Operation på tøjbamser

Operation på tøjbamser

Billede1-360x325-1-300x271 Operation på tøjbamser

Replacement er et ord, der ofte anvendes i forsøgsdyrsbranchen. Oversat betyder det at erstatte og omhandler branchens forsøg på at udskifte levende forsøgsdyr med velegnede alternativer. Man søger at erstatte bevidste højere udviklede dyr, der kan opfatte påvirkninger ude. Det kan være stress, smerte og/eller ubehag. I stedet udfører man forsøgene på dyr med en lavere grad af bevidsthed eller på noget helt andet. Kan man eksempelvis udføre forsøget på en edderkop i stedet for en abe, så gør man det. Det handler om at finde dyr og/eller materialer, der ikke er i stand til at føle smerte og ubehag ved de forsøg, der udføres.

Replacement/Erstatning kan således kan ske ved at erstatte forsøg med levende dyr med:

  • celler og isolerede organer,
  • døde hvirveldyr
  • hvirvelløse dyr, planter eller mikroorganismer
  • syntetisk eller elektronisk materiale
  • frivillige forsøgspersoner.

På 3R-centrets årlige symposium i starten af november fortalte ph.d. og lektor Rikke Langebæk fra Københavns Universitet, hvordan dyrlægestuderende sættes til at øve operationer på tøjdyr i stedet for på levende dyr. Det kræver nemlig rutine at kunne gennemføre vellykkede operationer. For at gøre operationerne så virkelige som muligt og opnå en optimal læring har det imidlertid krævet nogen tilpasning og opfindsomhed for at nå dertil.

Fordelen ved at anvende tøjdyr i stedet for levende dyr er, at man kan man flytte træningen fra dyreklinikkerne til undervisningslokalet og undgår, at de studerende stresses unødvendigt af frygt for at lave fejl. Samtidig opnår de studerende en nødvendige rutine inden, de opererer rigtige dyr og frem for alt indgår man at skulle øve sig på levende dyr. Ud over tøjbamser anvendes også simulation – og rollespil og operationer på døde dyr.

På symposiet gav Rikke Langebæk følgende eksempler på hvordan man kan gøre.

Træning i at lægge drop

station-1-209x300 Operation på tøjbamser

De studerende øver ilægning af drop på en tøjhund med en blodåre bestående af et silikonerør. En nylonstrømpe gør det ud for hud.

Kastration og sterilisation af hund og kat

Man kan træne kastration at en kat på tøjkat med testikler bestående af træklodser på en snor og sædstreng bestående af et gummibånd.

En tøjhund udstyret med testikler lavet at kondom og en ballon med majsmel giver god træning af kastration af en hund.

Sterilisering af en hunhund udføres på en tøjhund med en livmoder bestående af et plastrør og  silikonerør.

Operationer

De studerende øver operationer på en tøjbamser fyldt med ”Kød” bestående af fyldte balloner med mel og vand eller operation af bylder fra en latexdækket tøjbamse fyldt med mayonnaise.

Skriv et svar