Gadehunde i Georgien

Jeg har det sidste halve år befundet mig i byen Gori i Georgien som EU-monitor i relation til konflikten mellem Georgien og Rusland/Sydossetien. I den forbindelse har jeg haft god mulighed for at studere de mange gadehunde i byen. De er heldigvis accepteret af befolkningen og behandles generelt godt.

For mig er giver det rig mulighed for at studere dem og det liv de lever, når de er vilde/frie. Det sætter mange tanker i gang i forhold til, hvad der er et godt hundeliv. Mange vil nok mene at være gadehund må være et ”hundeliv”. Jeg synes ofte, at man hører synspunktet, om at det er synd, at gadehunde lever på gaden. Løsningen synes at være, at man ”adoptere dem” og giver dem et hjem hos mennesker. Men kan et godt dyreliv kun være sammen med mennesker? Skal der slet ikke være plads til vilde dyr? Og hvor god/dårlig er deres velfærd egentlig?

Gadehundenes velfærd

Jeg plejer at tage udgangspunkt i de 3 velfærdstilgange til dyrevelfærd, der omfatter: 1. dyrenes sundhed 2. mulighed for at udleve naturlig adfærd 3. hvordan de oplever deres situation.

Sundhed

Hvis man kigger på hundenes velfærd ud fra et sundhedsperspektiv, er det i bogstavelig forstand her det halter. Langt de fleste hunde her i byen ser sunde og raske ud. Der er dog også en del der har flere eller færre skavanker. Deforme ben, skæve tænder, er magre, har utøj, skab og/eller øjenbetændelse. Spørgsmålet er så, om disse skavanker medfører så store lidelser for hundene, at det kompromitterer deres velfærd. Der er klart nogle af hundene, der ser ud til at have smerter og problemer med deres skavanker.

Skavanker

Der er en del hunde, der halter eller som ikke kan støtte på et eller flere ben. Disse hunde må antages at have smerter. Smerter i benene kan også give dem andre problemer i forhold til eks. at finde mad. Hunde, der har hudproblemer eller utøj, så de kløer sig til pelsen falder af eller hunde, der er underernæret, fordi de er laveste i hierarkiet, må også formodes at lide og dermed at have en dårlig velfærd.

Flere af de hunde med medfødte skavanker, som skæve ben og tænder ser dog ganske velnærede og veltilpasse ud og lider derfor ikke nødvendigvis og har derfor ikke nødvendigvis en dårlig velfærd.

Hvalpe

I det halve år jeg har været her fra september, har der ikke været så mange hvalpe. Men de, der er er, får ofte en hård start på livet. Vi har set hvalpe blive taget af rovfugle. Trafikken gør det ikke let, så de hvalpe der ikke hurtigt lærer at holde sig fra bilerne, lever ikke længe. Man ser til tider ganske små hvalpe færdes rundt alene, de skal altså ofte også lære at klare sig selv i en tidlig alder.

Sunde hunde

Og så er der alle de mange hunde, der bare ser velnærede, sunde og raske ud. De må på dette område forventes at have en god velfærd, godt hjulpet på vej af de lokale myndigheder og beboer. Myndighederne sørger nemlig for at regulere bestanden ved at neutralisere nogle af hundene, vaccinere og chipmærke dem.  Indbyggerne i Gori er samtidig gode til at fodre dem ved bl.a. at efterlade madrester omkring skraldespandene.

Men plads til forbedring

Ikke desto mindre mener jeg, at netop sundheden er det største velfærdsmæssige problem for gadehundene.  Det ville være ønskeligt, hvis der var ressourcer til lejlighedsvist at sundhedstjekke alle gadehundene, behandle de, der kan behandles og aflive resten.

Naturlighed

Hvor hundenes sundhed nogle steder halter bagud, så scorer de velfærdsmæssigt højt på, i hvor høj grad de kan udleve en naturlig hundeadfærd. De har et aktivt liv, hvor de kan være sammen med andre hunde døgnet rundt. De ligger ikke alene i mange timer dagligt, kun afbrudt af korte gåture morgen og aften, som mange af vores hunde derhjemme må gøre det.

Man kan se, hvordan de tilbringer deres tid i selskab med andre hunde, de leger, de parrer sig (hvis de stadig er i stand til det), de forsvarer deres territorium mod indtrængende hunde og biler, de ligger i solen, når det er varmt eller kryber sammen i de huller, de har lavet, når det er koldt. Men det er også et hårdt liv for de hunde, der er nederst i hierarkiet. De bliver jagtet og forhindret i at få noget at spise, så de til sidst er tydelig underernærede, hvilket ikke er et kønt syn.

Hvordan oplever de deres liv?

Hvordan oplever hundene deres liv? Ja, jeg kan af gode grunde ikke spørge dem. Men jeg kan komme med nogle kvalificerede gæt, ud fra hvad forskningen fortæller os, om hvordan dyr oplever deres omgivelser og hvilke behov de har.

Negative oplevelser

Dyr kan opleve tingene negativt, hvis de fryser, ikke får nok mad, har smerter eller bliver jagtet og eller angrebet af andre hunde. Der er ingen tvivl, om at nogle af hundene har de oplevelser. Den slags oplevelser kan ikke undgås, og er med til at sikre hundenes overlevelse, men hvis hundenes dagligdag i overvejende grad er præget af den slags oplevelser, er det skidt for deres velfærd.

Positive oplevelser

Omvendt får gadehundene også mange oplevelser, der er gavnlige for dem. De oplever det sociale nærvær og tilstedeværelsen af andre hunde, der er så vigtigt for en social art som hunde. De ikke alene dagen lang og keder sig, men bliver hele tiden mentalt stimuleret. De har et frit valg, over hvor de tilbringer deres tid, hvad de foretager sig, og hvilke hunde de er sammen med. Det er ting, der alt sammen er med til at fremme deres velfærd og på nogle måder giver dem en bedre velfærd end hunde holdt i fangenskab.

Hundenes dagligdag

Det er sjovt at iagttage, hvordan frie/vilde hunde opfører sig og hvad de vælger at bruge deres tid på. De opholder sig ofte i faste grupper på 4-7 hunde, der befinder sig bestemte steder i byen. Jeg ved derfor hvilke hunde, jeg finder hvor. Deres områder synes ikke at være så store. De befinder sig eks i og omkring et torv, en gade eller lignende. De kan være lidt forskellige steder i deres områder i løbet af dagen. Hundene her i byen er vant til mennesker og spotte hurtigt, om det er nogen, de får mad af.

En del af dagen ligger de og sover i huller de har indrettet i jorden rundt omkring i byen, nogle sover langs husene på fortovet eller på en trappe. Jeg så faktisk en gang en hund i Tbilisi lufthavn, der lå og sov i vindfanget ind til lufthavnen. I løbet af dagen går de rundt alene eller i flokke, jager uvelkomne hunde væk eller som på denne tid af året forsøger at parre sig, igen de, der kan. Om aften er det tid til at jagte biler og at gø ind til de på et tidspunkt falder til ro, for så næste dag at starte forfra i samme rytme.

Hundenes historier

Jeg kender efterhånden flere hunde og følger dem dagligt. De har hver deres personlighed og historie. Her kan I hilse på et par af dem:

Skævben

Skævben ligner noget at en blanding af en Schæferhund og en gravhund. Han er i hvert tilfælde en meget lavbenet Schæfer. Han bor på et torv halvvejs mod mit arbejde. Hans ben er bare skæve og ser ud til at være en medfødt skade. Et andet sted i byen er der en, der ligner ham ligeledes med skæve ben, så der er nok nogle dårlige gener et sted i den familie. Han virker dog til at være en glad hund. Han er sund og rask og virker ikke til at være generet af sine skæve ben. Til gengæld interagerer han gerne med de mennesker, der besøger hans torv og sætter sig på torvets bænke.

Fatty

Fatty er en lille, fed, glad hund, der holder til tæt ved byens rådhus. Hun er altid for at se en og hopper glad op af ens ben. Hun er min svenske kollega Sofias favorithund. Da jeg i 2022 kommer tilbage til Georgien efter at have været hjemme et år. kommer han glad springende, da hun ser mig.

Dalmatinerpote

Dalmatinerpote er nok byens mest elskede hund. Han bor omkring en bank og parken ved Stalin museet ikke langt fra Skævben, men de hører ikke til samme flok. Han ser ud til at være i høj kurs hos byens renovationsarbejdere, som der er mange af. Han ses i hvert tilfælde ofte i selskab med dem. En dag så jeg en af renovationsarbejderne sætte sig på hug, hvorefter Dalmatinerpote kom løbende og sprang i favnen på ham. Dalmatinerpote er en middelstor slank og korthåret brun hund men med dalmatinerplettede poter. Sjovt nok ser man flere af hans slags rundt omkring i Georgien.

Skævtand

Skævtand bord ved byens banegård. Jeg har kun været der en gang og kun set ham den ene gang. Men han gjorde et stort indtryk på mig med hans ”skæve smil” og tænder i hele ansigtet. Jeg ventede sammen med en kollega på toget. Mens vi ventede, satte jeg mig på en kantsten med et helt nyt friskbagt lækkert brød. Netop som jeg havde sat mig, så jeg over skulderen Skævtand sidde lige bag mig med tænder i hele ansigtet kiggende forventningsfuld på mit brød. Det giver vel næsten sig selv, at han også fik en bid af det nybagte brød.

Fluffy og vennerne

Flyffy er en stor meget pelset hund, der bor lige ved mit kontor sammen med en gruppe på 5-6 rigtig søde hunde. Flyffy er en rigtig opmærksomhedssøgende hund, der gerne indbyder til at blive kløet på maven. Jeg ser Flyffys og resten af hans flok hver dag, når jeg kommer til mit arbejde og har som regel lidt hundekiks med til dem. Jeg lærte dog hurtigt, kun at give dem noget på vej til arbejde. For gav jeg dem noget på vej fra arbejde fulgte de mig de 20 min. hjem til min lejlighed i den anden ende af byen. Det gav til tider nogle problemer, når vi krydsede gennem andre hundes områder. Jeg kan dog godt finde på at give Skinny lidt ekstra, da han i den grad bliver holdt nede af de andre hunde og derfor ikke får så meget mad om de øvrige.

Møgkøterne

På vej til mit arbejde er der også en gruppe af små lavbenede hunde. Det er absolut ikke mine favorithunde, for de køer som bare pokker og er nogle rigtige små møgkøtere. Der er derfor ingen hundekiks til dem.

Lady

Lady er en køn lavbenet brun hund. Hun bor tæt på min lejlighed, men virker ikke til at være del af en flok. Hun holder til ude omkring vores affaldscontainere. Da jeg første gang så hende, havde hun mælkefyldte dievorter. Jeg spottede derfor hurtigt, at hun nok havde hvalpe. Ganske rigtigt, et par uger efter kom hun frem med sine to hvalpe. En dag jeg kom hjem, var hun på en eller anden måde kommet ind i vores opgang. Hun så ud til at befinde sig godt der og havde ikke tænkt sig at forlade bygningen. Den beslutning var jeg dog ikke enig i, og da hun ikke ville ud, og jeg hverken kunne kommandere hende ud eller bære hende, tog det lidt tid grad vist at få puffet hende ud til hendes hvalpe igen.

Patruljekundene

Det er ikke bare i byen Gori, at vi møder gadehundene ofte, når vi er på patrulje ind mod det russiskbesatte Sydossetien, møder vi dem. En del af dem er faktisk tilknyttet de georgiske grænseposter.

Du kan læse mere om patruljehundene her

En advarsel

Og så til sidst en lille advarsel. Skulle du møde en gadehund. Så vær opmærksom på, at det ikke er tamhunde. De kan overføre smitsomme sygdomme til mennesker, og selv om de virker glade for mennesker, kan de blive bange eller aggressive, hvis du rører ved dem og bide. Jeg rører derfor så vidt ikke ved hundene, men snakker med dem og lader dem komme hen til mig.