Land)

Brombær (Bær)

Bruiser (Filmhund af racen chihuahua)

Brutus (Romersk senator, der anses for at stå bag mordet på Julius Cæsar)

Bubbles

Bukefalos (Alexander den stores stridshest)

Bulbasau (Pokemon)

Buller

C

Caballo (Hest på spansk)

California (Amerikansk stat)

Camille (Blomst)

Candyfloss (Slik)

Carrot (Gulerod på engelsk)

Cassiopeia (Stjernebillede)

Caucasus (Landområde)

Cavia (Marsvin på latin)

Challenger (Udfordrer på engelsk)

Chanell (Designer)

Chansey (Pokemon)

Chaplin (Skuespiller)

Charmander (Pokemon)

Cheasecake (Ostekage)

Chequita

Cherry (Krydderi)

Cheval (Hest på fransk)

Chico

Chikorita (Pokemon)

Chili (Krydderi)

Chopin (komponist)

Cider (Drik)

Chili (Krydderi)

Chip & Chap (Disneyfigorer)

Cirkeline

Clefairy (Pokemon)

Cleopatra (Egyptisk droning)

Cocktail (Drik)

Coco

Coconut (kokosnød på engelsk)

Colerado (Amerikansk stat)

Columbine

Columbus (spansk opdagelsesrejsende)

Comet

Con mèo (Kat på vietnamesisk)

Copenhagen (Hovedstad og hertugen af Wellingtons hest under Napoleonkrigen)

Cosmo

Creamy

Crüsli

Cæsar (Romersk kejser)

Cæsium (Grundstof)

D

Dadel

Dahlia (Blomst)

Daisy

Damaskus

Danablue

Dancing Queen

Dandelion

Danish Dynamite

Danish Pastry

Denver

Desert Orchid (kendt engelsk væddeløbshest)

Desire

Diablo

Diamant

Diamond

Diana (romersk gudinde for jagt)

Diego

Discovery

Disney

Dixie

Dolce vita

Domino

Donau

Dragon

Dragonair (Pokemon)

Dratini (Pokemon)

Drue

Dry Martini

Duchess (engelsk adelstitel)

Duke (engelsk adelstitel)

Dumbo (Disneyfigur)

Dumle

E

Eagle

Eastwood

Ebony

Edelweis

Eevee (Pokemon)

Ekko

El Dorado

El Paso

Eliot

Elvis

Emereld

Emmentaler

Empress

Enebær

Enigma

Epona

Euro

Europa

Excalibur

Exegutor (Pokemon)

Everest

F

Falcon

Fanta

Fantasia

Faras (Hest på somalisk)

Farin

Fairytale (Eventyr på engelsk)

Faroe Island

Fashion

Fauna

Fearow (Pokemon)

Feles (Kat på latin)

Felisia

Felix (Drengenavn)

Fennikel (Krydderi)

Fersken (Frugt)

Fiesta (Bilmærke)

Fiji (Land)

Filur

Findus

Fiona

Firenze

Flamingo

Flareon

Fleur

Floppy

Florence

Florida

Flower

Fluffy

Funfun (Hvid på yoruba)

Futte (tegneseriehund)

Flying Dutchman

Fløjte

Fnuggi

Fondue

Fontana

Ford (bilmærke)

Forrest

Forsytia

Fortuna (held)

Fosfor (kemisk grundstof)

France

Freja (nordisk gudinde for skønhed og frugtbarhed)

Francisco

Frozen (Disneyfigur)

Juno (romersk gud)

Jupiter (romersk gud for himmel og lyn)

Juventas (græsk gudinde for ungdom)

Futte (tegneseriefigur)

Følfod

G

Gabriel

Gaia

Gajol

Galaxy

Gallium (kemisk grundstof)

Gambia (Afrikansk land)

Gamma (græsk bogstav)

Gandalf

Gandhi (Indisk statsleder)

Garfield (tegneseriefigur)

Gazelle

Germany

Geronimo

Ghana

Gladiator

Glenfidel

Goddess

Goldeen (Pokemon)

Goldie

Goliat

Gourgemole

Grand Canyon

Grankogle

Grease

Greece

Greenland

Grisling (Tegneseriefigur fra Peter Plys)

Græskar

Grundtvig

Greven

Grevinden

Guadeloupe

Gucci

Guinness

Gypsy

H

Hafnia (kemisk grundstof)

Hafnium (kemisk grundstof)

Haiti

Hamlet

Haribo

Harlekin

Hermes

Harmony

Hermoso (Smuk på spansk)

Havanna

Havarti

Hawaii

Hawkeye

Hazel

Helios (kemisk grundstof)

Helium (kemisk grundstof)

Herakles

Heaven

Hekla

Hermes

Harmony

Herkules

Hibiscus

Hidalgo (væddeløbshest og filmfigur)

Highlight

Himalaya

Hindbær

Hirse

Holger

Hollywood

Homer

Honning

Honolulu

Hop Hans

Houdini

Horsea (Pokemon)

Humle

Hurricane

Hyasint

I

Isabella

India

Ingefær

Island

Ivysaur (Pokemon)

J

Jack Sparrow (Filmfigur)

Jamaica

Jamil (Smuk på arabisk)

Jasmin (Blomst og pigenavn)

Johnny Depp (Skuespiller)

Joker

Jolly Jumper ( Lucky Lukes hest. Tegneseriehest)

Jumper

Jupitor (planet og

Juventas (romersk gudinden for ungdom)

K

Kakuna (Pokemon)

Kalulu (Kanin på Chichewa)

Kamikaze

Kamille (Blomst)

Kanareyka (Kanariefugl på russisk)

Kaninus

Karamel

Kardemomme

Kastanje

Katja

Kedi (Kat på tyrkisk)

Kilimanjaro (Afrikansk bjerg)

King

Kiwi (Frugt)

Komet

Kommen (Krydderi)

Kon Tiki

Kornel (Blomst)

Kung Fu

Kunje (Hest på tjekkisk)

Krypton

Kvik (tv-figur fra Matador. Foxterry)

L

La Glace

Lady (Cockerspaniel. Disneyfigur)

Laika (russisk hund, der blev første hund i kredsløb om jorden)

Lakrids (Slik)

Laos (Land)

Lassie (kendt Collie filmhund)

Ledian (Pokemon)

Ledyba (Pokemon)

Liberia (Land

Lilje (Blomst)

Lithium (Kemisk grundstof)

Litani (Arabisk flod)

Loke (Nordisk halvgud)

Loshad (Hest på russisk)

Lotus (Blomst)

Lutetium (Kemisk grundstof)

M

Machop (Pokemon)

Madame

Madonna

Mads (Blodhund. Disneyfigur)

Maggie

Magikarp (Pokemon)

Magmar (Pokemon)

Magnesium (Kemisk grundstof)

Magnolia (Blomst)

Mauseu (Mus på koreansk)

Malaika

Mali (Land)

Malawi (Land)

Malibu

Mangan (Kemisk grundstof)

Marengo (Napoleons hvide araberhest)

Margarita

Mario

Mars (romersk krigsgud og gud for landbrug)

Mellow

Melodi

Melody

Meowth (Pokemon)

Mercur eller Merkur (planet og romersk gud for frugtbarhed og handel)

Merlin

Messenger (navnet på en kendt engelsk fuldblods avlshingst)

Milkshake

Minerver (romersk gud for visdom, videnskab og kunst)

Misja

Missen

Mission

Mississippi (amerikansk flod)

Missouri (amerikansk flod)

Mistral

Mjølner (Thors hammer i nordisk mytologi)

Moana (Disneyfigur)

Mocca eller Mokka

Moldova (Land)

Monaco (Land)

Moonlight

Moonshine

Muffin

Mulan (Disneyfigur)

Murkrow (Pokemon)

Musse

N

Namibia (Land)

Natrium (kemisk grundstof)

Nemo (Disneyfigur)

Nepal (Land)

Neptun (romersk gud for hav og jordskælv)

Neptunium (kemisk grundstof)

Nico

Nikkel(kemisk grundstof)

Nimbus

Niner

Ninka Ninus (tegnefilmfigur. Peter Plys kaninven)

Ninus

Nougat

Nuggi

Nuser (tegneseriefigur. Beagle)

O

Oasis

Obelix (tegneseriefigur)

Oberst

O.Brien

Ocean

October

Oddish (Pokemon)

Odin (nordisk gud)

Odysséen

Odyssy

Off Shores

Okeanos

Oklahoma (Amerikansk stat)

Old Lady

Oliver twist

Oliven

Oliver

Olivia

Olympia

Olympus

O’Malley

Oman (Land)

Omaha

Onion

Opal

Orchid

Orchester

Oreo

Orion

Orkan

Oscar

Othello

Outlaw

P

Pablo

Pacific

Paddington

Paint

Palladium (Kemisk grundstof)

Panama (Hovedstad i Panama)

Panda

Pandora

Paprika (Krydderi)

Passion

Paris (hovedstad)

Patriot

Peanut

Pearl

Pearl Harbor

Pegasos eller pegasus (vinget hest fra græsk mytologi)

Pegasus

Penelope

Peppermint

Pepsi

Perseus

Persille (Krydderurt)

Peter Pan (Disneyfigur)

Phanpy (Pokemon)

Phantom

Pharoah

Phoenix

Picasso

Pidgeot (Pokemon)

Pikachu (Pokemon)

Piña Colada (drink)

Pinafore

Pink

Pink Panther

Pinocchio (Disneyfigur)

Pip

Pippi

Pirate

Pittsburgh

Pixie

Platin (kemisk grundstof)

Pluto

Perle

Peru (Land)

Peter Plys (tegneseriefigur)

Pinocchio (Disneyfigur)

Pip Hans

Pirate of the Caribbean (filmfigur)

Pistacie

Pitcairn

Pixeline

Pjuske

Playboy

Plesaures

Pluto (planet, romersk gud for underverden og jordbrug og Mickey Mouses Blodhund)

Plutonium (kemisk grundstof)

Pocahontas

Polka

Polo

Ponyta (Pokemon)

Popcorn

Popkorn

Poppe

Poppedreng

Popkorn

Popugaychik (Lille papegøje på russisk)

Poseidon

Potentilla (Blomst)

Prada

Pride

Primadonna

Prince

Prince Vailiant

Princess

Princeton

Promise

Ptitsa (Fugl på russisk)

Pumpkin

Puzzle

Q

Qatar (Land)

Quark

Quasar

Queen

Quentin

Quickstep

Quito (Kovedstad i Ecuador)

Quitz

Quiz Master

R

Rabarber

Racer

Radium (Kemisk grundstof)

Rafael

Rain

Rainman

Rainbow

Raj

Ralph

Rambo

Rambow

Ramona

Ranger

Rapidash (Pokemon)

Rasburry

Ratata (tegneseriehund fra Lucky Luke)

Ratatui

Ray

Raven

Rebecca

Red Baron

Red Bull

Red Star

Regean

Richie

Rimfaxe eller Hrymfaxe (hesten, der trak månen over himmelen i nordisk mytologi)

River

River Dance

Robin

Robin hood

Rock

Rocky

Rocky Mountain

Roma

Romia

Ronaldo

Roquefort

Rose (Blomst)

Rosie

Koshka (Lille kat på russisk)

Rubin

Ruby

Ruffian (kendt amerikansk væddeløbshoppe)

Rufus

Ryan

S

Sabrina

Safid

Safia

Safir

Safran

Saint

Sainta

Samoa

Samuel

Sally

Salvador

Sanaa

Sandra

Sandy

Saphira

Sarah

Sasha

Saturday

Saturn

Saudi Arabia

Sausage

Savannah

Scandinavia

Scarlet

Scooby Doo

Schrini

Scooba

Scoobee

Scoop

Scoopy

Scooter

Selfie

Senorita

September

Sergeant

Shadow

Shakira

Shallow

Shane

Shanon

Sheba

Sheeba

Shannon

Sheldon

Shelly

Sherlock Holmes

Sheriff

Shiba

Shiloh

Shine

Shiram

Shrek

Siba

Sieger

Silky

Silva

Silver

Silver Belle

Simba

Singer

Sirius

Skinfaxe

Skippie

Sky

Skywalker

Slepiner

Smaragd

Smart

Smiley

Smokey

Smoochie

Smølfine

Snebold

Snefnug

Snehvide

Snestorm

Sniffer

Snow

Snowflake

Snowhite

Snowie

Snorlax

Snowfall

Snowflake

Snowy

Soccer

Sofia

Softice

Sofus

Soldier

Soleil

Solofanua

Song

Spaghetti

Spark

Spearrow

Speedy

Spencer

Spicy

Spiraea

Spirit

Splash

Spotty

Spring

Squirrel

Spider

Spiderman

Stampe

Star

Star Trek

Starbuck

Starlight

Starstruck

Strawberrie

Steffi

Stella

Stone

Storm

Streiff

Stribe

Storm

Sugar

Sugar Baby

Sultan

Sultana

Summer

Sumo

Sun

Sun Dancer

Sungura

Sunlight

Sunny

Sunrise

Sunshine

Super Model

Superman

Super Star

Surprise

Survivor

Sushi

Susie

Suva

Svadilfare

Sweetie

Sweet Dreams

Sydney

Symphony

T

Tacco

Tamara

Tambourine
Tammy
Tallinn
Tango
Tarok
Tarzan
Tattoo
Taurus
Taylor
T-bone
Teddy
Teddy Bear
Tequila
Tequila Sunrise
Terror
Terry
The General
The Outlaw
Theodore
Theseus
Thor
Thumbelina
Tiger
Timian
Tintin
Tirana
Titan
Titanium
Tobasco
Togo
Tolstoy
Topaz
Tonga
Tornado
Tornerose
Toy
Tracy
Tribute
Trigger
Triumph
Trixie

U

Uganda

Ulyses

Ukele

Ukraine

Ulysses

Uniquess

Unity

Universal

Unusual

Uno

Uran

Uranus

Urban Cowboy

Ursula

Utopia

V

Vagabond

Vaiana (Disneyfigur)

Vaks (Disneyhund)

Valentine

Valentino

Valley

Valletta (Hovedstad i Malta)

Velvet

Van Gogh

Vanilje

Vanilla

Vanity Fair

Vanuatu (Land)

Vega

Venus (planet og romersk gudinde for kærlighed og skønhed)

Verdun

Verona

Vicky

Victory

Viking

Vincent

Vilnius (hovedstad i Litauen)

Vimse

Vinusha

Viola (Pigenavn)

Vito

Vodka

Vogue

Volga (russisk flod)

Voodoo

Voyager

Vulpix (Pokemon)

Vulkan

W

Walker

Wallflower

Walze

Walter

Warrior

Washington (amerikansk by og stat)

Webster

Wellington (hovedstad i New Zealand)

West

Westpoint

Whatever

Whisper

Whispering Spirit

Whiskers

Whiskey (drink)

White Dove

White Christmas

White Prince

White Rose

White Snowflakes

Why Not

Wild Buck

Wild Magic

Wild Rose

Wildcat

Wildfire

William

Willie

Willow

Willy

Will Turner (filmfigur)

Windsor

Wilson

Wings

Wine (drik)

Winnie

Winnie the Pooh

Winston

Winter

WinterGold

Wisky

Witch Craft

With All My Heart

Wizard

Wolf

Wolfie

Wombat

Wonder

Wonder Boy

Woodstock

Woody

Wooper (Pokemon)

World Class

Worthwhile

Wrangler

X

Xenon

Y

Yahoo

Yankee

Yankee Doodle

Yanma (Pokemon)

Yasmin (Pigenavn og Disneyfigur)

Yellow (farve)

Yellow Sky

Yemen (Land)

Yesterday

Ygdrasil

Ying Yang

Yoga

Yogi

York

Yoshi

Yosemite

Yoyo

Yukon

X

Xander

Xena

Xerxes

X Factor

X mas

X-ray

Z

Zacco

Zacko

Zagreb

Zambia (Land)

Zanzibar

Zap

Zefirka

Zelda

Zeus

Zidan

Zig Zag

Zirconium (kemisk grundstof)

Zoom

Zorro

Zorrow

Zubin

Zulu

Zuma

Æ

Ø

Øko

Ørn

Østos

Å

Åse

Leave a comment InAlle dyrearter Chinchillaer Heste Hunde Kaniner Katte Marsvin

Maria Gullestrup
21. marts 2019

Ny dyrevelfærdslov

Folketinget forventes om en uges tid at førstegangsbehandle den nye dyrevelfærdslov. Loven skal erstatte den gamle dyreværnslov. ”Formålet med lovforslaget er at gennemføre en forenkling af lovgivningsstrukturen på dyrevelfærdsområdet og derved gøre lovgivningen mere overskuelig og brugervenlig i praksis. Samtidig muliggør en bredere anvendelse af bemyndigelser, at reglerne hurtigere kan tilpasses udviklingen på området, især i forhold til anerkendte praktiske erfaringer og forskningsresultater.” Konkret betyder det, at der bliver en overordnet dyrevelfærdslov på dyrevelfærdsområdet suppleret med en række administrativt fastsatte bekendtgørelser på de enkelte dyrearter.

Det giver rigtig god mening med en forenkling. Ligeledes at man ændrer navn fra ”dyreværnslov” til ”dyrevelfærdslov”, da ordet dyrevelfærd er mere moderne og ligger mere i tråd med forskning på området frem for ordet dyreværn. Men som Det Dyreetiske Råd også påpeger, så er det afgørende i forhold til dyrevelfærden, hvordan de nye rammer anvendes, og hvad de efterfølgende bekendtgørelser indeholder. Rådet påpeger ligeledes, at den forenklede lovstruktur i den nye dyrevelfærdslov ikke må forringe dyrenes lovmæssige beskyttelse. Ulempen ved forenklingen er ligeledes, at man flytter området fra et politisk/demokratisk til et bureaukratisk ansvar.

Læs også: Det Dyreetiske Råds udtalelse om dyreværnsloven

Dyreetik

Jeg er knap så begejstret for, at man har tænkt sig at lade loven både omfatte dyrevelfærd og dyreetik. Dyreetik dækker i denne sammenhæng over ting, vi ikke kan lide, men som egentlig ikke har noget med dyrevelfærd at gøre. Det kan f.eks. være sex mellem mennesker og dyr og salg af pels fra hunde og katte.

Sex mellem mennesker og dyr, der er skadelig for dyrene, var allerede forbudt under den eksisterende dyreværnslov. Hvad der var lovligt, men som blev forbudt i 2017, var al sex mellem mennesker og dyr, altså ikke kun sex, der var skadelig for dyrene. Det blev således forbudt, at en hanhund skulle hoppe på en kvinde og havde sex med hende. Ganske ulækkert, er der mange, der vil mene, men næppe noget, der går ud over hundens velfærd. Tværtimod!

Et andet etisk motiveret forbud, der egentlig ikke har så meget med dyrevelfærd at gøre, er forbud mod anvendelsen af hunde- og kattepels. Vi synes, at det er synd for dyrene, fordi det er vores kæledyr. Senest har Bilka trukket sutsko med kaninpels tilbage af samme grund. Men hvorfor er det mere synd for en hund og en kat at blive brugt som pels end for en ko at blive anvendt til sko og tasker eller at blive ædt?

Jeg så gerne, at dyreetik blev holdt ude af dyrevelfærdsloven, så vi ikke mudre billedet, men klart fokuserer på den veldokumenterede dyrevelfærd. Sager, der ikke har noget med dyrevelfærd at gøre, ville så kunne vedtages uafhængig af dyrevelfærden som det det er, nemlig etik og ikke dokumenteret dyrevelfærd.

Udendørs hold af dyr

Den nye dyrevelfærdslov vil give ministeriet mulighed for at fastsætte regler til udendørs holdte dyr. Sidste års varme sommer og tørkeperiode viste, at der kan være behov for en opstramning på området. Således så man adskillige får, heste og kvæg på marker uden mulighed for skygge. Problemer med vejrliget og beskyttelse mod samme opstår ligeledes, når det er koldt om vinteren.

Misdannede dyr

Lovforslaget lægger op til at ministeriet kan indføre regler for avl af familie- og hobbydyr. Pt. har man dog ikke tænkt sig at anvende muligheden.

Den Danske Dyrlægeforening opfordrer i deres høringssvar til, at man sætter hårdere ind over for avl af familie- og hobbydyr, der medfører forringet helbred og velfærd for dyrene. Her tænkes specielt på katte- og hunderacer, der fremavles med så korte snuder, at det kan være vanskeligt for dyrene at trække vejret og forhindrer dem i at fungere i en normal hverdag.

Dyrlægeforeningen peger også på at avl af visse hunde- og katteracer giver dem fødselsproblemer og forhindrer dyrene i at føde på normal vis.

Det er ikke bare problemer, man ser hos hunde og katte. Kaninracer, som Hermelin og Dværg Vædder med korte snuder, kan få tandproblemer. Hermeliner er også ofte avlet så langt ned i størrelse, at de kan få problemer med at føde. De får døde unger og/eller unger, der dør inden for de første dage efter fødslen.

Også Det Dyreetiske Råd efterlyser handling på området. Rådet gør opmærksom på, at det er 20 år siden, at rådet første gang påpegede problemerne med avlen. Der er dog ikke sket meget af frivillighedens vej på området i de 20 år. Samtid gør rådet opmærksom på, at Sverige har indført regler på området.

Dyreværns-Organisationernes Samarbejds-Organisation (DOSO) gør opmærksom på at ministeren for 5 år siden fik bemyndigelse til at fastsætte regler på området, men at det hidtil ikke er sket.

Jeg kan kun være enig. Lad os få fokus på dette område. Hellere før end senere.

Læs også: Det Dyreetiske Råds udtalelse om avl af katte og hunde (1999)

Andre kommentarer til den nye dyrevelfærdslov

Udover ovennævnte høringssvar fra interessenter til dyrevelfærdsloven, er der kommet et par relevante kommentarer til yderlige forbedringer på velfærdsområdet fra hesteorganisationer og Dyrenes Beskyttelse.

Egenkontrol

Dyrenes Beskyttelse beklager, at bemyndigelsesbestemmelse vedr. egenkontrol af dyrevelfærd fjernes fra den nuværende dyreværnslov. De mener, at egenkontrol er vigtig og kan supplere den uvildige kontrol. Jeg er helt enig, og er stor tilhænger af øget eget ansvar, herunder krav om uddannelse og egenkontrol. Begge dele er med til at klæder ejer, og de der omgås dyrene til dagligt, på i forhold til sikring af en bedre velfærd for dyrene. Jeg mener faktisk, at netop krav om egenkontrol bør udvides og udvikles.

Uddannelse af personale, der arbejder med dyr

Dyrenes beskyttelse er modstander af, at man i forbindelse med veterinærforliget III har ophævet krav om uddannelse til andet personale end den virksomhedsansvarlige, som er landbrugsmæssigt beskæftiget med dyr. Jeg er helt enig. Det er den helt forkerte retning at gå i forhold til velfærden. En ændring, der øger risikoen for, at ufaglærte medarbejdere udkonkurrerer de medarbejdere, der trods alt har en uddannelse.

Læs også: Det Dyreetiske Råds udtalelse om uddannelseskrav (2018)

Heste skal holdes sammen med artsfæller

Heste er flokdyr, der har behov for at være sammen med andre heste. Det er de fleste enige om. Flere foreninger, der beskæftiger sig med heste, opfordrer også IGEN til, at der stilles lovmæssigt krav om dette. Det er en gammel diskussion, som også var oppe at vende for år tilbage i forbindelse med vedtagelse af hesteholdsloven. Onde tunger mener, at det ikke blev gennemført fordi Venstre ville tilgodese baglandet. De landmænd, der har en enkelt pony gående til barnebarnet. Heller ikke denne gang ser det ud til at lykkedes, som ministeriet skriver i sin kommentar til lovforslaget. Hensynet til heste må afvejes overfor andre hensyn.

Læs også: Det Dyreetiske Råds udtalelse om hesteloven (2026)

Er den nye lov så fremskridt eller et tilbageslag?

Lovens hensigt er som udgangspunkt ikke at forbedre dyrevelfærden, men at forenkle lovgivningen. Det er sikkert lykkes. Men Folketinget vælger samtidig at forringet vilkårene på nogle områder. Det gælder bl.a. mindske krav om uddannelse af personale, der arbejder med dyr (ganske vist skete det sidste år og ikke i forbindelse med denne lov). Man kommer til at misse muligheden for at forbedre vilkårene på en række områder. Det gælder bl.a. i forhold til hestes behov for at være sammen med artsfæller. Det gælder også forbud mod dyr, der er fremavlet med skavanker. Samtid forplumrede man billedet ved, at lade overvejelser om dyreetik indgå på samme niveau som dyrevelfærd.

Om de øgede beføjelser, som ministeriet får gennem den nye dyrevelfærdslov, fører til bedre velfærd for dyrene, kan kun tiden vise.

Leave a comment InAlle dyrearter Heste Hunde Kaniner Katte

Maria Gullestrup
14. januar 2019

Operation på tøjbamser

Replacement er et ord, der ofte anvendes i forsøgsdyrsbranchen. Oversat betyder det at erstatte og omhandler branchens forsøg på at udskifte levende forsøgsdyr med velegnede alternativer. Man søger at erstatte bevidste højere udviklede dyr, der kan opfatte påvirkninger ude. Det kan være stress, smerte og/eller ubehag. I stedet udfører man forsøgene på dyr med en lavere grad af bevidsthed eller på noget helt andet. Kan man eksempelvis udføre forsøget på en edderkop i stedet for en abe, så gør man det. Det handler om at finde dyr og/eller materialer, der ikke er i stand til at føle smerte og ubehag ved de forsøg, der udføres.

Replacement/Erstatning kan således kan ske ved at erstatte forsøg med levende dyr med:

celler og isolerede organer,
døde hvirveldyr
hvirvelløse dyr, planter eller mikroorganismer
syntetisk eller elektronisk materiale
frivillige forsøgspersoner.

På 3R-centrets årlige symposium i starten af november fortalte ph.d. og lektor Rikke Langebæk fra Københavns Universitet, hvordan dyrlægestuderende sættes til at øve operationer på tøjdyr i stedet for på levende dyr. Det kræver nemlig rutine at kunne gennemføre vellykkede operationer. For at gøre operationerne så virkelige som muligt og opnå en optimal læring har det imidlertid krævet nogen tilpasning og opfindsomhed for at nå dertil.

Fordelen ved at anvende tøjdyr i stedet for levende dyr er, at man kan man flytte træningen fra dyreklinikkerne til undervisningslokalet og undgår, at de studerende stresses unødvendigt af frygt for at lave fejl. Samtidig opnår de studerende en nødvendige rutine inden, de opererer rigtige dyr og frem for alt indgår man at skulle øve sig på levende dyr. Ud over tøjbamser anvendes også simulation – og rollespil og operationer på døde dyr.

På symposiet gav Rikke Langebæk følgende eksempler på hvordan man kan gøre.

Træning i at lægge drop

station-1-209x300 Operation på tøjbamser

De studerende øver ilægning af drop på en tøjhund med en blodåre bestående af et silikonerør. En nylonstrømpe gør det ud for hud.

Kastration og sterilisation af hund og kat

Man kan træne kastration at en kat på tøjkat med testikler bestående af træklodser på en snor og sædstreng bestående af et gummibånd.

En tøjhund udstyret med testikler lavet at kondom og en ballon med majsmel giver god træning af kastration af en hund.

Sterilisering af en hunhund udføres på en tøjhund med en livmoder bestående af et plastrør og silikonerør.

Kastration-hund1 Operation på tøjbamser — Kastration af hund

Kastration Operation på tøjbamser — Kastration af hund

Operationer

De studerende øver operationer på en tøjbamser fyldt med ”Kød” bestående af fyldte balloner med mel og vand eller operation af bylder fra en latexdækket tøjbamse fyldt med mayonnaise.

Kejsersnit3 Operation på tøjbamser — Kejsersnit

Operation2 Operation på tøjbamser — Kejsersnit