Har du overvejet at spørge din hest, hvor højt den ønsker foderkrybben skal være placeret?

Har du overvejet at spørge din hest, hvor højt den ønsker foderkrybben skal være placeret?

shutterstock_327294746-1-360x325-1-300x271 Har du overvejet at spørge din hest, hvor højt den ønsker foderkrybben skal være placeret?
Foto: Shutterstock

Det har du næppe, og hvor højt krybben er placeret er ofte et vanespørgsmål eller et spørgsmål om, hvad der er lettest for os, når vi fodre. Men heste, der i naturen er vandt til at have hovedet nede for at græsse, er ikke nødvendigvis begejstret for det sted, vi har placeret krybben.

Denne højde foretrækker hestene

Sidste år gennemførte forskere fra Estadual Paulista universitetet i Brasilien et forsøg, hvor de testede 7 hoppers præferencer for placeringen af krybben. Hestene kunne vælge mellem 4 krybber placeret i højden 0 cm, 25 cm, 50 cm og 75 cm over jorden. Da heste i naturen jo græsser, og derfor får deres føde med hovedet helt mod jorden, skulle man umiddelbart tro, at hestene ville foretrække en krybbe placeret på jorden, men de gjorde de ikke. De foretræk faktisk at krybberne var placeret i en højde på mellem 50 og 75 cm over jorden, hvoraf 50 cm var den mest foretrukne højde. Forskerne mener at årsagen til, at de ikke havde de lavest placerede krybber som favoritter, kunne skyldes, at hestene gennem årene er blevet vant til at spise med hovedet oppe.

Individuelle forskelle

Der var dog individuelle forskelle i, hvilken højde hestene foretræk at spise fra. Ud af de 7 hopper, var der dog kun en, der foretrak at spise af en krybbe placeret på jorden. Da der også kun var 7 heste med i forsøget, ser forskerne også forsøget som et forstudie, der kræver yderlige forskning for at fastlægge hestenes foretrukne spisehøjde.

Spørg hesten

Forsøget har dog vist, at hestene ikke nødvendigvis er begejstrede for vores placering af krybben. Inden for dyrevelfærd har man endvidere stadig mere fokus på, at ”spørge dyrene”. Hvorfor ikke give dem et valg og se hvad de foretrækker. Prøv derfor, at placere flere krybber i forskellige højder og test, hvilke højde din hest foretrækker krybben placeret i.

Skriv et svar