Udseende betyder noget
Det er dog ikke kun dyrenes adfærd, der er avlet efter. Dyrenes fysiske egenskaber betyder også noget. Produktionsdyr som kvæg, svin, høns og får, der skal spises, skal helst være store og kødfyldte samt have en hurtig tilvækst. Andre dyr er avlet til at give meget mælk, æg, mange unger, lang pels eller et godt skind for bare at nævne nogle af de egenskaber, der er avlet efter. Blandt avlere af kæledyr som hunde, katte og kaniner er der avlet efter et særligt karakteristisk og attraktivt udseende. Det er der som udgangspunkt ikke noget velfærdsmæssigt problem i. Det sker dog, at avlen bevæger sig i en ekstrem retning, hvor avlen skader dyrenes velfærd.
Avlen har udviklet sig til det ekstreme
Ønsket om et perfekt udseende kan imidlertid udvikle sig til det ekstreme. Dyrene kan blive fremavlet til et udseende, der i sidste ende, kan kompromittere deres helbred og mulighed for at leve et godt liv. Problemstillingen er ikke ny. Allerede for mere end 20 år siden påpegede Det Dyreetiske Råd, at ”der er alvorlige problemer i avlen af hunde og katte. En del racer har problemer med forekomst af arvelige lidelser, men nogle racer har flere og mere alvorlige problemer end andre. Dette kan skyldes, at den pågældende races kendetegn i sig selv øger risikoen for en bestemt lidelse. Det kan også skyldes, at en arvelig lidelse har spredt sig i racen”.
To typer af avlsproblemer
Der er ifølge Det Dyreetiske Råd to typer af problemer:
- Problemer i relation til avlsmål, racestandarden og overfortolkning af denne: Der opstår lidelser, som er direkte eller indirekte relateret til de givne avlsmål. Dette fænomen kaldes også overtypning.
- Arvelige sygdomme: Der avles på bærere af arveanlæg for sygdomme, som ikke har nogen sammenhæng med avlsmålene
Overtypning er altså avlsmål, der i sig selv kan medføre problemer for dyrene. Arvelige sygdomme er en slags bivirkninger ved avlen, der ikke er tilsigtet, men som er opstået gennem avlen. Der kan være tale om en særlig disponering overfor bestemte sygdomme.
Overtypning
Overtypning forekommer på en lang række områder og inden for mange dyrearter. Manglende pels eller lang pels, fladt rundt hoved, korte ben, hænge- eller lange ører kan være eksempel på dele af dyrekroppen, der kan blive overdrevet i en grad, så det kompromitterer velfærden.
Pels
Nogle dyreracer er avlet til at have en speciel pels. Pelsen kan til tider være så lang eller tung, at det giver problemer for dyrene. Vægten og/eller størrelsen af pelsen kan hæmme dyrenes bevægelser og skabe alvorlige problemer for dem i sommervarmen. Pelsen kan desuden være så lang, at det kan være vanskeligt for dyret at holde den ren. Hos Angorakaninen kan pelsen blive så lang, at der samler sig afføring i bagdelen på kaninen, som den ikke kan fjerne.
Den omvendte problemstilling med for lidt eller ingen pels giver andre problemer. Hårløse racer som Sphynxkatten , Skinny marsvin eller de pelsløse hunderacer Mexikansk, Peruviansk og Kinesisk Hårløs kan have problemer med at regulere temperaturen og/eller få solskoldning eller forfrysninger i henholdsvis varmt og koldt vejr.
Hud
Hunderacer som Mops, Shar Pei, Buldog og Bullmastiffs er avlet til at have mange hudfolder. Folderne ses typisk i hovedet, ved halen, på poterne, ved skeden og i nakkeregionen. Folderne kan forårsage kløe og give hudbetændelse til stor gene for hunden. Hudfolder over næseryggen kan også irritere øjnene og give øjenproblemer, fordi hudfolden rammer øjet.
Store, flade og runde hoveder
Det er en meget udbredte tendenser på tværs af dyrearter, at dyrene skal have et menneskeligt og/eller barnligt udseende. På den måde kan vi bedre relaterer til dem og føle omsorg for dem, fordi vi kan genkende os selv eller vores børn i dem. Det bevirker, at mange finder runde, store, flade hoveder hos dyrene attraktive. Det ses hos bl.a. Buldog, Mops, Bokser, Perserkatte, Vædderkaniner og hermeliner.
Mange af de dyr lider af vejrtrækningsproblemer. De ofte små næseborsåbninger og en stor blød gane medvirker en snorkende vejrtrækning. Det manglende afløb gennem tårekanalen kan give øjenirritationer samt kronisk øjenbetændelse. Dyrene kan desuden få fejlstilling af tænderne og tandproblemer, som det bl.a. ses hos Dværgvædderkaniner og Hermeliner med meget flade næser. Dyrene kan desuden få fødselsproblemer, hvis hovedet er forholdsvist stort i forhold til kroppen.
Tunge hængeøre
Lange, tunge hængeøre ses hos mange hunde- og kaninracer herunder Beagle, Basset og Vædderkaniner, Ikke mindst Engelsk Vædder, der har så lange ører, at de kan træde i dem. Dyrene med hængeøre kan have vanskeligere ved at høre og lokalisere lyde end deres artsfæller med oprejste ører. Dels mindsker hængeørerne lyden, der når ind i øret, dels kan ørerne ikke i samme grad som hos artsfæller med opretstående ører vendes mod lyden. Den manglende ventilation i øregangene øger desuden risikoen for at disse dyr får øregangsbetændelse.
Hængeøre kan desuden mindske dyrenes evne til at kommunikere med artsfæller, fordi mange dyrearter kommunikere med hinanden gennem ørenes stilling.
Læs også: Videnskab.dk: Danskerne er vilde med sårbare, indavlede hunde
Dværgvækst
En fejlproportioneret dværgvækst, opstår fordi nogle dele af kroppen er unaturligt formindsket. Det ses bl.a. hos hunderacer med unaturligt korte ben som Bassethunde og Gravhunde. På grund af de korte ben og lange krop kan hundene få rygproblemer og har en øget risiko for diskusprolaps.
Nogle racer er desuden avlet så langt ned i størrelse, at det medfører helbredsproblemer og til tider problemer med at holde varmen, fordi dyrets overflade er for stor i forhold til dyrets størrelse. Disse dyr har også ofte fødselsproblemer, fordi dyrets bækken er for lille i forhold til ungernes størrelse.
Manglende hale
Manglende hale hos eks. nogle katteracer kan være ledsaget af misdannelse i ryg og/eller organer. Den manglende hale forringer desuden kattens balanceevne og mulighed for at kommunikere med andre katte.
Uhensigtsmæssige sygdomme
Det var bare den ene halvdel af avlsproblemerne. Jeg har ikke engang været inde på de arvelige sygdomme, der kan følge med nogle dyreracer, så som hvid pelsfarve katte og hunde, der ofte genetisk ledsages af døvhed hos dyrene. Andre dyreracer er særlig disponeret over for øjensygdomme som grå stær, blindhed, hofteledsdysplasi, Allergisk hudbetændelser, dårligt immunforsvar, hjertemuskelsygdomme og nyrecyster for bare at nævne et par stykker.
Tag ansvar
Det burde af overstående fremgå, at der er betydelige problemer forbundet med visse typer af avl, og at vi alle bør have fokus på avl af sunde og raske dyr. I 1995 vedtog Europarådet en resolution (1995) om avl af kæledyr, der bl.a. anbefalede bedre uddannelse af dommere og opdrættere, så standarder ikke overtolkes samt øget almenviden hos befolkningen omkring problemer relateret til fysiske eller adfærdsmæssige karakteristika.
Avlsforeninger
Avlsforeningerne har et ansvar for at fremme sunde og raske dyr. Det er der da også heldigvis kommet mere fokus på i de senere år. Dansk Kennelklub opfordrer således dommere op opdrættere til at være opmærksomme på, at ingen hunde bør blive ekstreme i deres udseende (for korte snuder, for hængende øjenlåg, for store hoveder o.lign.).
Ejere
»I mange år har man kritiseret hundeavlere for at fremavle de skadelige træk, men det tyder på, at fremavlen af ekstreme fysiske træk også skyldes en massiv efterspørgsel. Det er et paradoks, at folk, som må formodes at være glade for dyr, anskaffer sig racehunde med alvorlige velfærdsproblemer,« siger Peter Sandøe, professor ved Københavns Universitet med placering både på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab og ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.
Studiet demonstrerer dog ifølge Peter Sandøe, at det ikke er tilstrækkeligt at appellere til folks rationalitet. Ren oplysning om hundenes sundhedsproblemer er tilsyneladende ikke effektivt nok.
»For at ændre folks holdning, tror jeg, det er nødvendigt at røre ved deres følelser. Der er brug for stærke billeder, der kan vise, hvordan hundene lider. Man kunne måske få en skuespiller til at demonstrere, hvordan det føles og ser ud, når man ikke kan trække vejret,« siger han.
Læs også: Usund avl af familiedyr – nu er det nok! en rapport fra Det Dyreetiske Råd
Skriv et svar