Den nye dyrevelfærdslov blev efter års forberedelse vedtaget d. 6. februar 2020. Loven erstatter den mere end 100 år gamle dyreværnslov. Det overordnede formål med loven har været at forenkle lovgivningen på dyreområdet. 11 love og 40 bekendtgørelser er blevet samlet til èn rammelov og 20 bekendtgørelser. Forenklingen betyder, at det bliver lettere at få et overblik over den lov, der gælder for vores dyr.
Læs mere om: det politiske arbejde med loven
Dyrevelfærd erstatter dyreværn
En af de store fremskridt ved loven er navneændringen, således bliver dyreværn til dyrevelfærd. I ordet værn ligger, at man skal værne eller beskytte dyrene mod noget, nemlig dårlig dyrevelfærd eks. sygdom, smerte og lidelse. Der ligger dog ikke i ordet, at man skal fremme noget, der er godt for dyrene. Med ændringen til dyrevelfærd åbnes mulighed for, at dyrene ikke alene skal beskyttes mod dårlig dyrevelfærd, men at man skal fremme en god velfærd og et godt liv for dyrene. Dyrene skal have et liv, der er værd at leve, hvilket i høj grad er et fremskridt.
Pia Kærsgaard, der er dyrevelfærdsordfører for Dansk Folkeparti udtrykker det således under andenbehandlingen: ”Det er godt, at loven vil ændre navn fra tidligere at have heddet dyreværnslov til nu at skulle hedde dyrevelfærdslov. Det er mere i pagt med tiden og signalerer jo også et andet syn på dyr i dag end tidligere. Man kan sige, at tidligere var synet på dyr, at de skulle værnes mod dårlig behandling og dyrplageri; nu er sigtet en ordentlig behandling af dyr”.
Dyr er sansende væsener
Som det første land i verden anerkender Danmark gennem lovgivning, at dyr er sansende væsner. De er i stand til at tænke, føle og sanse omgivelserne omkring sig. Det vækker begejstring hos Dyrenes Beskyttelse og mange andre, der fremhæver netop denne del af lovgivningen. ”Danmark bliver foregangsland med ny dyrevelfærdslov” som direktør hos Dyrenes Beskyttelse Britta Riis udtrykker det.
Læs også: Danmark bliver foregangsland med ny dyrevelfærdslov
Til gengæld anerkendes det ikke i loven, at dyr har naturlige behov, der bør tilgodeses. Enhedslistens ordfører på området Søren Egge Rasmussen udtrykte således under andenbehandlingen: ”Det er ærgerligt, at man endnu ikke er kommet frem til at ville anerkende at have en dyrevelfærdslov, som tager hensyn til dyrenes naturlige behov”.
Småforbedringer i dyrevelfærdsloven
Udover de nævnte forbedringer med ændring af lovens navn, lovforenkling og anerkendelsen af dyr som sansende væsner var det småt med dyrevelfærdsforbedringer i den nye lov. Hvad, der kom med, var forbud mod dyrekampe og anvendelsen af vilde dyr i cirkus. Det sidste var stort set implementeret på forhånd med udfasning af cirkuselefanter. Det første vist ikke noget, der anses som et stort problem i Danmark.
Landbruget skal med, når der lovgives om dyrevelfærd
Det har høstet kritik, at landbruget gennem Landbrug & fødevare har for stor indflydelse på den nuværende lovgivning og beslutninger på dyrevelfærdsområdet. Inger Anneberg forsker ved Århus Universitet udtrykker det således ”Loven er i dag præget af kompromiser mellem hensynet til produktionen og hensynet til dyrs følelser. Lovgivningen er derfor ofte den laveste fællesnævner for dyrevelfærden”.
Inger Anneberg fremhæver i en artikel i videnskab.dk eksemplet med fiksering af søer. Ifølge loven skal søer gå løse, når de er drægtige, fordi forskning har vist, at søerne bliver stressede, når de fikseres. Søer må dog gerne fikseres, efter at de har født. At det stadig er tilladt at fiksere søer, skyldes hensyn til landbrugets konkurrencevilkår, der altså medfører ringere vilkår for dyrene.
Læs også: Ny dyrevelfærdslov, men er den egentlig god for dyrene?
Intet krav om uddannelse
Det har også høstet kritik fra bl.a. Dyrenes Beskyttelse at det kun er den besætningsansvarlige, der skal være uddannet i dyrevelfærd. Det betyder, at de mennesker, der til dagligt omgås produktionsdyrene, ikke behøver at være det. I min optik er øget viden hos alle mennesker, der omgås dyr en af de væsentligste måder at forbedre velfærden for vores dyr på. Det gælder både produktions-, kæle- og forsøgsdyr. Derfor mener jeg også, at det er helt ude i hampen, at der ikke indføres strammere krav til uddannelse af personer, der til dagligt omgås dyr.
Netop den manglende uddannelse hos folk, der arbejder med produktionsdyr til dagligt, er også faldet flere politikere for brystet. Ifølge Enhedslistens Søren Egge Rasmussen har ministeren fået beføjelse til at stille krav om uddannelse til de medarbejdere, der arbejder i dyrehandlere og sælger hamstre og kanariefugle og medarbejdere, der passer hunde i dyrepensionater, men ikke til medarbejdere i landbruget. Zenia Stampe fra de Radikale udtrykte det under første behandlingen på denne måde: ”Man forbedrer vilkårene for 4 cirkuselefanter og forbyder hanekampe (som der ret basalt ikke findes mange af i Danmark – min kommentar) mens man forsømmer uddannelseskrav til medarbejder for produktionsdyr, der kunne forbedre velfærden for millioner af dyr.
Dyreetik er medtaget i dyrevelfærdsloven
Det præciseres, at den nye lov både omhandler dyrevelfærd og dyreetik, altså spørgsmål, der ikke omhandler dyrevelfærd. Ting som vi bare ikke kan lide, men som ikke har noget med dyrevelfærd at gøre. Loven indeholder forbud mod sex mellem mennesker og dyr. Loven forbyder også salg af hunde og katteskind men ikke skind fra andre dyr. Jeg mener, at det mudrer billedet at blande dyrevelfærd og -etik sammen og at man burde have holdt de to ting adskilt som også professor i dyreetik Peter Sandøe gør sig til talsmand for.
Samlet set
Samlet set har vi fået en lov, der er fremskridt på nogle væsentlige områder. Ikke mindst ændringen fra dyreværn til dyrevelfærd, og anerkendelsen af dyr som sansende væsener er fremskridt. Man forspildte dog også chancen for væsentlige forbedringer, hvor et uddannelseskrav for mig var et af de væsentligste.
Læs også: Ny dyrevelfærdslov
Skriv et svar