Patruljehundene

Patruljehundene

20191013_154312-300x225 Patruljehundene

I perioden 2019-2021 var jeg udstationeret for EU til Georgien, hvor jeg var med til at overvåge grænsen ind til det russiskbesatte Sydossetien. På patruljerne mødte vi ofte landets mange gadehunde, som kunne følge os til fods under patruljerne eller løbe flere kilometer efter vores biler, hår vi kom. Nogle gøede og jagtede bilerne, andre fulgte efter i håbet om at få en godbid, når vi standsede.

Michelle

Michelle er en lidt kraftig men rigtig sød hund, som holder til tæt på grænsen ind til Sydossetien. Hun kommer og altid glad i møde. Bemærk at Michelle ikke har nogen ører, som det er tilfældet for mange georgiske hunde, der anvendes til at vogte får. De manglende ører skulle være en fordel, når de kæmper mod ulve, fordi se så ikke bliver bidt i ørerne.

Tripod Tiger

Tripod Tiger er en hund vi ofte møder på patruljerne. Han er en stor hund med striber, deraf navnet Tiger. Tripod Tiger havde det med at løbe efter vores biler fra det ene stop til det næste et par kilometer for derefter at følge os på fodpatruljen.

En gang vi var ude, krydsede Tripod Tinger grænsen ind til det besatte Sydossetien og sad fast i et hegn på en gangbro. Det var et område, vi ikke havde adgang til, så vi havde ikke nogen mulighed for at hjælpe ham. Jeg havde det rigtigt skidt med ikke at kunne hjælpe og ville have ønsket, at vi kunne have anvendt hotlinen, som anvendes mellem stridens parter, hvis der er akutopståede problemer, der skulle løses.

Heldigvis fik historien en god afslutning for en efterfølgende patrulje observerede ham og så, at han var kommet fri af hegnet. Han haltede dog som følge af mødet med hegnet, hvorfor han fik tilføjet Tripod til navnet Tiger.

Skriv et svar