Belgisk hare – en kaninrace for sig selv

Den belgiske hare hører med en vægt på mellem 3 og 4 kg til gruppen af mellemstore kaninracer. Den har en almindelig pels, men er kendetegnet ved sit meget slanke udseende. Racen avles i Danmark af en håndfuld avlere.

Et udseende som en hare

Racens helt særegne udseende består i at den er fremavlet til at ligne en hare mest muligt, deraf navnet. Den er højt stillet og slank, elegant og langbenet som en hare. Mange kaninracer har en kort hals, hvor hoved og krop næsten går ud i hinanden. Den belgiske hare har derimod en meget synlig slank hals. Ørerne er lange og slanke og passer derved godt til resten af den slanke elegante kanin.

For virkelig at komme til sin ret, skal den belgiske hare helst præsentere sig selv ved at stå opret med strakte forben og højt løftet hoved. På den måde fremstiller ryglinjen ideelt set en kvartcirkel startende fra nakken ned mod halen.

Farver

Den belgiske hare findes primært i farverne vildtrød, tan samt hvid både med røde og blå øjne. I nogle lande findes den desuden i sort.

Racens historie

Den belgiske hare stammer som bartkaninen fra Belgien, hvor den blev fremavlet i begyndelsen af 1800tallet. Hensigten var at fremavle en slagtekanin med udseende som en hare. For at opnå det resultat blev tamme kaniner parret med vilde kaniner. I 1874 blev de importeret til England for i 1877 at nå USA. Her blev den utrolig populær i slutningen af 1800tallet og begyndelsen af 1900tallet, hvor adskillige tusinde belgiske hare blev transporteret fra England til USA. Den slanke race var imidlertid grundet sit slanke ydre ikke særlig kødfyldt og altså ikke særligt velegnet som slagtekanin, hvorefter interessen for den dalede. I dag avles racen primært som udstillingskanin og i nogle tilfælde som kælekaniner.

Temperament

Fordi racen er fremavlet blandet med vilde kaniner, er den ofte ganske energisk og livlig og har et særligt behov for at kunne bevæge sig og være aktiv. Den anses desuden for at være intelligent, men også mere nervøs end andre racer og let at skræmme, hvilket kan skyldes indblandingen af blod fra vilde kaniner.

Fordi racen anses for at have et højt stofskifte, kræver den ofte mere foder end andre kaninracer.