Pasningsvejledning for marsvin

Shutterstock-1-300x271 Pasningsvejledning for marsvin

En rapport fra Det Dyreetiske råd viste for år tilbage, at en af de væsentligste årsager til dårlig velfærd hos vores kæledyr er manglende viden om deres pasning. Derfor indførte den daværende regering et krav om udlevering af pasningsvejledninger ved salg af kæledyr. I denne pasningsvejledning for marsvin, har jeg samlet vores gode råd om pasning af marsvin.

Marsvin er typisk 20-35 cm i længden. Hunnerne er oftest mindre end hannerne og vejer mellem 600 og 900g. Hannerne vejer mellem 900 og 1.200g. Marsvin kan blive omkring 5-8 år gamle.

Læs også: Hvor gammel er din kanin eller gnaver i menneskeår?

Flokdyr

Shutterstock1 Pasningsvejledning for marsvin

Marsvin stammer fra Sydamerika, hvor de lever i små familiegrupper på mellem 5-15 dyr. Typisk 3-4 hanner og en gruppe hunner. De lever primært i varme tørre egne over jorden, men kan også leve i krat og underskov, sump- og klippefyldte områder, hvor der er gode muligheder for at gemme sig. De lever primært på jordoverfladen, og graver ikke huller som kaniner. Til gengæld bruger de gerne huler og skjulesteder, som andre dyr har lavet. De har dog ikke egentlige hjem, som eks. kaniner og er ikke gode til at klatre og hopper ikke særligt højt.

Den optimale temperatur for marsvin ligger mellem 15 og 21 grader. De hårløse skinnyer skal helst ikke holdes i temperaturer under 18 grader.

Byttedyr

I naturen er marsvin byttedyr, der bliver spist af mange forskellige rovdyr. De kan således både blive taget af pattedyr på jorden eller af rovfugle. De er derfor opmærksom på farer, der både kan komme fra luften og fra jorden. Hurtige bevægelser, særlige lyde og lugte er således noget, der kan skræmme marsvin og få dem til at flygte og gemme sig i nærmeste krat. Marsvin er derfor også i fangenskab glade for mange gemmesteder. Det gør dem nemlig trygge, hurtigt at kunne finde skjul.

Deres kost

Marsvin er som gnaver primært planteædere. De lever i græsområder, hvor deres kost består af friske og tørre græs og planter. Deres fordøjelsessystem er derfor tilpasset en fiberrig og nærringsfattig kost. For et få til strækkelig næring, skal marsvins spise rigtig meget.

Hvis ikke marsvin får en fiberholdig kost og får for mange letfordøjelige kulhydrater eks sukker og stivelse fra frugt og brød falder tarmmobiliteten og maveindholdet bliver længere i tarmene. Derved stiger antallet af skadelige mikroorganismer, der kan give alvorlige fordøjelsesproblemer.

Som kæledyr

Marsvin egner sig fortrinligt som kæledyr. De skal dog altid være sammen med andre marsvin for at trives. De er som sagt byttedyr i naturen, man skal derfor være opmærksom på ikke at skræmme dem unødvendigt. Stresser de eller bliver bange søger de skjul. Det er derfor vigtigt, at de har skjulesteder at gemme sig i.

Marsvin er imidlertid også nysgerrige dyr, der har godt at blive stimuleret med nye ting, og ting de kan undersøge og beskæftige sig med.

Hvis man ønsker tamme og glade marsvin, er det en god ide at fremme deres nysgerrighed. På den måde får man tillidsfulde, tamme og glade marsvin. Måske bliver man ovenikøbet belønnet ved at se et marsvin, der springer højt i luften, drejer rundt og laver bukkespring, hvis den har tilstrækkeligt med plads. Det er et glad marsvin.

Deres bolig

Marsvin har brug for plads at kunne bevæge sig og udfolde sig på. Plads gør det imidlertid ikke alene, deres bolig skal også være indrettet, så de har noget af beskæftige sig med.

Da marsvin ikke klatre, er det ikke nødvendigt at have en bolig, der er lukket hele vejen rundt. En bolig med en 10 cm. høj kant kan gøre det

En temperatur på omkring 15-20 grader er bedst for marsvinene.

Den optimale bolig er et aflukket område, hvor marsvinene har et roligt område, hvor de kan føle sig tryg. En bolig med mange gennemtestede, huler og rør de kan bevæge sig gennem.

Marsvin er også glade for at gnave. Det er derfor en god ide, at sørge for at de hele tiden har noget at gnave og tygge i. Det er således altid en god ide, at de har adgang til hø, friske grene, halmbrikketter og lignende.

Fodring

Det er vigtigt, at du sætter dig ind i, hvad marsvin skal have at spise, og at du fodrer rigtigt. Forkert fodring er nemlig en af de væsentligste årsager til helbredsmæssige problemer hos marsvinene. I dag er nogle marsvin overvægtige p.gr. forkert fodring. De kan også få diarre og forstoppelse samt tandproblemer, hvis de fodres forkert.

Den vigtigste del af marsvinenes foder bør bestå af god kvalitets hø og grønt suppleret med marsvinepiller. Mange såkaldte ukrudtsplanter og krydderurter er gode for marsvinene. Mælkebøtter, skvalderkål, kløver, vejbred og hønsetarm er alle velegnet som marsvineføde for bare at nævne nogle planter. Man kan også give dem frugt og grønt, men hold igen med for meget frugt, da det har et højt sukkerindhold. Det er vigtigt, med en langsom tilvænning, når man giver marsvinene frisk grønt, for meget og for pludseligt kan give diarre.

Marsvinepiller

I naturen lever marsvin glimrende uden at spise marsvinepiller. De kan derfor sagtens klare sig uden. I naturen får de imidlertid også ofte en mere varieret kost, hvor de har valget mellem forskellige planter. Når man alligevel vælger at give dem piller, skyldes det ikke mindst, at man så er sikker på, at de får alle de næringsstoffer, mineraler og vitaminer, de har brug for.

Der findes mange forskellige marsvinepiller og müsliblandinger på markedet. En del af dem er af dårlig kvalitet og giver ikke marsvinene, den næring de skal have, og/eller de giver overvægtige marsvin med dårlige tænder. Husk selv om piller ser ens ud, er indholdet af de forskellige mærker det ikke nødvendigvis, ja faktisk sjældent. Man skal derfor altid læse, hvad pillerne indeholder.

Det er vigtigt, at pillerne har et højt fiberindhold. Der skal altså være et højt indhold af græs og grønt. Derfor bør græs, lucerne og/eller grønt stå som den øverste ingrediens i oversigten over foderindholdet. Fordi indholdet er opremset efter mængde, står det, der er mest af i pillerne øverst. Foderet skal også indeholde de rette vitaminer og mineraler. Det er altafgørende at marsvin får C-vitaminer. De kan nemlig ikke som mange andre dyrearter danne dem selv. Derfor skal du sikre dig, at foderet indeholder C-vitamin.

Giv dem ikke müsligblandinger

Vælg müsligblandingerne fra som grundfoder og giv det kun som snack eller til marsvin, der skal tage på i vægt. De fleste blandinger feder nemlig.

Vælg også blandinger med hele korn fra. Det er ofte et billigt foder, der findes i supermarkeder. Hele korn gør foderet billigt, men de hele korn har en begrænset næringsværdi for marsvin og ryger ofte direkte igennem tarmsystemet og ud i den anden ende. Altså penge ud ad vinduet. Der må gerne være malet korn i foderpiller, da det er med til at klistre ingredienserne i pillerne sammen, så de ikke smuldre: Korn skal bare ikke stå som øverste ingrediens i indholdsoversigten.

Hvor meget mad skal marsvinene have?

Man kan mange steder læse anbefalinger af, hvor stor en mængde piller marsvinene skal have. Men mængden afhænger af marsvinene, deres omgivelser og indholdet i de enkelte piller. Ganske vist ser pillerne ens ud, men hvis man anbefaler at et marsvin skal have 30g eller lignende om dagen, svarer til at sammenligne 30g bøf med 30 g. kartofler. Man bliver nødt til at læse anbefalingen på foderpakningen eller selv beregne mængden. Du skal dog under alle omstændigheder også holde øje med, om de tager på eller taber sig.

Det ekstra

Tørrede urter, blomster, frugt og grønt

Det er godt for marsvin ikke hele tiden at få samme smagsoplevelser. De har godt af at få forskellige smags- og duftoplevelser. Ud over det friske foder, kan man supplere med tørrede urter, blomster, frugter og grøntsager. Bland det i foderet, giv det i en snack skål eller gem det forskellige steder, så marsvinene skal lede efter det. Tørrede urter og blomster, kan de spise i rå mængder. De indeholder mange gode mineraler og vitaminer. Tørrede Grøntsager og frugter indeholder betydelig mere sødestoffer end frisk og skal derfor gives i mindre mængder.

Læs også: Hjælp til køb af  godbidder til dit kæledyr

Brikks

Man kan også give marsvinene brikks, der kan hænge eller ligge i buret. De kan enten være lavet af presset halm, der ikke har nogen næringsværdi, men som hjælper marsvinene med at holde tænderne korte og i god stand eller græs og lucerne med/eller uden urter. De kan udgøre en del af marsvinenes kostplan.

Salt-, kalk- og mineralsten

Tidligere gav man ofte marsvin salt-, kalk- og/eller mineralsten. Det anbefaler jeg ikke, at man gør. marsvin skal gerne have et godt kvalitetsfoder, der giver dem alle de mineraler og vitaminer, de har brug for. Salt-, kalk- og mineralsten kan i bedste fald være harmløse, i værste fald være decideret skadelige og give forgiftninger.

Den rigtige foderskål og drikkeflaske

Det er ikke ligegyldigt, hvilken foderskål, man køber til sine marsvin. Marsvin kan nemlig godt finde på at smide rundt med deres foderskål eller at gnave i den. Det er derfor vigtigt, at den sidder fast og ikke er lavet af for blødt materiale.

Marsvin skal have adgang til vand, dette kan de få i en skål eller fra en drikkeflaske.

Det er også vigtigt at opbevare foderet rigtigt, for at sikre en god holdbarhed. Hvis foderet ikke bliver opbevaret korrekt, kan man risikere, at andre dyr spiser det, at det mugner eller at det mister næringsværdien og at indholdet at vitaminer svækkes. Sørg derfor for at opbevare foderet mørkt, tørt og således at uvedkommende dyr ikke kan komme til det.

Læs også: Sådan rengør du drikkeflasken

Strøelse

Marsvin kan ikke bare bo i en tom bolig. Der skal være en eller anden form for bundstrøelse. Ofte består den af en sugende bundstrøelse og halm. Halm er ikke en nødvendighed, men vi har tradition for det i Danmark, og marsvinene sætter ofte pris på at gennem sig i det og at gnave i det. Når man giver marsvinene frisk halm, vil man ofte se et ekstra aktive marsvin, der roder rundt i det. Bundstrøelsen bør være sugende. Den bør fordeles i hele bunden af marsvinenes bolig.

Mugning

Marsvinenes bolig skal naturligvis holdes ren for at sikre en god sundhed og velfærd for marsvinene. Marsvin er ikke så renlige som eks. kaniner, der udvælger sig et toilethjørne. De bruger hele boligen som toilet, hvilket gør det nødvendigt med hyppig mugning.

Det er afgørende, at marsvinene har et rent og tørt område, hvor de kan være i boligen. Eller sagt på en anden måde, det meste af buret bør være rent og tørt. Nogle vælger at gøre rent hver dag, andre at dække det beskidte lag med frisk strøelse og så muge sjældnere.

Vi muger almindeligvis to gang om ugen og/eller når der er behov. Det er hyppigere end vi muger kaninerne, hvilket skyldes, at marsvinene som beskrevet sviner hele buret til og ikke bare et hjørne.

Indkøbsliste – Dette bør du anskaffe dig til dine marsvin

Her kan du se forslag til foder og tilbehør, du skal anskaffe dig til dine marsvin

  • Bur
  • Høhæk
  • Foderskål
  • Drikkeflaske
  • Kasser og rør
  • Halm
  • Strøelse
  • Foder

God velfærd

Det er vigtigt, hele tiden at være opmærksom på, at dyrene har det godt. Det kan du gøre ved at sikre at de er sunde, raske og får en god kost. De skal have et trykt og sikkert sted af være, og de skal have mulighed for at udføre den adfærd, der er naturlig for marsvin. Det er vigtigt at skåne dem for ubehagelige oplevelser og følelser, så vær opmærksom på, om du skræmmer dem med din adfærd herunder om du larmer meget.

Du kan imidlertid også give dem positive oplevelser og stimulere deres hjerner, ved at give dem nye oplevelser og opgaver de skal løse. Eks. ved at lave agilitybaner eller give dem nye ting, de kan undersøge samt mad og godbidder, som de skal lede efter. På den måde gør du dit til, at de får et godt liv hos dig.


Hjælp til køb af snack til dit kæledyr

Dit kæledyr har godt af variation i kosten og lidt ekstra godt. Det giver dyrene nye sanseindtryk, ting, der lugter, smager og ser forskelligt ud og som har forskellig konsistens. Det er dog ikke alle godbidder, der er lige gode. Det er derfor vigtigt at vælge med omhu og være opmærksom på, hvad du kan anvende forskellige typer af snack til.

Dette er godt for tænderne

Kaniner og gnavere har tænder, der vokser hele livet. De skal derfor slides, ved at dyrene har noget hårdt at gnave i. Ikke mindst chinchillaer, bruger en stor del af deres tid på at tykke. Det er derfor ekstra vigtigt, at chinchillaer har noget at tygge i. Grene, pressede halmbriketter med tørrede urter og grønt er rigtig godt for dem. Tørrede mælkebøtterødder, hibiscus, gulerødder, rødbeder, pastinakker og johannesbrød er også rigtig gode for deres tænder.

Vælg farver

Mange fugle er meget visuelle. Udseende på godbidderne betyder derfor meget for disse fugle. Det skyldes, at de ofte udvælger deres favoritmad fra luften, hvor udseende herunder stærke farver er lettere at navigere efter end lyd og lugt. De vil ofte blive tiltrukket af godbidder i stærke farver. Vælg tørrede gulerødder, rødbeder, mælkebøtteblomster, broccoli, morgenfruer, kornblomster, rød og grøn peber og hibiscus til dem.

Noget at holde på

Hamstre, chinchillaer og mange fugle sætter pris på at holde på det de spiser med poter og kløer. Disse dyr vil derfor gerne have snack der har en størrelse, der gør dem velegnet at holde på. Vælg gerne tørrede gulerødder, rødbeder, æbler, kornblomster, rosenknopper, ærteflager, broccoli, hibiscus, pastinakker, johannesbrød, bananer, ærteflager, morgenfruer og solsikkeblomster samt rødkløver.

Det kan også være en fordel, at man selv kan holde på snacken og håndfodre dyrene med dem. Små børn holder af at stikke noget ind til dyrene. Det kan være en rigtig god ide, fordi det gør dyrene tammere. Snack man kan holde på, er også velegnet til at træne dyrene med eksempelvis klickertræning. Giv dem gerne Gulerodsstykker, æbler, bananer, broccoli, hibiscus, johannesbrød og ærteflager.

Gode vitaminer og mineraler

Krydderurter, frugt og grønt er rige kilder til vitaminer og mineraler. Marsvin skal eksempelvis have mange C-vitaminer i kosten, fordi de ikke selv kan danne C-vitaminer som mange andre dyrearter kan. C-vitaminer findes i mange urter, frugter og grøntsager, men broccoli, bananer, gulerødder, rød peber og æbler hører til dem, der indeholder rigtig mange C-vitaminer. Men også krydderurterne er rige på vitaminer og mineraler. Prøv gerne persillestængler, urteblanding, brændenælder, citronmelisse, Citronmelissestængler, dild, kryddermix, pebermynte, morgenfruer og selleristængler, så er du også med til at fremme dit kæledyrs sundhed.

Varier foderet med Krydderi på maden

Foderpiller kan være kedelige og ensformige. Vælg urter og snack, der kan drysses oven på pillerne. Det får foderet til at lugte og smage forskelligt samt giver det en anderledes konsistens. Prøv med gulerods- og rødbedestykker, gulerodstoppe, citronmelissestængler, dild, kryddermix, pebermynte, persillestængler, morgenfruer og selleristængler.

Mod dårlig mave og til dyr, der går fra foderet

Hvis dit kæledyr mister appetitten og/eller får diarre, er det naturligvis vigtigt at søge hjælp hos din dyrlæge. Men det er også vigtigt, at få det til at spise igen. Det er så i min optik mindre vigtigt, hvad de spiser, bare de kommer i gang. Prøv at præsentere det for forskellige typer af snack og grønt, så de kan vælge deres favorit. Er vores kaniner gået fra foderet er æbler, ærteflager, gulerodstoppe og brændenælder ofte noget de sætter pris på og som får dem i gang med at spise igen. Har de diarre anbefaler min dyrlæge desuden at give dem tørrede brændenælder. Brændenælder indeholder nemlig mange fiber, der kan hjælpe med at stoppe diarreen.

En flot pels

Skulle du yderlige have et ønske om af få et kæledyr med en smuk pels eller fjerdragt kan safflor eller tidselfrø, som de også kaldes, være en god ide at give dem. Det høje indhold af olie giver en flot og glansfuld pels eller fjerdragt og kan styrke den, når det er koldt. En glansfuld pels eller fjerdragt skader heller ikke dyrets bedømmelse under en udstilling. Vær dog opmærksom på kun at give begrænset mængder af safflor. Det høje indhold af olie kan give dyret diarre. Får dit kæledyr derfor diarre, så skru ned for mængden af safflor.

Når det er koldt

Når det er koldt uden for, og dyrene står uden for. Kan man med fordel give dem, nogle af de ting, der feder. Den har nemlig brug for mere energi for at holde varmen. Giv dem gerne æbler, bananer, safflor, johannesbrød og ærteflager.

Det skal du undgå eller holde igen med

Som udgangspunkt skal du undgå godbidder, der er meget sukkerholdige eller kun give det i små mængder. Myslibarer og -stænger består ofte mest af korn og honning og er ikke særlig sunde for mange dyr. Honning er sødt og indeholder meget sukker og kan derfor fede. Korn er ikke en naturlig del af marsvin, chinchillaer og kaniners menu og er ofte bare fyld, der ikke har nogen ernæringsmæssig værdi. Hamstre, mus og flere fuglearter har derimod korn som en naturlig del af deres kostplan.

Tørrede frugter indeholder også betydelige mængder frugtsukker, der fylder relativt meget i de tørrede frugter frem for i de friske. Giv det derfor i mindre mængder, da dyrene kan blive for tykke. Vi bruger dog gerne tørrede æbler til træning af kaninerne og til at lokke forsigtige kaniner nærmere, fordi æbler er noget mange af dem, sætter pris på.

Lad den vælge selv

Jeg har flere gange begejstret tilbudt en af vores kaniner, marsvin, hamstre eller chinchillaer en godbid, som jeg tænker, at den vil spise med største velbehag. For så at blive overrasket, når jeg ser den snuse til guleroden, blomsten, eller hvad jeg nu har givet den, som om, det var det det mest åndsvage, jeg kunne finde på at tilbyde den. Den slags spiser vi undulater, hamstre eller kaniner virke lig ikke!!! Samtidig kaster naboen sig over det, som var det den største lækkerbisken i hele verden. Vi har flere af vores hamstre, der synes at melorme er det bedste i hele verden. Får de tilbudt en melorm, så skal jeg ellers nok love for, at den bliver hevet ind i buret med en vis begejstring, mens andet virker som en skuffelse for dem. Marsvin er derimod kendte for at være madglade og det meste ryger ned med stort velbehag. Der er altså forskelle på dyrenes smag både mellem dyrearterne og individuelt. Køb derfor hellere flere små mængder snack og prøv dig frem, frem for store mængder, der så står uberørte.


Sådan rengør du drikkeflasken

Drikkeflaske-300x271 Sådan rengør du drikkeflasken
Foto: Maria Gullestrup

Har du en drikkeflaske til din kanin eller gnaver, kender du sikkert også til, at flasken efter nogen tid bliver grøn af algebelægning. Det er umiddelbart ikke lige let at blive af med disse. Kogt vand synes ofte ikke at have nogen effekt, og er flasken lavet af tyndt plast, kan flasken krympe sammen og blive ubrugelig, hvis man fylder den med kogende vand. Man kan også forsøge sig med en flaskerenser, men ofte kan det være vanskeligt at komme ud i flaskens kroge og fjerne alle algerne.

Klorin fjerner algebelægningen

Skal man fjerne algebelægningen effektivt, er klorin en god løsning. Fyld flaske med vand og hæld en sjat klorin i. Lad flasken stå til algen/den grønne farve er væk. Det er typisk sket inden for 15 min. Tøm flasken og skyld efter med rent vand, inden du bruger flasken igen.

Rengør drikkeflasken uden kemikalier

Er du ikke meget for at bruge for mange kemikalier, kan du også gøre flasken ren ved at hælde ris og vand i flasken og ryste den grundig. De grove ris fjerner effektivt algerne.

Forebyg

Alger trives i direkte sollys, så har du flasken placeret i direkte sollys, så risikere du at få rigtig mange alger i flasken. Placer derfor gerne flasken i skyggen. Det forhindrer også, at vandet bliver for varmt om sommeren.

Algevækst kan også hæmmes, hvis man hælder en smule æbleeddike i drikkevandet. Det er dog ikke en metode, vi har anvendt. Måske fordi jeg hader lugten af eddike og derfor ikke vil udsætte mine kaniner, marsvin og chinchillaer for den slags, både fordi de har en meget forfinet lugtesans, men også fordi jeg tænker, at det må smage forfærdeligt.

Problemer med kalk på flasken

Det er ikke kun alger, der kan svine flaskerne til. De kan også kalke til på de vådeste dele af flasken. Flaske tuden og evt. metaldele, metalskål og ventiler er særlig udsatte. Sæt flasken i blød i en skål vand med kalkfjerner. Det fjerner kalken. Det er forskelligt, hvor længe flasken skal stå i blød alt efter, hvor tilkalket flasken er.


Avelige skavanker

Udseende betyder noget

Det er dog ikke kun dyrenes adfærd, der er avlet efter. Dyrenes fysiske egenskaber betyder også noget. Produktionsdyr som kvæg, svin, høns og får, der skal spises, skal helst være store og kødfyldte samt have en hurtig tilvækst. Andre dyr er avlet til at give meget mælk, æg, mange unger, lang pels eller et godt skind for bare at nævne nogle af de egenskaber, der er avlet efter. Blandt avlere af kæledyr som hunde, katte og kaniner er der avlet efter et særligt karakteristisk og attraktivt udseende. Det er der som udgangspunkt ikke noget velfærdsmæssigt problem i. Det sker dog, at avlen bevæger sig i en ekstrem retning, hvor avlen skader dyrenes velfærd.

Avlen har udviklet sig til det ekstreme

Ønsket om et perfekt udseende kan imidlertid udvikle sig til det ekstreme. Dyrene kan blive fremavlet til et udseende, der i sidste ende, kan kompromittere deres helbred og mulighed for at leve et godt liv. Problemstillingen er ikke ny. Allerede for mere end 20 år siden påpegede Det Dyreetiske Råd, at ”der er alvorlige problemer i avlen af hunde og katte. En del racer har problemer med forekomst af arvelige lidelser, men nogle racer har flere og mere alvorlige problemer end andre. Dette kan skyldes, at den pågældende races kendetegn i sig selv øger risikoen for en bestemt lidelse. Det kan også skyldes, at en arvelig lidelse har spredt sig i racen”.

To typer af avlsproblemer

Der er ifølge Det Dyreetiske Råd to typer af problemer:

  • Problemer i relation til avlsmål, racestandarden og overfortolkning af denne: Der opstår lidelser, som er direkte eller indirekte relateret til de givne avlsmål. Dette fænomen kaldes også overtypning.
  • Arvelige sygdomme: Der avles på bærere af arveanlæg for sygdomme, som ikke har nogen sammenhæng med avlsmålene

Overtypning er altså avlsmål, der i sig selv kan medføre problemer for dyrene. Arvelige sygdomme er en slags bivirkninger ved avlen, der ikke er tilsigtet, men som er opstået gennem avlen. Der kan være tale om en særlig disponering overfor bestemte sygdomme.

Overtypning

Overtypning forekommer på en lang række områder og inden for mange dyrearter. Manglende pels eller lang pels, fladt rundt hoved, korte ben, hænge- eller lange ører kan være eksempel på dele af dyrekroppen, der kan blive overdrevet i en grad, så det kompromitterer velfærden.

Pels

Nogle dyreracer er avlet til at have en speciel pels. Pelsen kan til tider være så lang eller tung, at det giver problemer for dyrene. Vægten og/eller størrelsen af pelsen kan hæmme dyrenes bevægelser og skabe alvorlige problemer for dem i sommervarmen. Pelsen kan desuden være så lang, at det kan være vanskeligt for dyret at holde den ren. Hos Angorakaninen kan pelsen blive så lang, at der samler sig afføring i bagdelen på kaninen, som den ikke kan fjerne.

Den omvendte problemstilling med for lidt eller ingen pels giver andre problemer. Hårløse racer som Sphynxkatten , Skinny marsvin eller de pelsløse hunderacer Mexikansk, Peruviansk og Kinesisk Hårløs kan have problemer med at regulere temperaturen og/eller få solskoldning eller forfrysninger i henholdsvis varmt og koldt vejr.

Hud

Hunderacer som Mops, Shar Pei, Buldog og Bullmastiffs er avlet til at have mange hudfolder. Folderne ses typisk i hovedet, ved halen, på poterne, ved skeden og i nakkeregionen. Folderne kan forårsage kløe og give hudbetændelse til stor gene for hunden. Hudfolder over næseryggen kan også irritere øjnene og give øjenproblemer, fordi hudfolden rammer øjet.

Store, flade og runde hoveder

Det er en meget udbredte tendenser på tværs af dyrearter, at dyrene skal have et menneskeligt og/eller barnligt udseende. På den måde kan vi bedre relaterer til dem og føle omsorg for dem, fordi vi kan genkende os selv eller vores børn i dem. Det bevirker, at mange finder runde, store, flade hoveder hos dyrene attraktive. Det ses hos bl.a. Buldog, Mops, Bokser, Perserkatte, Vædderkaniner og hermeliner.

Mange af de dyr lider af vejrtrækningsproblemer. De ofte små næseborsåbninger og en stor blød gane medvirker en snorkende vejrtrækning. Det manglende afløb gennem tårekanalen kan give øjenirritationer samt kronisk øjenbetændelse. Dyrene kan desuden få fejlstilling af tænderne og tandproblemer, som det bl.a. ses hos Dværgvædderkaniner og Hermeliner med meget flade næser. Dyrene kan desuden få fødselsproblemer, hvis hovedet er forholdsvist stort i forhold til kroppen.

Tunge hængeøre

Lange, tunge hængeøre ses hos mange hunde- og kaninracer herunder Beagle, Basset og Vædderkaniner, Ikke mindst Engelsk Vædder, der har så lange ører, at de kan træde i dem. Dyrene med hængeøre kan have vanskeligere ved at høre og lokalisere lyde end deres artsfæller med oprejste ører. Dels mindsker hængeørerne lyden, der når ind i øret, dels kan ørerne ikke i samme grad som hos artsfæller med opretstående ører vendes mod lyden. Den manglende ventilation i øregangene øger desuden risikoen for at disse dyr får øregangsbetændelse.

Hængeøre kan desuden mindske dyrenes evne til at kommunikere med artsfæller, fordi mange dyrearter kommunikere med hinanden gennem ørenes stilling.

Læs også: Videnskab.dk: Danskerne er vilde med sårbare, indavlede hunde

Dværgvækst

En fejlproportioneret dværgvækst, opstår fordi nogle dele af kroppen er unaturligt formindsket. Det ses bl.a. hos hunderacer med unaturligt korte ben som Bassethunde og Gravhunde. På grund af de korte ben og lange krop kan hundene få rygproblemer og har en øget risiko for diskusprolaps. 

Nogle racer er desuden avlet så langt ned i størrelse, at det medfører helbredsproblemer og til tider problemer med at holde varmen, fordi dyrets overflade er for stor i forhold til dyrets størrelse. Disse dyr har også ofte fødselsproblemer, fordi dyrets bækken er for lille i forhold til ungernes størrelse.

Manglende hale

Manglende hale hos eks. nogle katteracer kan være ledsaget af misdannelse i ryg og/eller organer. Den manglende hale forringer desuden kattens balanceevne og mulighed for at kommunikere med andre katte.

Uhensigtsmæssige sygdomme

Det var bare den ene halvdel af avlsproblemerne. Jeg har ikke engang været inde på de arvelige sygdomme, der kan følge med nogle dyreracer, så som hvid pelsfarve katte og hunde, der ofte genetisk ledsages af døvhed hos dyrene. Andre dyreracer er særlig disponeret over for øjensygdomme som grå stær, blindhed, hofteledsdysplasi, Allergisk hudbetændelser, dårligt immunforsvar, hjertemuskelsygdomme og nyrecyster for bare at nævne et par stykker.

Tag ansvar

Det burde af overstående fremgå, at der er betydelige problemer forbundet med visse typer af avl, og at vi alle bør have fokus på avl af sunde og raske dyr. I 1995 vedtog Europarådet en resolution (1995) om avl af kæledyr, der bl.a. anbefalede bedre uddannelse af dommere og opdrættere, så standarder ikke overtolkes samt øget almenviden hos befolkningen omkring problemer relateret til fysiske eller adfærdsmæssige karakteristika.

Avlsforeninger

Avlsforeningerne har et ansvar for at fremme sunde og raske dyr. Det er der da også heldigvis kommet mere fokus på i de senere år. Dansk Kennelklub opfordrer således dommere op opdrættere til at være opmærksomme på, at ingen hunde bør blive ekstreme i deres udseende (for korte snuder, for hængende øjenlåg, for store hoveder o.lign.).  

Ejere

»I mange år har man kritiseret hundeavlere for at fremavle de skadelige træk, men det tyder på, at fremavlen af ekstreme fysiske træk også skyldes en massiv efterspørgsel. Det er et paradoks, at folk, som må formodes at være glade for dyr, anskaffer sig racehunde med alvorlige velfærdsproblemer,« siger Peter Sandøe, professor ved Københavns Universitet med placering både på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab og ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.

Studiet demonstrerer dog ifølge Peter Sandøe, at det ikke er tilstrækkeligt at appellere til folks rationalitet. Ren oplysning om hundenes sundhedsproblemer er tilsyneladende ikke effektivt nok.

»For at ændre folks holdning, tror jeg, det er nødvendigt at røre ved deres følelser. Der er brug for stærke billeder, der kan vise, hvordan hundene lider. Man kunne måske få en skuespiller til at demonstrere, hvordan det føles og ser ud, når man ikke kan trække vejret,« siger han.

Læs også: Usund avl af familiedyr – nu er det nok! en rapport fra Det Dyreetiske Råd


Er dit kæledyr glad for naboen?

shutterstock_392207713-360x325-1-300x271 Er dit kæledyr glad for naboen?
Foto: Shutterstock

Har du nogen sinde tænkt over, hvilken betydning det kan have for dit kæledyrs velfærd at være i nærheden men ikke sammen med artsfæller?

Det sker ofte, at dyr er i nærheden af artsfæller uden at være sammen. Dyr i ZOOs, i landbruget, på internater eller hjemme hos os selv. Vi holder dem adskilt, for at de ikke skal slås, få unger eller smitte hinanden. Heste i hver sin boks, pensionærhunde i hvert sit område og kaniner i hvert sit bur. Men er er det egentligt godt eller skidt for dem?

Nærheden af artsfæller kan have stor betydning for dyrenes adfærd, fysiologi og reproduktive formåen, ja på dyrenes overordnede velfærd. Sociale dyr kan have gavn at være i nærheden af artsfæller, men det kan også frustrere dem, hvis de ikke kan komme i fysisk kontakt med dem. Solitære dyr, der i naturen lever alene, kan omvendt blive stresset af at være for tæt på artsfæller.

Whitham og Miller har gennemgået forskning på området og har identificeret en række forhold, der har betydning for, om dyrene har gavn af at være i nærheden men ikke sammen med artsfæller.

Karakteristika ved dyrearten

Det kommer vel næppe bag på nogen, at forskellige dyrearter har forskellige behov. Desværre er det noget, vi ofte overser i dagligdagen. Vi lader vores egne behov spille ind. Derfor ser man sociale dyr bo alene, og dyrearter, der helst lever alene, placeres i nærheden af artsfæller. Men det har ikke alene betydning om de er sociale eller solitære (altså helst bor alene). Dyreartens behov for territorium og størrelsen på dette spiller også ind.

Årstiden og dyreartens reproduktive rytme har en stor betydning for, hvordan dyrene trives med artsfæller i nærheden. Således bliver mange dyrearter frustreret over ikke at kunne komme i fysisk kontakt med artsfæller af modsatte køn i parringssæsonen, men trives fint med afstanden på andre tider af året. Ligeledes kan dyr af samme køn til tider trives fint uden for parringssæsonen, men kommer op at slås i parrings- og/eller yngelsæsonen.

Forskellige dyrearter oplever verden forskelligt. Vi mennesker er meget visuelle, derfor har det, vi kan se, stor betydning for os. Men også andre arter har glæde, af at kunne se sine artsfæller eks. oplever internatshunde og nogle papegøjerarter mindre stress, hvis de har visuel kontakt til artsfæller. Mange dyr oplever imidlertid verden helt anderledes end mennesker. For dem er lyd og lugt ofte af større betydning. Det er derfor også vigtigt at tage disse ting med i betragtningen, når vi skal vurdere, om vores kæledyr trives med naboen.

Omgivelserne

Dyrenes omgivelser har betydning for, hvordan de bliver påvirket af nabo artsfæller. Har dyrene en stor bolig, bur, boks eller fold, kan det være lettere for solitære dyrearter at acceptere artsfæller i nærheden. Meget plads og ting at beskæftige sig med kan også mindske behovet for artsfæller i nærheden. Gemmesteder og muligheden for at søge ly, kan mindske stress hos dyr, der bor tæt op ad dominerende artsfæller.

Forskning har vist, at internatskatte, der har mulighed for at skjule sig fra andre katte, har en bedre velfærd end katte, der ikke har muligheden. I det hel taget synes muligheden for kontrol med situationen at være vigtig for velfærden. Dyr, der således selv kan bestemme, hvor tæt kontakt de ønsker til artsfæller, synes at have en bedre velfærd end dyr, der ikke har denne mulighed.

Det er vigtigt at dyrenes omgivelser er indrettet så de kan se, høre og lugte hinanden, hvis det fremmer dyrenes velfærd eller forhindre lyd, lugt og syn, hvis det er bedre for dem.

Lyd er vigtig for fugle og deres sang tjener ofte det formål, at fortælle artsfæller, at her bor de, og at andre skal holde sig væk. Det kan derfor stresse mindre dominerende fugle at bo tæt op ad dominerende hanner uden at have muligheden for at komme væk.

Dyr, der bor tæt på artsfæller, kan også skade hinanden, hvis de ikke er tilstrækkeligt adskilte. Bid og spark kan være resultatet. Skader der i yderste konsekvens kan koste dyrene livet. Man kan således se heste, der skader hinanden, hvis de kun er adskilt af et hegn men ikke afstand. Kaniner, fjerkræ og andre dyr, der udstilles i burer kan resultere i bid-, krads og hakkeskader.

De individuelle karakteristika ved dyret

DSC03686-300x300 Er dit kæledyr glad for naboen?
Foto: Søren Sørensen

De enkelte dyr kan være forskellige, og det spiller også ind på, hvordan de bliver påvirket af at have artsfæller i nærheden. Der er kønsforskelle, der gør, at virile hanner ofte tillader hunner i deres nærhed, mens de ønsker andre hanner hen hvor peberet gror.

Dyr i forskellige aldre har forskellige præferencer med hensyn til behovet for nærhed til artsfæller. Unge dyr trives typisk bedre med at være sammen og kan blive frustreret over ikke at kunne være i fysisk kontakt med artsfæller. Nogle ældre dyr kan sætte mere pris på at være alene eller have sværere ved at tolerere andre artsfællers nærhed, mens det for andre har stor betydning, at der er artsfæller i nærheden.

Men også dyrets helt egen personlighed spiller ind. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på om ens kæledyr er social, forsigtig eller dominerende.

Reaktionen på uønsket nærhed af artsfæller kan variere

Dyrenes reaktion på at bo i nærheden af artsfæller, de ikke er glade for, kan variere. Den kan være påvirket af dyrets alder, køn, tidligere erfaringer og personlighed. Selv om dyrene udsættes for den samme negative stress ved nærvær af artsfæller, kan de udvise forskellig adfærd. Det ene dyr kan blive stille, tilbageholdende og apatisk, mens det andet kan blive særdeles aggressiv, vokal og stereotyp herunder pace frem og tilbage eller krybbebide. Dyrenes reproduktive evner kan også blive påvirket og medføre lavere produktivitet. Ligesom brunsten kan blive undertrygt eller udskudt.

Adfærd kan smitte

Man skal også være opmærksom på at adfærd og følelser kan smitte. Stereotypi og aggression kan således smitte, så naboen også bliver stereotyp og aggressiv. Omvendt kan man også bruge sin viden til at placere roligere dyr i nærheden af artsfæller, der kan mindske disses stereotypi og aggression.

Heste

Hvis man tager heste som et eksempel. Er der tale om meget sociale dyr, der ikke trives uden en flok. Der er også et stærkt hierarki i en hesteflok, og særligt hingste kan have svært ved at acceptere hinanden. For heste kan det derfor være gavnligt, at boksene er indrettet så hestene har mulighed for at se, høre og lugte hinanden. Ja, der er faktisk forskning, der viser, at et spejl i boksen har en gavnlig effekt på heste, der væver, fordi de kan opleve, at der er andre heste i nærheden.

Det er imidlertid også vigtigt, at hestene har mulighed for at komme væk fra dominerende artsfæller. Det kan derfor være nødvendigt med mere afstand mellem hestene på folden end et enkelt trådnet, og man skal være opmærksom på hvilke heste, der har boks ved siden af hinanden.  Særligt omkring fodringen, kan der opstå problemer, fordi de mere dominerende heste kan presse de mindre dominerende og derved stresse dem.

Kaniner

20180928_181933-300x225 Er dit kæledyr glad for naboen?
Foto: Maria Gullestrup

Kaniner er kolonidyr, der lever i nærheden af hinanden men ikke sammen. De har hvert deres hule og territorier. De har derfor ikke i samme grad som heste behov for at være tæt sammen med artsfæller. Omvendt tilbringer kaniner op mod 20% af deres tid i umiddelbar nærhed af hinanden, hvis de holdes sammen med andre kaniner, som de sætter pris på. Ved at holde kaninerne adskilt med et trådnet, kan de være tæt på hinanden, samtidig med at man mindsker risikoen for kampe og skader.

I naturen hjælper de hinanden med at være på vagt over for rovdyr. Det gør de bl.a. ved at stampe og på den måde advarer hinanden. Det kan derfor være, at kaniner føler sig mere trykke og slapper mere af, hvis de kan høre og eller lugte andre kaniner.

Der kan også opstå problemer, hvis de er tæt på andre kaniner men ikke sammen. Hankaniner kan strinte på hinanden og hunner gennem trådnet. Hankaniner kan også blive frustreret over at opholde sig i nærheden af hunkaniner, men ikke at have muligheden for at parre sig med dem. Det er faktisk et af de største problemer jeg oplever blandt mine kaniner. Hankaniner, der hopper frem og tilbage i buret i frustration over de lækre damekaniner i nærheden, som de ikke kan komme i kontakt med. Hvis man har sådanne frustrerede hankaniner, bør man overveje, at lade den kastrere eller holde den længere væk fra hunkaniner.

Kaninernes alder og årstiden har også betydning for, hvor godt kaniner tolerere hinandens selskab. Unger, der endnu ikke er kønsmodne, trives ofte godt sammen men trives til tider bedre med større afstand, når de bliver kønsmodne. Hunkaniner, kan fint gå sammen uden for parringssæsonen, men ved parrings sæsonens start bliver de mere territoriale, og har brug for større afstand til andre kaniner og kan derfor have gavn af at være i nærheden men ikke sammen med hinanden.

Tjekliste. Gør dig disse overvejelser

Gør dig nogle overvejelser over, hvordan du kan forbedre dine dyre velfærd gennem placering i nærheden af artsfæller. Brug evt. nedenstående tjekliste til at overveje, hvad der er godt og hvad der er skidt og søg evt. mere viden om artens behov.

  • Om dyrene tilhører en social eller solitær art
  • Deres køn og alder
  • Hvordan de oplever verden. Er lyd, lugt og/eller syn vigtigst for dem?
  • Om de har adgang til berigelse, ting de kan beskæftige sig med
  • Burets/foldens/boligens størrelse
  • Burets/foldens/boligens indretning herunder om der er skjulesteder, så dyrene kan komme væk fra hinanden
  • Adgang til ressourcer. Ikke mindst om de stresser hinanden omkring fodring
  • Afstand til artsfællen
  • Årstid og klima
  • Antallet af artsfæller i nærheden

Hjælp til køb af godbidder til dit kæledyr

Skrevet af Maria Gullestrup

Billede2-3-300x271 Hjælp til køb af godbidder til dit kæledyr

Dit kæledyr har godt af variation i kosten og lidt ekstra godt. Det giver dyrene nye sanseindtryk, ting, der lugter, smager og ser forskelligt ud og som har forskellig konsistens. Det er dog ikke alle godbidder, der er lige gode. Det er derfor vigtigt at vælge med omhu og være opmærksom på, hvad du kan anvende forskellige typer af snack til.

Dette er godt for tænderne

Kaniner og gnavere har tænder, der vokser hele livet. De skal derfor slides ved, at dyrene har noget hårdt at gnave i. Ikke mindst chinchillaer, bruger en stor del af deres tid på at tykke. Det er derfor ekstra vigtigt, at chinchillaer har noget at tygge i. Grene, pressede halmbriketter med tørrede urter og grønt er rigtig godt for dem. Tørrede mælkebøtterødder, hibiscus, gulerødder, rødbeder, pastinakker og johannesbrød er også rigtig gode for deres tænder.

Vælg farver

Mange fugle er meget visuelle. Udseende på godbidderne betyder derfor meget for disse fugle. Det skyldes, at de ofte udvælger deres favoritmad fra luften, hvor udseende herunder stærke farver er lettere at navigere efter end lyd og lugt. De vil ofte blive tiltrukket af godbidder i stærke farver. Vælg tørrede gulerødder, rødbeder, mælkebøtteblomster, broccoli, morgenfruer, kornblomster, rød og grøn peber og hibiscus til dem.

Noget at holde på

Billede3-2 Hjælp til køb af godbidder til dit kæledyr

Hamstre, chinchillaer, egern og mange fugle sætter pris på at holde på det de spiser med poter og kløer. Disse dyr vil derfor gerne have snack der har en størrelse, der gør dem velegnet at holde på. Vælg gerne tørrede gulerødder, rødbeder, æbler, kornblomster, rosenknopper, ærteflager, broccoli, kaktusblomst, hibiscus, pastinakker, johannesbrød, bananer, ærteflager, morgenfruer og solsikkeblomster samt rødkløver.

Det kan også være en fordel, at man selv kan holde på snacken og håndfodre dyrene med dem. Små børn holder af at stikke noget ind til dyrene. Det kan være en rigtig god ide, fordi det gør dyrene tammere. Snack man kan holde på, er også velegnet til at træne dyrene med f.eks. klickertræning. Giv dem gerne Gulerodsstykker, æbler, bananer, broccoli, hibiscus, johannesbrød og ærteflager.

Gode vitaminer og mineraler

Krydderurter, frugt og grønt er rige kilder til vitaminer og mineraler. Marsvin skal f.eks. have mange C-vitaminer i kosten, fordi de ikke selv kan danne C-vitaminer som mange andre dyrearter kan. C-vitaminer findes i mange urter, frugter og grøntsager, men broccoli, bananer, gulerødder, rød peber og æbler hører til dem, der indeholder rigtig mange C-vitaminer. Men også krydderurterne er rige på vitaminer og mineraler. Prøv gerne persillestængler, urteblanding, brændenælder, citronmelisse, Citronmelissestængler, dild, kryddermix, pebermynte, morgenfruer og selleristængler, så er du også med til at fremme dit kæledyrs sundhed.

Varier foderet med Krydderi på maden

Foderpiller kan være kedelige og ensformige. Vælg urter og snack, der kan drysses oven på pillerne. Det får foderet til at lugte og smage forskelligt samt giver det en anderledes konsistens. Prøv med gulerods- og rødbedestykker, gulerodstoppe, citronmelissestængler, dild, kryddermix, pebermynte, persillestængler, morgenfruer og selleristængler.

Mod dårlig mave og til dyr, der går fra foderet

Billede4-3 Hjælp til køb af godbidder til dit kæledyr

Hvis dit kæledyr mister appetitten og/eller får diarre, er det naturligvis vigtigt at søge hjælp hos din dyrlæge. Men det er også vigtigt, at få det til at spise igen. Det er så i min optik mindre vigtigt, hvad de spiser, bare de kommer i gang. Prøv at præsentere det for forskellige typer af snack og grønt, så de kan vælge deres favorit. Er vores kaniner gået fra foderet er æbler, ærteflager, gulerodstoppe og brændenælder ofte noget de sætter pris på og som får dem i gang med at spise igen. Har de diarre anbefaler min dyrlæge desuden at give dem tørrede brændenælder. Brændenælder indeholder nemlig mange fiber, der kan hjælpe med at stoppe diarreen.

En flot pels

Skulle du yderlige have et ønske om af få et kæledyr med en smuk pels eller fjerdragt kan safflor eller tidselfrø, som de også kaldes, være en god ide at give dem. Det høje indhold af olie giver en flot og glansfuld pels eller fjerdragt og kan styrke den, når det er koldt. En glansfuld pels eller fjerdragt skader heller ikke dyrets bedømmelse under en udstilling. Vær dog opmærksom på kun at give begrænset mængder af safflor. Det høje indhold af olie kan give dyret diarre. Får dit kæledyr derfor diarre, så skru ned for mængden af safflor.

Når det er koldt

Når det er koldt uden for, og dyrene står uden for. Kan man med fordel give dem, nogle af de ting, der feder. Den har nemlig brug for mere energi for at holde varmen. Giv dem gerne æbler, bananer, safflor, gulerødder, rødbeder, pastinakker, johannesbrød og ærteflager.

Det skal du undgå eller holde igen med

Som udgangspunkt skal du undgå godbidder, der er meget sukkerholdige eller kun give det i små mængder. Myslibarer og -stænger består ofte mest af korn og honning og er ikke særlig sunde for mange dyr. Honning er sødt og indeholder meget sukker og kan derfor fede. Korn er ikke en naturlig del af marsvin, chinchillaer og kaniners menu og er ofte bare fyld, der ikke har nogen ernæringsmæssig værdi. Hamstre, mus og flere fuglearter har derimod korn som en naturlig del af deres kostplan.

Tørrede frugter indeholder også betydelige mængder frugtsukker, der fylder relativt meget i de tørrede frugter frem for i de friske. Giv det derfor i mindre mængder, da dyrene kan blive for tykke. Vi bruger dog gerne tørrede æbler til træning af kaninerne og til at lokke forsigtige kaniner nærmere, fordi æbler er noget mange af dem, sætter pris på.

Lad den vælge selv

Billede5-2 Hjælp til køb af godbidder til dit kæledyr

Jeg har flere gange begejstret tilbudt en af vores kaniner, marsvin, hamstre eller chinchillaer en godbid, som jeg tænker, at den vil spise med største velbehag. For så at blive overrasket, når jeg ser den snuse til guleroden, blomsten, eller hvad jeg nu har givet den, som om, det var det det mest åndsvage, jeg kunne finde på at tilbyde den. Den slags spiser vi undulater, hamstre eller kaniner virkelig ikke!!! Samtidig kaster naboen sig over det, som var det den største lækkerbisken i hele verden.

Vi har flere af vores hamstre, der synes at melorme er det bedste i hele verden. Får de tilbudt en melorm, så skal jeg ellers nok love for, at den bliver hevet ind i buret med en vis begejstring, mens andet virker som en skuffelse for dem. Marsvin er derimod kendte for at være madglade og det meste ryger ned med stort velbehag. Der er altså forskelle på dyrenes smag både mellem dyrearterne og individuelt. Køb derfor hellere flere små mængder snack og prøv dig frem, frem for store mængder, der så står uberørte.


Er det synd at udstille dyr i bure?

And-paa-udstilling-e1566233323847-360x325-1-300x271 Er det synd at udstille dyr i bure?
Foto: Maria Gullestrup

Det er sommer og højsæson for dyrskuer og udstillinger af dyr. Men er det ikke synd at udstille dyr i små bure? Eller sagt på en anden måde. Bliver dyrenes velfærd kompromitteret af at blive udstillet i bure? Det er så et godt spørgsmål, for det kommer an på, om hvad man forstår ved dyrevelfærd, og hvad man lægger vægt på.

Når man snakker om dyrevelfærd, kan man typisk se det på 3 forskellige måder. Nemlig ud fra: 1. dyrenes sundhed, 2 hvor naturlige omgivelser dyrene har og 3. hvordan dyrene oplever det.

Dyrenes sundhed

Hvis vi kigger på dyrenes sundhed, er der en vis risiko forbundet med at samle mange dyr på et lille område ikke mindst i relation til smidte. Derfor er der til tider dyrlæger til stede ved indskrivningen af dyr til udstillinger, typisk på dyrskuerne. De kontrollere, at dyrene er sunde og raske. Det ses også, at udstillinger helt aflyses, hvis der er særlige smitsomme sygdomme i omløb. Det sås eks. for 2 år siden, hvor en del kaninudstillinger blev aflyst p.gr. udbrud af den smitsomme kaninsygdom VHD.

Selv har jeg en gang oplevet at købe en kanin med hjem fra en tysk udstilling, der var forkølet. Det gjorde, at jeg et halvt år efter måtte aflive omkring 30 % af mine kaniner, der var blevet smittet.

Dyrenes immunforsvar kan imidlertid også blive svækket p.gr. stress under udstillinger, så de lettere bliver syge i tiden efter udstillinger eller mister appetitten og spiser mindre.

Samtidig kan der være en selvstændig problemstilling i at tage dyr, der bor udendørs, som kaniner, ind i varmen.

Endelig er der en helbredsrisiko ved, at dyrene kommer op at slås med nabodyret og bidder eller hakker hinanden.

Såvel smitte som skader som følge af bid eller hak kan dog undgås, ved at sætte adskillelser mellem burene.

Når det er sagt, synes jeg faktisk, at det hører til sjældenhederne, at dyrene bliver syge eller kommer til skade under udstillingerne.

Naturlighed

Man kan ikke ligefrem sige, at de fleste dyreudstillinger er præget af naturlighed for dyrene. Burene er ofte meget små, og det er ofte meget begrænset, hvor meget dyrene kan bevæge sig rundt i dem. De fleste bure er ligeledes stort set blottet for noget, dyrene kan beskæftige sig med eller gemme sig i.

Hvordan oplever de det?

Vi kan ikke spørge dyrene, hvordan de oplever at blive udstillet i små bure, men vi kan se på deres adfærd og bruge den viden, vi har, om dyrenes emotioner (følelser) til at komme med et kvalificeret gæt.

Umiddelbart kan man forestille sig, at dyrene bliver udsat for stressende og skrammende oplevelser ved at blive transporteret, flyttet til et nyt område, bliver udsat for larm, mange mennesker og til tider rovdyr, som hunde, ikke mindst på landets dyrskuer. De bliver også udsat for at sidde tæt på artsfæller, som de måske ikke lige frem er perlevenner med.

På den anden side sker der noget. Der er mange nye sanseindtryk. Syn, lugte og lyde, der kan stimulere dyrenes hjerneaktivitet og give dem positive oplevelser, som de ikke nødvendigvis får derhjemme.

Som sagt, kan vi ikke spørge dyrene, men jeg er ofte overrasket over, hvor få dyr, der faktisk ser skræmte ud, udviser stereotyp adfærd eller bliver aggressive.

Og alligevel kan jeg ikke lade være at spørge mig selv om, vi ikke kan gøre det en lille smule bedre. Eller faktisk en hel del bedre.

Alternativet

Hvorfor pokker tager vi ikke og konkurrerer i god dyrevelfærd frem for bare at bedømme dyrenes eksteriører (udseende). Det er da meget sjovere og mere inspirerende for os mennesker og giver dyrene en bedre velfærd.

Hvis vi i stedet for udstillede i meget større bure (miljøer) og konkurede i, hvordan vi bedst muligt indrettede buret så det tilgodeså dyrenes velfærd, så ville vi få udstillinger, der var meget mere interessante at kigge på, inspirere de besøgende til at gå hjem og forbedre velfærden for deres egne dyr og giver dyrene en god oplevelse ved at være på udstilling. Vi oplever selv, at kaninerne har det bedre, når vi har kaninmiljøer med på udstillinger, hvor kaninerne har rør og lecablokke at beskæftige sig med. Samtidig er der mange flere, der kommer hen og ser på kaninerne i miljøerne end, de der bare sidder i de små bure.

Besøg evt. Køge fugleforenings udstilling i Køgehallerne til oktober. Her kan man se fugle i små bure, men der er også mange volierer med grene og naturmiljøer, hvor man kan hente inspiration til indretning af ens fuglebure og volierer.


Hvor gammel er din kanin eller gnaver i menneskeår?

Kaniner-og-gnavere-1024x727 Hvor gammel er din kanin eller gnaver i menneskeår?

Det har du måske spurgt dig selv om, men det er faktisk ikke så let at beregne. Det er ikke bare at tage den gennemsnitlige levealder for mennesker og dividere den med den gennemsnitlige levealder for kaniner eller hamstere. Der er nemlig ikke en proportional sammenhæng mellem vores og kæledyrenes livsstadier i forskellige aldre. De enkelte dyrearters vækst og fysiologiske udvikling er forskellig fra art til art og mellem de forskellige arter og mennesker.

Barndommens længde

Menneskers specielle hjerne tager eks forholdsvis lang tid at udvikle. Det bevirker, at mennesker har en forholdsvis lang barndom i forhold til mange andre dyrearter. Nogle dyrearter fødes mere færdigudviklede end andre. Marsvineunger er eksempelvis stort set færdigudviklet ved fødslen, mens kaninunger fødes i et meget tidligere stadium. Det betyder så også, at kaninungers ”barndom” er længere end marsvins og, at de derfor skal være ældre, før de kan tages fra deres mor. Til gengæld er marsvin også drægtige betydelig længere tid end kaniner.

Der er forskel også på racer

Der er ikke bare forskelle mellem dyrearter også inden for de enkelte arter er der forskelle. Det er eksempelvis almindelig kendt, at større hunde har et andet livsforløb end små hunde. Små hunderacer bliver også typisk noget ældre end større hunderacer.

Forskelle i beregningerne

Vanskelighederne ved at finde en formel at beregne efter bevirker naturligvis også at resultatet bliver forskelligt. Man kan eksempelvis nogle steder se, at en kanin på 10 svarer til 75 menneskeår, mens det andre steder angives til 95 år.

Man kan finde udregninger, der er baseret på en enkelt kæledyrejers overvejelser. De mere seriøse er imidlertid udviklet af forsikringsselskaber, der udbyder sundhedsforsikringer for kæledyr, dyrlægeforeninger, forskere og avlsforeninger. American Veterinary Medical Association står således bag beregninger for hunde og katte, men det samme har jeg ikke fundet for andre kæledyr.

Age-converter

I dette indlæg har jeg valgt at tage udgangspunkt i the age-converter. Age-converter http://www.age-converter.com/, baserer deres udregning på baggrund af observationer af dyrene i de forskellige aldersstadier. Men som alle øvrige beregninger, må de tages med forbehold.

På den baggrund har dyrlæger udviklet følgende tabel:

Kaniner

Kaniner6 mdr1 år2 år3 år4 år5 år6 år7 år8 år9 år10 år
Mennesker1620283644526068768492

Kaniner i fangenskab bliver op mod 8-12 år gamle. Nogle kaniner kan ovenikøbet blive op til 14-16 år gamle. Aldersrekorden er på 18 år.

Chinchilla

Chinchilla6 Mdr1 år2 år3 år4 år5 år6 år7 år8 år9 år10 år15 år
Mennesker1217243138455259667378123

Chinchillaers forventede levealder er omkring 10 år. Aldersrekorden er 20 år

Marsvin

Marsvin1 mdr2 mdr4 mdr6 mdr8 mdr10 mdr1 år2 år3 år4 år5 år6 år
Mennesker142026323844506080100120140

Marsvin lever typisk 3-4 år. Enkelte lever op til 6 år.

Hamstere

Hamstere1 mdr2 mdr4 mdr6 mdr8 mdr10 mdr1 år2 år3 år
Mennesker1420263442505870100

Hamstere lever 2-3 år. Nogle op til 4-5 år. Der er dog stor forskel på levealderen hos de forskellige hamstere. Hvor roborovski hamsteren som den længstlevende.

Rotter

Rotter1 mdr2 mdr4 mdr6 mdr8 mdr10 mdr1 år2 år3 år
Mennesker812202836445270100

Rotter lever typisk 2-3 år.

Mus

Mus1 måned2 måneder4 måneder6 måneder8 måneder10 måneder1 år2 år3 år
Mennesker1420263442505870100

Mus lever typisk 2-3 år


Hvad skal dyret hedde?

Nogle gange ligger det lige for, og man har navnet klar længe før ens nye kæledyr er flyttet ind. Andre gange kræver det lange overvejelser. Med 3 heste, 2 hunde, 3 katte og 80 kaniner på gården kræver det til tider nogen opfindsomhed at finde navne til dem vores dyr. Jeg har ganske vist en liste med gode kaninnavne jeg kan tage af, men ind imellem har det krævet lang tids stirren på verdenskortet i stuen at finde det helt rigtige navn.

Når verdenskortet er i spil, skyldes det, at vores kaniner i racen Lille Rex er opkaldt efter geografiske navne og at hvert år har sit begyndelsesbogstav. I år er således H’år. Alle kaniner født i år hedder noget med begyndelsesbogstavet H. Hvor Lille Rex’erne er opkaldt efter geografiske navne, er Hermelinerne opkaldt efter fødevare, blomster og planter, Løvehovederne er efter mennesker, og så er der frit slag med navne til Dværgvædderne.

Men tilbage til kortet, sidst på året hvor vi har kaniner, der er opkaldt efter France, Faroe Island, Fiji og Florida, så kan det være svært at finde navne. Så hænder det, at en kanin bliver opkaldt efter Faxe og Farsø og lur mig om der ikke i år kommer en Herfølge. At give navne efter geografiske steder, er jo så ikke kun forbeholdt kaniner. Tidligere blev de værnepligtige opkaldt efter den by, de stammede fra. De betød, at når man var lagt fra kasernen under krig, kunne officeren hurtig finde ud af om, der var en lokalkendt værnepligtig. Faktisk holdt nogle af disse navne ved efter soldatertiden og er en af årsagerne til at mange af os (herunder mit efternavn, Gullestrup) har bynavne som efternavn.

Vores kattene skal helst have navne, hvor kat eller mis indgår. De hedder således Katja, Misja og Bobkat. Hestene skulle opkaldes efter floder fra det land, racen stammer fra. Således blev lipizzaneren til Donau, araberen til Litani efter en libanesisk flod. Værre var det med vores oldenborg/varmblod, for hun skulle så hedde Rhinen eller Gudenåen, og det synes vi nu alligevel ikke, var så tjekket. Så røg princippet, om at opkalde hende efter en flod fra racens oprindelsesland, og hun blev kaldt Missouri.

Nogle opkalder dyrene efter udenlandske navne, andre gudenavne, tegneseriefigurer, kendte sange, drinks, stjerner, krydderurter, kendte hunde og heste, deres gamle mor eller Pokemons. Dyrets udseende eller egenskab er også ganske udbredt eks. Plet, Stribe eller Stampe. En af vores kunder har sågar opkaldt sine kaniner efter os, nemlig Søren og Maria. Eller en anden ide som Sofie Nygaard benyttede sig af, var at opkalde sine marsvin efter temaet dyr, Pelle Kan, Geo Pard og Ella Fant. Mulighederne er mange. Her er lidt inspiration navne til jeres hest, hund, kat, fugl, kanin, hamster, marsvin, eller hvad kæledyr I nu måtte have.

 A

Abba (Musikgruppe)

Abra (Pokemon)

Adam (Drengenavn og verdens første menneske ifølge biblen)

Afroditte (græsk gudinde for gud for kærlighed og skønhed)

After Eight (Chokolade)

Aiko (Japansk navn)

Alabama (Amerikansk stat)

Alladin (Disneyfigur)

Alaska (Amerikansk stat)

Alf

Alfine

Alfa (Græsk bogstav)

Amazonas (Sydamerikansk flod)

Aluminium (Grundstof)

America (Land)

Anemone (Blomst)

Angel (Engel på engelsk)

Apache (indianerstamme)

Apia (Hovedstad i Samoa)

Apple (Æble på engelsk)

Apple Pie (Engelsk madret)

Apollon (græsk gud for lys, forår, spådomskunst, musik, sang)

Arbok (Pokemon)

Aragon (Region i Spanien)

Aramis (person fra de tre musketeer)

Ariados (Pokemon)

Ariel (Disneyfigur)

Armani (Designer)

Aristocats (Disneyfigur)

Artemis (Dyrenes gudinde i græsk mytologi)

Askepot (Disneyfigur)

Ashlan (Løve fra Narnia fortællingen)

Astatin (Grundstof)

Asterix (Tegneseriefigur)

Athene (Visdommens gudinde i græsk mytologi)

Atlantis (Sagnland)

Aurora (Romersk gudinde for morgenrøden)

Autumn (Efterår på engelsk)

B

Bacardi (Alkohol)

Balto (slædehund. Filmfigur)

Balder (Hønsehund kendt fra Poul Thomsens Dus med dyrene)

Bambi (Disneyfigur)

Bamseline

Bandit

Barbaro (Kendt engelsk væddeløbshest)

Barbarossa (Pirat)

Barbossa (Person fra Pirates of the Caribbean)

Barcelona (Spansk by)

Baronen (Adelstitel)

Baronessen (Adelstitel)

Basse

Beauty (Smuk på engelsk)

Bell (Adelstitel)

Bella

Berberis (Plante)

Beryllium (Grundstof)

Beta (Græsk bogstav)

Bianca (Hvid på italiensk)

Bifrost (Regnbuen i følge nordisk mytologi)

Bimle

Bimse

Black Beauty (filmhest)

Black Dancer

Black Diamond

Black Jack

Black Pearl (Skib fra Pirates of the Caribbean)

Blackie

Blanco (Hvid på spansk)

Blue Hawaii (Filmtitel)

Blåbær (Bær)

Bob (Drengenavn)

Bobcat

Boheme

Bold Eagle (kendt fransk varmblods travhest)

Bolero (Musiktitel)

Bonnie

Bounty (Chokolade og berømt opdagelsesskib)

Brandy (Alkoholisk drik)

Britain (Land)

Brombær (Bær)

Bruiser (Filmhund af racen chihuahua)

Brutus (Romersk senator, der anses for at stå bag mordet på Julius Cæsar)

Bubbles

Bukefalos (Alexander den stores stridshest)

Bulbasau (Pokemon)

Buller

C

Caballo (Hest på spansk)

California (Amerikansk stat)

Camille (Blomst)

Candyfloss (Slik)

Carrot (Gulerod på engelsk)

Cassiopeia (Stjernebillede)

Caucasus (Landområde)

Cavia (Marsvin på latin)

Challenger (Udfordrer på engelsk)

Chanell (Designer)

Chansey (Pokemon)

Chaplin (Skuespiller)

Charmander (Pokemon)

Cheasecake (Ostekage)

Chequita

Cherry (Krydderi)

Cheval (Hest på fransk)

Chico

Chikorita (Pokemon)

Chili (Krydderi)

Chopin (komponist)

Cider (Drik)

Chili (Krydderi)

Chip & Chap (Disneyfigorer)

Cirkeline

Clefairy (Pokemon)

Cleopatra (Egyptisk droning)

Cocktail (Drik)

Coco

Coconut (kokosnød på engelsk)

Colerado (Amerikansk stat)

Columbine

Columbus (spansk opdagelsesrejsende)

Comet

Con mèo (Kat på vietnamesisk)

Copenhagen (Hovedstad og hertugen af Wellingtons hest under Napoleonkrigen)

Cosmo

Creamy

Crüsli

Cæsar (Romersk kejser)

Cæsium (Grundstof)

D

Dadel

Dahlia (Blomst)

Daisy

Damaskus

Danablue

Dancing Queen

Dandelion

Danish Dynamite

Danish Pastry

Denver

Desert Orchid (kendt engelsk væddeløbshest)

Desire

Diablo

Diamant

Diamond

Diana (romersk gudinde for jagt)

Diego

Discovery

Disney

Dixie

Dolce vita

Domino

Donau

Dragon

Dragonair (Pokemon)

Dratini (Pokemon)

Drue

Dry Martini

Duchess (engelsk adelstitel)

Duke (engelsk adelstitel)

Dumbo (Disneyfigur)

Dumle

E

Eagle

Eastwood

Ebony

Edelweis

Eevee (Pokemon)

Ekko

El Dorado

El Paso

Eliot

Elvis

Emereld

Emmentaler

Empress

Enebær

Enigma

Epona

Euro

Europa

Excalibur

Exegutor (Pokemon)

Everest

F

Falcon

Fanta

Fantasia

Faras (Hest på somalisk)

Farin

Fairytale (Eventyr på engelsk)

Faroe Island

Fashion

Fauna

Fearow (Pokemon)

Feles (Kat på latin)

Felisia

Felix (Drengenavn)

Fennikel (Krydderi)

Fersken (Frugt)

Fiesta (Bilmærke)

Fiji (Land)

Filur

Findus

Fiona

Firenze

Flamingo

Flareon

Fleur

Floppy

Florence

Florida

Flower

Fluffy

Funfun (Hvid på yoruba)

Futte (tegneseriehund)

Flying Dutchman

Fløjte

Fnuggi

Fondue

Fontana

Ford (bilmærke)

Forrest

Forsytia

Fortuna (held)

Fosfor (kemisk grundstof)

France

Freja (nordisk gudinde for skønhed og frugtbarhed)

Francisco

Frozen (Disneyfigur)

Juno (romersk gud)

Jupiter (romersk gud for himmel og lyn)

Juventas (græsk gudinde for ungdom)

Futte (tegneseriefigur)

Følfod

G

Gabriel

Gaia

Gajol

Galaxy

Gallium (kemisk grundstof)

Gambia (Afrikansk land)

Gamma (græsk bogstav)

Gandalf

Gandhi (Indisk statsleder)

Garfield (tegneseriefigur)

Gazelle

Germany

Geronimo

Ghana

Gladiator

Glenfidel

Goddess

Goldeen (Pokemon)

Goldie

Goliat

Gourgemole

Grand Canyon

Grankogle

Grease

Greece

Greenland

Grisling (Tegneseriefigur fra Peter Plys)

Græskar

Grundtvig

Greven

Grevinden

Guadeloupe

Gucci

Guinness

Gypsy

H

Hafnia (kemisk grundstof)

Hafnium (kemisk grundstof)

Haiti

Hamlet

Haribo

Harlekin

Hermes

Harmony

Hermoso (Smuk på spansk)

Havanna

Havarti

Hawaii

Hawkeye

Hazel

Helios (kemisk grundstof)

Helium (kemisk grundstof)

Herakles

Heaven

Hekla

Hermes

Harmony

Herkules

Hibiscus

Hidalgo (væddeløbshest og filmfigur)

Highlight

Himalaya

Hindbær

Hirse

Holger

Hollywood

Homer

Honning

Honolulu

Hop Hans

Houdini

Horsea (Pokemon)

Humle

Hurricane

Hyasint

I

Isabella

India

Ingefær

Island

Ivysaur (Pokemon)

J

Jack Sparrow (Filmfigur)

Jamaica

Jamil (Smuk på arabisk)

Jasmin (Blomst og pigenavn)

Johnny Depp (Skuespiller)

Joker

Jolly Jumper ( Lucky Lukes hest. Tegneseriehest)

Jumper

Jupitor (planet og

Juventas (romersk gudinden for ungdom)

K

Kakuna (Pokemon)

Kalulu (Kanin på Chichewa)

Kamikaze

Kamille (Blomst)

Kanareyka (Kanariefugl på russisk)

Kaninus

Karamel

Kardemomme

Kastanje

Katja

Kedi (Kat på tyrkisk)

Kilimanjaro (Afrikansk bjerg)

King

Kiwi (Frugt)

Komet

Kommen (Krydderi)

Kon Tiki

Kornel (Blomst)

Kung Fu

Kunje (Hest på tjekkisk)

Krypton

Kvik (tv-figur fra Matador. Foxterry)

L

La Glace

Lady (Cockerspaniel. Disneyfigur)

Laika (russisk hund, der blev første hund i kredsløb om jorden)

Lakrids (Slik)

Laos (Land)

Lassie (kendt Collie filmhund)

Ledian (Pokemon)

Ledyba (Pokemon)

Liberia (Land

Lilje (Blomst)

Lithium (Kemisk grundstof)

Litani (Arabisk flod)

Loke (Nordisk halvgud)

Loshad (Hest på russisk)

Lotus (Blomst)

Lutetium (Kemisk grundstof)

M

Machop (Pokemon)

Madame

Madonna

Mads (Blodhund. Disneyfigur)

Maggie

Magikarp (Pokemon)

Magmar (Pokemon)

Magnesium (Kemisk grundstof)

Magnolia (Blomst)

Mauseu (Mus på koreansk)

Malaika

Mali (Land)

Malawi (Land)

Malibu

Mangan (Kemisk grundstof)

Marengo (Napoleons hvide araberhest)

Margarita

Mario

Mars (romersk krigsgud og gud for landbrug)

Mellow

Melodi

Melody

Meowth (Pokemon)

Mercur eller Merkur (planet og romersk gud for frugtbarhed og handel)

Merlin

Messenger (navnet på en kendt engelsk fuldblods avlshingst)

Milkshake

Minerver (romersk gud for visdom, videnskab og kunst)

Misja

Missen

Mission

Mississippi (amerikansk flod)

Missouri (amerikansk flod)

Mistral

Mjølner (Thors hammer i nordisk mytologi)

Moana (Disneyfigur)

Mocca eller Mokka

Moldova (Land)

Monaco (Land)

Moonlight

Moonshine

Muffin

Mulan (Disneyfigur)

Murkrow (Pokemon)

Musse

N

Namibia (Land)

Natrium (kemisk grundstof)

Nemo (Disneyfigur)

Nepal (Land)

Neptun (romersk gud for hav og jordskælv)

Neptunium (kemisk grundstof)

Nico

Nikkel(kemisk grundstof)

Nimbus

Niner

Ninka Ninus (tegnefilmfigur. Peter Plys kaninven)

Ninus

Nougat

Nuggi

Nuser (tegneseriefigur. Beagle)

O

Oasis

Obelix (tegneseriefigur)

Oberst

O.Brien

Ocean

October

Oddish (Pokemon)

Odin (nordisk gud)

Odysséen

Odyssy

Off Shores

Okeanos

Oklahoma (Amerikansk stat)

Old Lady

Oliver twist

Oliven

Oliver

Olivia

Olympia

Olympus

O’Malley

Oman (Land)

Omaha

Onion

Opal

Orchid

Orchester

Oreo

Orion

Orkan

Oscar

Othello

Outlaw

P

Pablo

Pacific

Paddington

Paint

Palladium (Kemisk grundstof)

Panama (Hovedstad i Panama)

Panda

Pandora

Paprika (Krydderi)

Passion

Paris (hovedstad)

Patriot

Peanut

Pearl

Pearl Harbor

Pegasos eller pegasus (vinget hest fra græsk mytologi)

Pegasus

Penelope

Peppermint

Pepsi

Perseus

Persille (Krydderurt)

Peter Pan (Disneyfigur)

Phanpy (Pokemon)

Phantom

Pharoah

Phoenix

Picasso

Pidgeot (Pokemon)

Pikachu (Pokemon)

Piña Colada (drink)

Pinafore

Pink

Pink Panther

Pinocchio (Disneyfigur)

Pip

Pippi

Pirate

Pittsburgh

Pixie

Platin (kemisk grundstof)

Pluto

Perle

Peru (Land)

Peter Plys (tegneseriefigur)

Pinocchio (Disneyfigur)

Pip Hans

Pirate of the Caribbean (filmfigur)

Pistacie

Pitcairn

Pixeline

Pjuske

Playboy

Plesaures

Pluto (planet, romersk gud for underverden og jordbrug og Mickey Mouses Blodhund)

Plutonium (kemisk grundstof)

Pocahontas

Polka

Polo

Ponyta (Pokemon)

Popcorn

Popkorn

Poppe

Poppedreng

Popkorn

Popugaychik (Lille papegøje på russisk)

Poseidon

Potentilla (Blomst)

Prada

Pride

Primadonna

Prince

Prince Vailiant

Princess

Princeton

Promise

Ptitsa (Fugl på russisk)

Pumpkin

Puzzle

Q

Qatar (Land)

Quark

Quasar

Queen

Quentin

Quickstep

Quito (Kovedstad i Ecuador)

Quitz

Quiz Master

R

Rabarber

Racer

Radium (Kemisk grundstof)

Rafael

Rain

Rainman

Rainbow

Raj

Ralph

Rambo

Rambow

Ramona

Ranger

Rapidash (Pokemon)

Rasburry

Ratata (tegneseriehund fra Lucky Luke)

Ratatui

Ray

Raven

Rebecca

Red Baron

Red Bull

Red Star

Regean

Richie

Rimfaxe eller Hrymfaxe (hesten, der trak månen over himmelen i nordisk mytologi)

River

River Dance

Robin

Robin hood

Rock

Rocky

Rocky Mountain

Roma

Romia

Ronaldo

Roquefort

Rose (Blomst)

Rosie

Koshka (Lille kat på russisk)

Rubin

Ruby

Ruffian (kendt amerikansk væddeløbshoppe)

Rufus

Ryan

S

Sabrina

Safid

Safia

Safir

Safran

Saint

Sainta

Samoa

Samuel

Sally

Salvador

Sanaa

Sandra

Sandy

Saphira

Sarah

Sasha

Saturday

Saturn

Saudi Arabia

Sausage

Savannah

Scandinavia

Scarlet

Scooby Doo

Schrini

Scooba

Scoobee

Scoop

Scoopy

Scooter

Selfie

Senorita

September

Sergeant

Shadow

Shakira

Shallow

Shane

Shanon

Sheba

Sheeba

Shannon

Sheldon

Shelly

Sherlock Holmes

Sheriff

Shiba

Shiloh

Shine

Shiram

Shrek

Siba

Sieger

Silky

Silva

Silver

Silver Belle

Simba

Singer

Sirius

Skinfaxe

Skippie

Sky

Skywalker

Slepiner

Smaragd

Smart

Smiley

Smokey

Smoochie

Smølfine

Snebold

Snefnug

Snehvide

Snestorm

Sniffer

Snow

Snowflake

Snowhite

Snowie

Snorlax

Snowfall

Snowflake

Snowy

Soccer

Sofia

Softice

Sofus

Soldier

Soleil

Solofanua

Song

Spaghetti

Spark

Spearrow

Speedy

Spencer

Spicy

Spiraea

Spirit

Splash

Spotty

Spring

Squirrel

Spider

Spiderman

Stampe

Star

Star Trek

Starbuck

Starlight

Starstruck

Strawberrie

Steffi

Stella

Stone

Storm

Streiff

Stribe

Storm

Sugar

Sugar Baby

Sultan

Sultana

Summer

Sumo

Sun

Sun Dancer

Sungura

Sunlight

Sunny

Sunrise

Sunshine

Super Model

Superman

Super Star

Surprise

Survivor

Sushi

Susie

Suva

Svadilfare

Sweetie

Sweet Dreams

Sydney

Symphony

T

Tacco

Tamara

  • Tambourine
  • Tammy
  • Tallinn
  • Tango
  • Tarok
  • Tarzan
  • Tattoo
  • Taurus
  • Taylor
  • T-bone
  • Teddy
  • Teddy Bear
  • Tequila
  • Tequila Sunrise
  • Terror
  • Terry
  • The General
  • The Outlaw
  • Theodore
  • Theseus
  • Thor
  • Thumbelina
  • Tiger
  • Timian
  • Tintin
  • Tirana
  • Titan
  • Titanium
  • Tobasco
  • Togo
  • Tolstoy
  • Topaz
  • Tonga
  • Tornado
  • Tornerose
  • Toy
  • Tracy
  • Tribute
  • Trigger
  • Triumph
  • Trixie

U

Uganda

Ulyses

Ukele

Ukraine

Ulysses

Uniquess

Unity

Universal

Unusual

Uno

Uran

Uranus

Urban Cowboy

Ursula

Utopia

V

Vagabond

Vaiana (Disneyfigur)

Vaks (Disneyhund)

Valentine

Valentino

Valley

Valletta (Hovedstad i Malta)

Velvet

Van Gogh

Vanilje

Vanilla

Vanity Fair

Vanuatu (Land)

Vega

Venus (planet og romersk gudinde for kærlighed og skønhed)

Verdun

Verona

Vicky

Victory

Viking

Vincent

Vilnius (hovedstad i Litauen)

Vimse

Vinusha

Viola (Pigenavn)

Vito

Vodka

Vogue

Volga (russisk flod)

Voodoo

Voyager

Vulpix (Pokemon)

Vulkan

W

Walker

Wallflower

Walze

Walter

Warrior

Washington (amerikansk by og stat)

Webster

Wellington (hovedstad i New Zealand)

West

Westpoint

Whatever

Whisper

Whispering Spirit

Whiskers

Whiskey (drink)

White Dove

White Christmas

White Prince

White Rose

White Snowflakes

Why Not

Wild Buck

Wild Magic

Wild Rose

Wildcat

Wildfire

William

Willie

Willow

Willy

Will Turner (filmfigur)

Windsor

Wilson

Wings

Wine (drik)

Winnie

Winnie the Pooh

Winston

Winter

WinterGold

Wisky

Witch Craft

With All My Heart

Wizard

Wolf

Wolfie

Wombat

Wonder

Wonder Boy

Woodstock

Woody

Wooper (Pokemon)

World Class

Worthwhile

Wrangler

X

Xenon

Y

Yahoo

Yankee

Yankee Doodle

Yanma (Pokemon)

Yasmin (Pigenavn og Disneyfigur)

Yellow (farve)

Yellow Sky

Yemen (Land)

Yesterday

Ygdrasil

Ying Yang

Yoga

Yogi

York

Yoshi

Yosemite

Yoyo

Yukon

X

Xander

Xena

Xerxes

X Factor

X mas

X-ray

Z

Zacco

Zacko

Zagreb

Zambia (Land)

Zanzibar

Zap

Zefirka

Zelda

Zeus

Zidan

Zig Zag

Zirconium (kemisk grundstof)

Zoom

Zorro

Zorrow

Zubin

Zulu

Zuma

Æ

Ø

Øko

Ørn

Østos

Å

Åse


Marsvinets mange navne

shutterstock_69290878-300x214 Marsvinets mange navne
Foto: Shutterstock

Har du nogensinde undret dig over, hvordan marsvin er kommet til at hedde netop det, et ”mar-svin”? Det er der faktisk forskellige forklaringer på:

Marsvin stammer oprindelig fra Sydamerika. I 1600tallet var der nogle hollandske købmænd, der tog marsvin med til Europa, hvor de solgte dem som kæledyr til rige mennesker.

Det var hollandske søfolk der i 1600tallet første gang tog marsvin til Europa fra Sydamerika.

Meerzwijn

På hollandsk kaldes et marsvin for ”meerzwijn” altså direkte oversat et ”marsvin”. Navnet forklares med, at et marsvin vel godt med lidt god vilje kan ligne et lille svin. Den har et stort hoved, kort hals og ben og roder gerne i jorden. Deres skrig kan også minde om en pattegris skrig. ”Mar” betyder hav og henviser til at det lille svin oprindelig kom over havet fra Sydamerika. Også på russisk indgår hav og svin i marsvinets navn, idet den her kaldes ”morskaya svinka”.

Guinea pig

På engelsk hedder et marsvin ”guinea pig” og det navn er der flere forklaringer på. En forklaring går på at ”guinea” henviser til den gamle engelske mønt ”guinea” som skulle svare til prisen på et marsvin. En anden at man tidligere i England ofte kaldte ting, man anså for fremmet for ”guinea” sammen med noget kendt. I dette tilfælde altså en gris. Den tredje forklaring går på at ”guinea” henviser til et geografisk område, hvorfra marsvinet skulle stamme, nemlig enten Ny Guinea i Asien eller Guyana i Sydamerika.

Cochon d’inde

På fransk kaldes et marsvin ”cochon d’inde” direkte oversat til ”et svin fra Indien” og på italiensk porcellino da Indie ”lille gris fra Indien”. Det indiske islæt kan dels referere til, at man tidligere troede af Amerika, faktisk var Indien eller at skibene, der bragte marsvinene til Europa, gjorde turen fra Sydamerika, over Stillehavet og Indien før de nåede Europa.

Conjillo de Indie

”Conjillo de indie” er det spanske navn for marsvin. Direkte oversat betyder det ”en lille indisk kanin”. Som den franske betegnelse en henvisning til det kontinent, man troede var Indien. Hvor franskmændene så mente, at det nye dyr mindede om en gris, mente spanierne, at den mindede om en lille kanin.

Cavia

På latin hedder et marsvin ”cavia” som også er den videnskabelige betegnelse for et marsvin. Det er en betegnelse, der afspejler at marsvin er en del af gnaverfamilien. I USA kalder man ofte et marsvin for ”cavy”. Man kan ligeledes ofte finde betegnelsen ”cavia” på marsvinfoder.  

Navnet på et forsøgsdyr

Marsvinet har gennem tiderne ofte været anvendt som forsøgsdyr, hvilket har fået englænderne til at kalde et forsøgsdyr for ”guinea pig”, som svare til det vi herhjemme ville kalde en ”forsøgskanin”.

Marsvin en lille hval

Endelig er marsvin også navnet på en lille hval, der ofte findes i de danske farvande. Det synes dog ikke at være nogen sammenhæng i navnene på de to dyrearter.

Reference:

The Guinea Pig – A guide to selection, housing, care, nutrition, behaviour, health, breeding, species and colours, About Pets (2002)